Ladies and Gentlemen...
Over det ganske land holdt filmfanatiske danskere, natten til mandag, vejret i stor spænding i anledning af runde 78 af de prestigefyldte gyldne statuetter kaldet Oscar. Filmindustriens største årlige tilbagevendende begivenhed, hvor Hollywood har travlt med at hylde sig selv i et overdådigt og glamourøst show, bragt ud til millioner af seere verden over. I BioCity Århus var over 300 feinschmeckere samlet til neglebidderi, hurraråb og klapsalver ad libitum, skudt i gang ved 2-tiden akkompagneret af Bill Conti (manden bag elskelige og memorable soundtracks som f.eks. Rocky, Karate Kid, Nord og Syd og Dollars), som fra orkestergraven sendte en liflig strøm af varieté-musik afsted som et afsæt til at få denne moveable feast on the way.
Selve showet inledtes af en munter feature som forklarede hvorfor hverken Steve Martin, Whoopi Goldberg, Mel Gibson og David Letterman havde tid til at være vært ved årets uddeling. Det samme kan siges om både Billy Crystal og Chris Rock som have mere end travlt med andre gøremål i et hvidt telt ved Brokeback Mountain...
Apropos Brokeback Mountain, så var Ang Lees kontroversielle, importante og rørende film en vaskeægte storfavorit med sine hele 8 nomineringer, hvor af mange af dem var i de allertungeste kategorier. Dog skulle det senere vise sig at blive et Oscar-år, hvor ”fordelingshatten” viste sig fra sin mest blandede side.
For lige at runde inledningssekvensen af, så så man Jon Stewart rejse sig fra sengen (med en vis Mr. Clooney som sidemand) og gøre sig klar til sin egen indtræden til det fornemme hverv som Oscar-vært anno 2006. Stewart slap hæderligt fra opgaven på en ganske afslappet måde, underholdende og nærværende – selvom det til tider kom til udtryk at det betragtes som en ganske tung arv at skulle løfte. Festlige indslag serveret af Stewart var der rigeligt af. Blandt andet en lille film om hvordan man på en diskret måde sparer på folks takketaletid. Tom Hanks endte eksempelvis med en forgiftet pil i halsen. Sjofle skud i bøssen til Angelina Jolie, George Clooney, Charlize Theron og til alle de piratkopister rundt omkring, som nu er skyld i at de kvindelige skuespillere knap nok har råd til at få dækket brysterne i deres kjoler. Dog var det nu en velkomsthilsen til mænd og kvinder – og Felicity Huffman, som for alvor fik kickstartet løjerne i det godt 3 ½ times lange show, hvor et hav af takketaler, gimmicks og ikke mindst artige overraskelser skyllede ind over det klassiske Kodak Theatre.
Past Away
Et tilbagevendende punkt i programmet er en minde-hyldest til de skuespillere som gik tabt fra filmens verden i det forgangne år. Ledsaget af klapsalver undervejs, var der indtrængende bifald til Pat Morita – aka Mr. Miyagi i Karate Kid filmene. Vincent Schiavelli – som de fleste nok husker som det spøgelse som lærer Patrick Swayze at beherske bevægelse i Ghost, fik også en fin applaus med på vejen. Legendariske Anne Bancroft spillede et utal af roller, og stjal som regel billedet jf. Great Expectations, mens Chris Penn (Sean Penns bror) døde alt for tidligt af en overdosis. Han huskes bl.a. for diverse gangster og mafia-film f.eks. Håndlangerne. Richard Pryor, den underfundige mørke stand-up-mester, afrundede de følelsladede klip. Sidstnævnte huskes nok bedst for sit makkerskab med Gene Wilder i en lang række fine komedier.
Celebrating The Movies
I år var der minsandten også en afdeling for diverse filmklip af legendarisk betydning. Først en rundtur balndt de film som har trukket på store personlige portrætter, hvor man kunne opleve alt fra Gandhi, over Howard Hughes (The Aviator) via Jake LaMotta (Raging Bull), Ray Charles (Ray), J. M. Barrie (Finding Neverland), Jim Morrison (The Doors), John Nash (Et Smukt Sind), Aileen Wouronos (Monster), Alfred Kinsey (Kinsey), Ed Wood (Ed Wood), Evita Peron (Evita), Richard Nixon (Nixon) endende op til William Wallace (Braveheart).
