Lørdag den 20. august 2005
Kære Dagbog,
”Livet er for kort til franske film” siger man og denne dag var et godt eksempel på at denne sætning måske ikke er helt så tosset. Dagen i dag var tilegnet de franske film og der var noget for enhver smag, fra det kulørte og underholdende til det gribende og tankevækkende, med fremragende skuespilpræstationer af både gamle kending, nye stjerner, samt nye på vej.
Jeg er kender blankt, at jeg er frankofil og elsker både deres mad, film og kvinder og fik da i løbet af dagen stimuleret de fleste af sanserne til fulde. Jeg lagde ud med at gå på café og spise lidt lækkert fransk mad og nydt en god flaske vin og nyde den bagende sol i miden af København og for en stund, fik man følelse af at sidde i Paris fx på George V på Champs Ellysee omgivet af franskmænd og turister. Så med et godt glas rød vin i den ene hånd og computeren i skødet, gav jeg mig til at læse lidt mere om de forskellige film, men også så man have lidt mere at snakke om ved after partyet senere på dagen.
Grand Teateret var valgt som ramme, hvilket faldt helt naturligt, for de har god tradition for at vise franske film hele året rundt, hvilket jo naturligt gør mig til stamgæst næsten hver gang en ny får premiere. Desværre lever ikke alle sale op til den høje kvalitet på lærredet og det er nu synd for ikke kun action film fortjener det bedste inden for lyd og billede, men også os som tilskuer i form af gode stole placeret i forhold til lærredet, for at nyde filmene endnu mere. Udenfor festivalen viste de fx Viscontis vidunderlige ”Leoparden”, men den kunne man kun opleve i en sal, der kunne bedst betegnes som et stort klædeskab. Min holdninger er at der må hellere være færre med gode, for jeg kender mange, som alene af den grund fravælger film og det er synd for de mange perler, som de har hjemtaget og vi er blevet beriget med de sidste mange år.
Hele 6 forskellige film ud af 10 i kategorien Face The French – French Flavour var på programmet:
The Last Mitterand
Monsieur Ibrahim og Koranens Blomster
Zim & Co
The Russian Dolls
ThirtyFive-Something
Changing Times
selvom jeg nu kun fik set de 3 af disse film, var det tydeligt at Frankrig, stadig er et af det filmlande som laver film på meget højt niveau og man fik både grinet og grædt i løbet af de mange timer i mørket.
Den første film jeg så var Monsieur Ibrahim og Koranens Blomster (instrueret af Francois Duepyron. Filmen skildrer det venskab, der opstår mellem den 13-årige jødiske dreng Momo og en gammel tyrkisk købmand, Hr. Ibrahim, som driver forretning et af de fattige kvarterer i 60ernes Paris. Momo lever alene sammen med sin far, der ikke har meget overskud, hverken menneskeligt eller penge messigt, så Hr. Ibrahim og pigerne på gaden, bliver hurtigt den familie han aldrig rigtigt har haft. I takt med at kontakten med faderen bliver mindre og mindre, vokser venskabet mellem Hr. Ibrahim og Momo. Filmen viser Momos udvikling fra dreng til mand på en smuk og rørende måde, men også livets glæder og sorger får vi præsenteret på en dejlig og usentimental måde, som ellers i de forkerte hænder kunne have gået helt galt. At det er film baseret på et skuespil skulle man ikke tro, for det er meget filmisk i sine virkemidler, så her er et godt eksempel på, hvordan det skal gøres når forlægget ikke lige er skrevet af Shakespeare eller Dennis Potter. Filmen får premiere senere på året og vi vil her på On-Z til den tid se nærmere på den i en egentlig anmeldelse, men indtil, da kan her Klik – Klik ! læse mere om filmen.
Efter denne film var man virkelig kommet i stemning til den næste – ”The Russian Dolls” (Les Poupées Russes), så i pausen mellem de to blev der lige tid til en kop kaffe og et stykke tærte og en snak med de andre, der også havde trodset solen og gået til festival.
