Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

CPH PIX 2010 runder af

28. april 2010 af David Lund Skriv en kommentar

CPH PIX 2010 runder af billede

Priserne, askesky og andre oplevelser.

Hold da op hvor må folkene bag CPH PIX have revet sig i håret, da de hørte om vulkanudbruddet på Island. Luftrummet blev tømt for fly, og pludselig var alle de internationale filmfolk, der skulle præsentere en stor bid af programmet, fanget i lufthavnene verden over. Heldigvis fandt man til alternative løsninger igennem danske filmfolk og ekstravisninger. Dog kan der næppe findes noget mere frustrerende end, at gå glip af sin egen verdenspremiere på årets største nørdfilm – en sandhed som idémanden og produceren Casey Pugh, manden bag ”Star Wars Uncut” må lære at leve med. Dette var nemlig en oplevelse udover de sædvanlige, da adskillige Star Wars fans var mødt op med alle deres sære gadgets (alt fra ”almindelige” legetøjslyssværd til mobiltelefoner der kunne sige som lyssværd), og stemningen var helt i top. Jeg har faktisk ikke oplevet en så god stemning i en biograf, siden den ”Star Wars Episode I – The Phantom Menace” havde premiere herhjemme, og ”Star Wars Uncut” gjorde det pludselig fedt at være star Wars fan igen. Filmen er såmænd simpel nok – hele Episode IV (den første Star Wars film der blev lavet) er scene for scene blevet skudt om, blot med en stor ændring – alle klip er lavet af forskellige fans og er af 15 sekunders varighed. Det er naturligvis en schizofren oplevelse af de sjældne, men det var samtidig hylende morsomt og til tider meget opfindsomt.

Programmet som så har jeg tidligere omtalt som et ambitiøst og fremragende et af slagsen, og jeg håber derfor, at salget af billetter er gået over alle forventninger, så vi kan se et tilsvarende program til næste år. De forestillinger jeg fik set, var i hvert fald godt fyldte, selvom det var en lille underspillet komedie som ”Skeletons” eller japansk splat af den mest ekstreme grad så som ”Vampire Girl Vs. Frankenstein Girl”. Kendetegnet ved de film jeg fik set var, at de var rige på kvalitet. Naturligvis var der noget der skuffede lidt imellem, hvor ”Human Centipede: First Sequence” måske ikke helt levede op til sin hype, men det var ikke en dårlig film af den grund – blot ikke det horror-mesterværk som folk har udråbt den til. Den japanske animé ”Summer Wars” fik høstet god kritik i Berlin, og det lignede bestemt en totalt udsolgt forestilling jeg var til, så det kan være, at publikum har taget dette til efterretning. Filmen var såmænd også glimrende, selvom slutningen måske blev en anelse for overdrevet og sentimental. Alt i alt er jeg dog mere tilfreds en nogensinde før, og er kun ked af, at jeg ikke fik set flere film end jeg gjorde. Dog fik jeg opsnuset en god stemning blandt publikum, og jeg vil lige for en sidste gang hylde det glimrende projekt CPH PIX er: gid der var flere af den slags.

Nu er CPH PIX rundet af, og det ser ud til, at de sidste ekstraforestillinger og aflyste forestillinger kører i aften (bl.a. Diamanda Galas i Marmorkirken). Men nu må vi jo ikke glemme priserne. Der har generelt ikke været den store fokus på disse i medierne, hvilket er lidt synd, da det vel kan sammenlignes med klimakset i en film. Det skal rundes af ordentligt, og med ”Amer” og ”Ajami” som de store vindere, kan det vel næppe blive meget bedre. ”Amer” havde jeg allerede set i Berlin, og jeg havde endda spået den som vinderen til New Talent Grand PIX, da den er intet mindre end en genistreg. Måske har den historiemæssigt ikke den største betydning, men selve fortælleteknikken og de filmiske virkemidler er det pureste magi. Instruktørerne Hélène Cattet og Bruno Forzani modtog derfor 50.000 Euro med prisen, og jeg venter spændt på deres forhåbentligt mange kommende projekter. Publikumsprisen gik til ”Ajami”, som jeg desværre ikke fik set, men udelukkende har hørt positivt om. Filmen er lavet næsten uden manuskript, og omhandler en masse kulturelle og religiøse aspekter i Tel Aviv igennem en barsk historie.

Jeg glæder mig allerede til næste år, og takker CPH PIX endnu engang for en god oplevelse.



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...