Tilmed kom også en hyldest til de glade sort-hvis-dage, hvor Bogart, Hayworth, Mitchum, Lorre, Turner og Welles herskede.
Oven i hatten fulgte så også en række øjeblikke fra film som har givet folkstof til eftertanke: Pianisten, Født d. 4. juli, Dræb Ikke En Sangfugl, Hotel Rwanda, Million Dollar Baby, The Day After Tomorrow, Thelma & Louise, I Nattens Hede, The Insider, Danser Med Ulve, A Time To Kill, Gøgereden, Mit Indre Hav, Vera Drake, Driving Miss Daisy, Philadelphia, Schindlers Liste og mange andre.
Og sidst men ikke mindst en række uforglemmelige storfilm som bedst egner sig til det store lærred. Hvis man fulgte godt med på de hurtige klip, kunne man få øje på bl.a.: Star Wars, Jurassic Park, Ben Hur, Sound Of Music, Grease, King Kong, Ringenes Herre, Moulin Rouge, Black Hawk Down, Titanic, Blade Runner, Nærkontakt af Tredje Grad, E.T., Tilbage Til Fremtiden, Dommedag Nu, Pearl Harbor, Det Femte Element, The Matrix, Apollo 13, Butch Cassidy og The Sundance Kid, Dødens Gab, Dødbringende Våben, Broen Over Floden Kwai og Borte Med Blæsten. Foruden de mange andre forstås!
Live Music
Som altid var der også en række musikalske indslag via kategorien for bedste sang. Blandt andet var der good old american country med Dolly Parton fra filmen Transamerica. Højst overraskende var der gevinst til It's Hard Out There For A Pimp fra Hustle & Flow, og det blev da også en takketale, som nok bedst kunne forstås af folk fra the streets eller the hood... Den anerkendte violinist-virtuos Itzhak Perlman snuppede senere et potpourri af de 5 nominerede scores, som endte med sejr til Brokeback Mountain.
Remarkable presenters
Heller ikke i år kunne der meldes hus forbi omkring en række presentere som gjorde sit til at gøre festlighederne en ekstra tand underholdende. Man vil med garanti huske Ben Stiller som dukkede op iført en knaldgrøn sparkedragt a la dem som bruges til Blue Screen-optagelser. Ikke desto mindre var han knap så usynlig som han selv antog, men i den planlagte spøg fik han fyret ganske godt op under publikum. Det samme kan siges makkerparret fra Anchorman Will Ferrell og Steven Carell. Klædt i en hæslig omgang make up. Carell så ganske spøjs ud med overdimensionerede øjenvipper – og alene det faktum at han kan få folk til at grine blot ved at stå helt stille, så var den lettere ansigtspyntning lige i ”øjet”.
Mon ikke også man vil huske Meryl Streep og Lily Tomlin som gav et herligt oplæg til æres-Oscar-prisen, mens man måske mest vil huske Morgan Freeman for ordene som vendte sig galt i munden, Lauren Bacall som have helt urimelige kunstpauser, Dustin Hoffman for sin søde kluntethed og manden med de mørke briller – Jack Nicholson – for at have overtrådt sin sengetid og haste sig gennem det afsluttende oplæg til kategorien for bedste film. Af andre celebre presenters som dukkede op uden nomineringer i baggagen, kan nævnes John Travolta, Queen Latifah, Jamie Foxx, Jessica Alba, Nicole Kidman, Will Smith, Jennifer Lopez, Salma Hayek, Keanu Reeves, Uma Thurman, Hilary Swank, Samuel L. Jackson og Chicken Little...
And the Oscar goes to...