Allerede få minutter inde i denne perfekte datefilm og romantiske komedie og af Cédric Klapisch, bliver vi klar over at der er tale om en af disse knald gode undeholdningsfilm, som mange ikke helt forkert sammenligner med den Amerikanske ”High Fidelity”. Xavier, spillet af Frankrigs nye hjerteknuser Romain Duris, er en rastløs skribent midt i trediverne, som ikke rigtig ved, hvad han vil med sit liv og sit forhold til kvinder. Da han samtidigt også er lidt af en drømmer lykkes det ham at komme ud i mange temmelig absurde situationer, hvor vi følger muntert med på side linien. Hans egentlige drøm er at vil meget være forfatter – bare ikke lige på den TV-soap, han rent faktisk er blevet hyret til at skrive – og så er som sagt der også lige det med alle de smukke kvinder, han er omgivet af. Hvis han nu slår nu sig ned med A går han så ikke glip af med B og hvad nu hvis C derhenne er den rigtige. Alt imens hans venner og ensomme moder finder kærligheden, bliver han stille og roligt tvunget til at tage nogle valg og foretage nogle fravalg – Uff !!! Vi følger med på sidelinen hele vejen og de 125 minutter flyver af sted, med masser af sjove replikker, gode dialoger og genkendelige situationer. Pussigt nok er der egentlig tale om en fortsættelse af den succesfyldte ”L'Auberge Espagnole” (som er ude på R1 dvd), men man behøver ikke at have set den første for at kunne hoppe med på dette overordentligt fornøjelige tog, som bringer os bl.a. til Paris, London og Skt. Petersborg og der tales både russisk, engelsk og fransk. Du kan læse mere om filmen på denne fanside eller den officielle hjemmeside, da den pt. er ikke planlagt til at udkomme i de danske biografer.
Efter disse 2 dejlige oplevelser var det tid til at komme og at strække benene og nyde lidt af den smukke tidlige aftensol, hvorefter jeg gik tilbage til min base for dels at skrive lidt noter og en e-mail til min bedre halvdel og ikke mindst gøre mig klar til aftens højdepunkt visningen af ”Changing Times” (Les Temps Qui Changent) af André Téchiné og den efterfølgende fest sammen med andre der også led af frakofili, skuespillere, instruktører.
Lad det være sagt med det samme ”Changing Times” (Les Temps Qui Changent) havde en helt anden stemning og tungere tone i dialogen, som stod i skarp kontrast til de 2 andre film fra tidligere på dagen. Filmen tager bl.a. problemstillingen om, hvordan det ville være at gense sin første kærlighed, men hvor mange tøver og slår det ud af hovedet igen, gør hoved personen, ingeniøren Antoine, noget ved det. Som den sande romantiker beslutter han at forsøge at realiserer sine dagdrømme om at genforenes med ungdomskæresten Cécile, som nu bor i Tanger i Marokko. Selvom de ikke har set hinanden i 30 år har de dog ingen problemer med at genkende hinanden, men hvor Antoine aldrig blev gift, lever Cécile sammen med sin familie og har rigelig at se til bl.a. en svigerdatter på stoffer, en homoseksuel søn, som et forhold til en Marokansk mand. Teknisk set var den ret spændende, for der var brugt, video 16 mm, almindelig 35 mm mm., håndholdt kamera i nogen scener og så var den klippet som en action film, hvilket gav en helt speciel oplevelse. Efter filmen fik vi mulighed for at snakke med André Téchiné og stille spørgsmål og der fik jeg bl.a. at vide at Gérard Depardieu kun var til rådighed i 10 dage og at han var så sprængt fuld af energi at han måtte bede ham om at slappe lidt af for ikke et det ud over tempoet i filmen. Han fortalte hvorfor han lige have valgt Catherine Deneuve og Gérard Depardieu og flere andre spørgsmål. Jeg er for træt til helt at vurdere hvad jeg syntes om den, men indtil nu så har jeg det sådan, at jeg faktisk bedre kunne lide hans film ”De Vilde Siv” og ”Tyvene”. Der pt. ingen planer, om at den kommer ud i de danske biografer, så jeg kan ikke sige om den vinder ved et gensyn.
Efter endnu en lang dag var det tid endnu en fest, denne med Franske specialiteter af en hver art. En god afslutning på en lang dag med kvalitetsfilm hele dagen.
Salute CIFF et Grand, merci de jour, avec de bons laugs, des moments émouvants et des choses gentils différents penser environ. Merci également de la bonne nourriture, gémissement au après partie.
God nat og på gensyn i morgen til masser af nye film bl.a i kategorien ”European Thills” og andre oplevelser.
