Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Niko Og Nordlyse...
Niko Og Nordlysets Hemmelighed billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

CPH PIX 2010 åbner i denne uge

12. april 2010 af David Lund Skriv en kommentar

CPH PIX 2010 åbner i denne uge billede

Et indbydende og ambitiøst program bliver her gennemgået.

Sidste år startede CPH PIX en ambitiøs festival, og for alle os filmelskeres glæde, var det en enorm succes. I år har de endnu engang sammensat et fantastisk program, og de fortsætter med nogenlunde de samme konkurrencer, programmer og naturligvis ambitioner som sidste år. Officielt starter det hele på torsdag, og slutter d. 25. april, men allerede nu har der været en lille håndfuId indledende film og arrangementer, som har oplyst publikum om, hvad de har i vente. I år har On-z hele to anmeldere til, at vurdere hvorledes CPH PIX bliver modtaget og udført, og forventningerne er høje. Her er en introduktion og redegørelse for de forskellige film og konkurrencer, som årets CPH PIX har at byde på.

I lørdags startede mit program med forpremieren på ”Kick-Ass”, der er intet mindre end en af de mest underholdende film, jeg har set til dato. Et enormt tempo og en tilpas ironisk distance kendetegner en film med masser af nytænkning mht. action og over-the-top tegneserievold. Den anbefales på det kraftigste. Det var dog ”Valhalla Rising” der åbnede ballet d. 17. marts, hvor programmet først blev introduceret, og som altid var det fyldt med en masse nyt guf, som man ellers sjældent får en chance for at opleve i biografen. Da jeg tidligere på året har besøgt Berlins filmfestival, kunne jeg straks nikke genkendende til flere titler, og jeg vil fremhæve dem der er anbefalelsværdige løbende. På onsdag er den helt officielle åbning i Imperial med biopic-filmen ”Gainsbourg – manden musikken myten”, der omhandler den franske musiker og kvindebedårer Serge Gainsbourg. Der bliver ligeledes præsenteret flere af Serge Gainsbourgs film i programmet Gainsbourg.

New Talent Grand PIX kan man rolig kalde CPH PIXs hovedprogram eller hjerte. Her hyldes debuterende instruktørers film, og de vurderes af en international jury, hvor vinderen d. 24. april tildeles 50.000 euro. Den fransk-belgiske ”Amer” så jeg i Berlin, og jeg har sjældent været så imponeret over en film. Filmen er en lang hyldest til 70’ernes italienske giallo-film, men det er sådan set instruktionen der bærer hele filmen. Hvert billede er det pureste magi, og filmens første halve time er, på trods af mangel på introduktion til karaktererne og dialog, vanvittig intens. Herefter følger filmen en småerotisk vej, men aldrig uden at imponere med sine kameravinkler og klipning. Denne film er et must for enhver filmelsker. Den amerikanske ”Putty Hill” imponerede ikke anmelderne i Berlin, men er alligevel en film der underholder imens den går lige ud af landevejen. Der er ingen overraskelser undervejs, men er man til skematisk opbyggede film, vil denne gå rent ind. ”Skeletons” er en film jeg personligt selv ser meget frem til, da britisk sort humor ofte er blandt det bedste, og så er der tilmed blevet tildelt en lille rolle til danske Paprika Steen.

Endnu engang har publikum også indflydelse, og kan stemme på adskillige film under festivalen, hvor vinderen bliver tildelt Politikkens Publikumspris CPH PIX 2010. Her bydes blandt andet på Bong Joon-Hos (manden bag den fremragende ”The Host”) nyeste film ”Mother”, og den israelsk-tyske ”Ajami” der med sine religiøse temaer har vakt opsigt i adskillige lande allerede.

Deltagende i festivalen er også 6 af de unge Shooting Stars, der blev præsenteret på Berlinalen tidligere i år. De præsenterer deres film, hvoraf jeg allerede har set ”Reykjavik Whale Watching Massacre” med Pihla Viitala. Filmen er dybt latterlig og dementeret, og man ved vist præcis hvad man skal forvente, når man ser en film med den titel. Den kommer ret langt ud mht. stereotyper, klicheer, vold og plothuller, men får da bestemt gennemført præcis hvad den vil – nemlig at underholde. Det gør den nemlig hele vejen igennem, og er man til slasher-film, er dette bestemt en film, man bør skrive sig bag øret.