Damernes charmeur George Clooney var den første til at modtage en pris. Den modige rolle i Syriana gav pote, hvilket i lige dele spøg og alvor fik Clooney til at fortælle at med modtagelsen af bi-rolleprisen, røg også chancen for at vinde noget i instruktør-kategorien. Ofte har der været sporet en sammenhæng omkring uddelingen af priser de personer som er nominerede i mere end en kategori – og ofte har bookmakere og eksperter været fantastisk gode til at ramme plet omkring diverse predictions af udfaldet af de gyldne figurer. Alligevel lykkedes det efterfølgende Clooney at ramme en fornem takketale som meget godt kendetegner charmen og vigtigheden af en prisuddeling som denne. Rachel Weisz blev en ganske sikker vinder af kvindernes ditto, for sin rolle i The Constant Gardener.
Philip Seymour Hoffman er fanebærer gennem samtlige minutter i Capote og triumferede for bedste mandlige hovedrolle. Hoffman blev også en anelse mere overvældet en antaget, og gemte sig til tider bag sine takkenotater. Joaquin Phoenix gjorde dermed ikke Jamie Foxx kunststykket efter, omkring portrætteringen af en amerikansk musiklegende. Hos kvinderne var der imidlertid aldrig reelt tvivl om udfaldet og en tydelig berørt Reese Witherspoon fik i den grad brugt taletid, dog uden af den bævrende stemme knækkede eller udløste tårer.
Hvis der er noget som hedder sølv- og bronzemedaljer, så blev det endestationen for Brokeback Mountains Ang Lee. Ganske vidst modtog han en Oscar for bedste intruktør, men han ville nok hellere have haft den vekslet til den for bedste film. Den gik overraskende til Crash – hvilket udløste en først ganske tavs reaktion, før jublen udbrød i Kodak Theatre. Crash er sandt at sige en lille perle, men det var forventet at den mere volumøse Brokeback Mountain skulle sweepe denne kategori også. Ikke desto mindre giver det gode udsigter fremover med hensyn til Oscar-spændingen, hvor statuetterne i år blev ganske ligeligt fordelt i forhold til mange tidligere år. Brokeback Mountain fik en slags delt 3. plads i form af bedste overførte manuskript, mens Crash så tog sig af det originale.
Film som King Kong og Mit Liv Som Geisha høstede også en god sjat priser i de mindre kategorier, mens Good Night And Good Luck, Transamerica, Stolthed og Fordom og München måtte gå tomhændet hjem trods en del nomineringer. Steven Spielberg fik (udover München) heller ikke noget for sin version af War Of The World og samme skæbne tilfaldt Tim Burton som måtte se både Corpse Bride og Charlie Og Chokoladefabrikken forblive ugyldne. Heller ikke hel i sprøjten var der til franchises som Harry Potter og Star Wars, mens der for børn og unge var anerkendende nik til Narnia og Wallace og Gromit.
Slutteligt skal vi ikke forglemme at hylde en sand mester. Robert Altman modtog en æres-Oscar for sit lange virke i filmens verden. Hvem husker ikke M.A.S.H, Gosford Park, Short Cuts og Gingerbread Man? Meget fortjent fik man hyldet Altman gennem en større seance med stående applaus, hvortil han også lige skænkede en sød tanke til den afdøde kvinde hvis hjerte ier indopereret i den aldrende legende.
Skulle denne smøre summeres kort op, så kan uddelingen bedst betegnes som en stor triumf for Crash, selvom Brokeback Mountain forblev den moralske vinder. Spielbergs forsøg på at træde i ny karakter lykkedes, men uden priser til følge. Endnu en gang kan en film bæres af en enkelt skuespiller, og Philip Seymour Hoffman er ikke længere en bi-rolle i folks bevisthed. Asiatiseringen via Geisha-filmen er kommet for at blive. Tilmed kan det stadig betale sig at lege med modellervoks. Sådan kunne man blive ved – det vil jeg imidlertid ikke, så Good Night And Good Luck...
Se i øvrigt www.oscar.com, hvor du kan læse meget mere om Oscar-uddelingen,samlet oversigt over vinderne, takketaler, interviews og meget mere.
Slutteligt en stor tak til BioCity Århus for et glimrende arrangement.
