Skriv en kommentar
Vi er for tredje gang vidne til en underdog story, med Adonis Creed i førersædet.
Han har nu domineret verden med sine bokseevner og forbereder sig til et nyt liv som pensioneret bokse-verdensmester.
Han er behagelig i sin nye tilværelse, hvor han bruger tid med familien, leger te-selskab med datteren og støtter konen Bianca (Tessa Thompson) i hendes flyvende karriere som sangskriver.
Udover det er han promotor og mentor for andre kommende bokse-talenter.
Alt virker til at være fryd og gammen, men et spøgelse fra fortiden vil opsøge ham og ryste tingene fra hinanden.
Damian "Diamond Dame" Anderson, (Jonathan Majors), bedst beskrevet som en klon/kopi af Mike Tyson, kommer ud af fængsel og opsøger Adonis med en bøn.
Det er ikke ligefrem småting han beder om, Diamond Dame vil nemlig gerne være verdensmester, og Adonis er den korteste og sikreste vej til at opnå det mål.
Men inde bag det lidende og aggressive ydre, ulmer der noget der gerne vil frem.
Adonis har levet livet, som Damian gerne ville leve inden han kom i fængsel, og det kan mærkes på det kraftigste, og Adonis kan ikke vriste sig fri fra, en form for skyldfølelse over hans egen succes og vennens fiasko.
Det udgør så en form for catching up på det mistede, men også nogle konflikter der ikke er blevet løst i løbet af årene.
Vi bliver vidner til en historie der virker utrolig meget bekendt.
Så bekendt, at Rocky fans, ligesom jeg selv, hurtigt vil koble historien til Rocky franchisens sorte får, nemlig Rocky 5, som Stallone gang på gang har fortrudt og faktisk gerne ville slette fra den kronologiske rækkefølge.
Man har ikke kunne belemre Stallone for det, det er nemlig det svage led i Rocky legenden.
Derfor er det overraskende at Creed 3's hovedpunkter ligner den gamle Rocky film så meget.
Når det nu er sagt, og kommet ud i det åbne, så må jeg ærligt indrømme, at det på ingen måde påvirker filmen negativt.
Der er blevet kælet for detaljerne, og filmens antagonist er så overbevisende og god i sin rolle at man æder det hele råt.
Det kan være, at min svaghed for Rocky universet har en finger med i spillet, men jeg var hooket på filmen fra start til slut og synes at den var spændende, godt skrevet og veludført til det sidste punktum.
Michael B. Jordan er overbevisende, endnu engang, i rollen som Creed, og viser en sårbarhed både i fortiden og nutiden som underdogen.
Der er blevet skruet lidt op for CGI'en i denne fortsættelse, og mine øjne ledte desperat efter Rocky i flere scener igennem hele filmen.
Jeg vil nok aldrig forstå beslutningen om at skrive ham ud af universet, og slet ikke, at han næsten ikke bliver nævnt i løbet af filmen, da han altid har været en afgørende faktor for Creeds rise som bokser.
Det skulle lige adresseres fra min side, især fordi der var nogle konflikter mellem Stallone og producerne af filmen.
Men parterne må have fundet et acceptabelt forlig, da Stallone ved filmens rulletekster kan ses som en af producerne af filmen.
Nok om det, lad os kalde filmen det den er.
Den er underholdende, sørgelig, følsom, nostalgisk, spændende og indeholder alt hvad en actionfilm skal indeholde og meget mere.
No bullshit.
Alt i alt kan jeg kun sige, at jeg var positivt overrasket over resultatet og glæder mig til, forhåbentlige fortsættelser.
Afslutningsvis vil jeg komme med guldkorn fra filmen der sagtens kunne føles som lurvede, men ramte mig plet som et kraftigt knock-out.
Der bliver på et tidspunkt sagt, "boksning handler ikke om vold, men om timing og koncentration", og man skal give slip på det der engang var, og gå efter hvad der nu er.
Hvis man tager det til sig i sammenligningen med Rocky filmene, og livet generelt, står tingene sole-klart.
Lad fordommene blive hjemme, glem fortiden, søg fremad, nyd nuet og lad ikke tigerens øje hvile på dig.
Ready,
Set,
FIGHT!