Programmet er opdelt i en masse mindre programmer, hvor der fokuseres på specielle lande, verdensdele, genrer og lignende. Pix Specials byder bl.a. på den nyrestaurerede udgave af ”Metropolis” med live-musik af B.J. Nilsen. Filmen imponerede ved den hurtigt udsolgte forestilling i Berlin, og blev sat op udendørs, hvor tusinder af mennesker så den næsten tre timers lange film i frostvejr. Maestros byder på hele to nye film af Werner Herzog, hvor den ene, ”My Son, My Son, What Have Ye Done?”, er skrevet sammen med David Lynch. 3x3 byder på 3 forestillinger af sammen instruktør. I forbindelse med dette gæster Asia Argento Danmark med sine film og en live DJ-optræden i Charlottenborg d. 24. april. European Voices fokuserer på europæiske film, hvor den spanske ”For The Good Of Others” er et interessant neddæmpet overnaturligt drama, der anbefales for festivalens mere modne publikum. Vivra Sa Vie er serien for den frankofile, hvor thrilleren ”Rapt” har taget hjemlandet med storm. Spotlight Germany tilbyder nye tyske film, hvor den adrenalinpumpende ”The Robber” var udtaget til hovedkonkurrencen i Berlin. Formentlig vil denne film også imponere danskerne. It Came From The East har endnu en film fra hovedkonkurrencen i Berlin – nemlig ”If I Want To Whistle, I Whistle” som vandt en Sølvbjørn, og formentlig var meget tæt på guldet med sit indadvendte fængselsdrama. New Danish Talent byder endnu engang både på spillefilm og kortfilmsprogrammer, hvor nye danske talenter formentlig og forhåbentlig bliver opdaget. Latin Zone har en håndfuld latinamerikanske film på programmet, dog er der ingen jeg har set her. Den mexicanske ”Under The Salt” skulle eftersigende være en underholdende og sjov lille perle, så den kan man roligt give sig i kast med. De populære asiatiske film præsenteres i Asian Connection, der bl.a. med den sydkoreanske ”Breathless” viser nådeløs vold, og den tossede og vanvittige ”Symbol” sikkert vil forarge en del og få resten til at vride sig på gulvet af grin. Tales From The Middle East byder på en bunke film, vi er ganske uvant til herhjemme – bl.a. ”My Tehran For Sale” der viser hvorledes ungdommen trives i Iran. Declarations Of Independence byder på Francis Ford Coppolas nye film ”Tetro”, som han har skrevet på i 30 års tid, ”Youth In Revolt” med Michael Cera, der slog igennem i ”Juno” og ”Superbad” og Jim Jarmuschs seneste skud på stammen ”The Limits Of Control” med blandt andre Bill Murray (må den mand snart vinde sin Oscar). World Views byder bl.a. på den førnævnte ”Ajami”. Sound On Screen byder på en masse musikalske oplevelser, bl.a. ”Sex & Drugs & Rock & Roll” der med sine punkede og anarkistiske attitude vil tiltale målgruppen. Anxious Animation byder på en håndfuld animerede spillefilm, hvor forpremieren på Wes Andersons ”The Fantastic Mr. Fox” bliver vist, og den japanske animé ”Summer Wars” der imponerede stort ved Berlinalen også bliver vist. Den mexicanske ambassade viser i forbindelse med festivalen også en håndfuld film, så her kan man roligt give sig i kast med bl.a. den kritikerroste ”Sangre”. Out Of The Past fokuserer på nye film, der minder om en bestemt genre i et bestemt tidsrum, bl.a. den fremragende ”The House Of The Devil” der minder om 70’ernes gyserfilm, og ”Black Dynamite” der med sine utallige referencer til 70’erne og 80’ernes blaxploitation-film vil underholde langt de fleste. Daddy Dearest er en række film, der handler om fædre, hvor græske ”Dogtooth” vil vække både gru og latter i biografmørket. God Is In The House fokuserer på religiøse temaer, hvor jeg vil give den sydkoreanske gyser ”Possesed” en chance i løbet af festivalen.

Udover filmprogrammet er der også meget andet at opleve på CPH PIX. En teaterforestilling af den danske monster- og kultfilm ”Reptilicus” bliver fremført i skuespilhuset. Den 15. april kan man opleve Romeros ”Dawn Of The Dead”, da en masse zombier indtager frederiksbergcenteret. Derudover er der en række koncerter og debatter rundt omkring, og det anbefales i den grad at tjekke CPH PIXs hjemmeside ud på http://www.cphpix.dk og/eller anskaffe sig programmet, så man kan planlægge nøje hvad der tiltaler en. Vi ser i hvert fald med stor glæde frem til endnu et ambitiøst og interessant program, og rapporterer løbende om festivalen med anbefalinger og lignende. God fornøjelse.


Link: http://www.cphpix.dk


banner
Overskrift Højre Block
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time
THE SUBSTANCE
Alien: Romulus
Smile 2
THE APPRENTICE
The Exorcism (Bl...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...