Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Crusader

10. februar 2006 af Toke Nielsen

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Crusader billede

Hold da jøsses for en gang spild af både ”skuespillere” og publikums tid.

At en film springer biografens store lærred over og går direkte til videohylden, behøver ikke nødvendigvis betyde den rene elendighed. Tværtimod er der adskillige eksempler på fremragende film der af uransaglige grunde er gået de store filmindkøberes næse forbi. ”Crusader” er bare ikke en af dem.

Hank Robinson er en ung, amerikansk og idealistisk journalist der har slået sig ned i Barcelona for en lille lokal tv-station, hvor produceren også er hans kæreste.
En dag overværer han mordet på en konkurrent for et større tv-selskab men har desværre ikke film i sit kamera til at forevige det. Det er der en anden der har og med ordene; ”fortæl dem sandheden” overlades videobåndet til Hank, som tager æren for optagelserne og takket være sin udsendelse bliver headhuntet af det store tv-selskab Vision-Tv.
Hurtigt opdager han at der er ugler i mosen og at en kamp om rettighederne til nyhedsudsendelser på Internettet er i gang og at mordere er ude efter hans skalp. Samtidig informeres publikum om at Hank har visse komplekser i forhold til sin afdøde far.

Eller sådan noget.

For Crusader er en meget forvirrende film der kontinuerligt skvatter over sine egne ben og af uransaglige grunde vedbliver at modsige sig selv. Og dette kommer desværre til at overskygge at der her er tale om en film der er så ubærlig kedelig og ikke mindst rodet, så undertegnede i hvert tilfælde fik skrevet adskillige indkøbssedler i løbet af den ulideligt lange spilletid på 100 minutter.
At handlingen er henlagt til Barcelona betyder ikke det mindste for historien, så man efterlades med en følelse af at spanske tredjerangs skuespillere må være billigere end amerikanske ditto. Og at instruktøren Bryan Goeres har valgt at investere i forholdsvis kendte navne som Michael York og den gamle pinup Bo Derek for at have noget at skrive på plakaten, gør ikke nogen god film.
Filmens tematik omkring presseetik er set mange gange før og så uendeligt meget bedre og mere gennemført i utallige andre film. Ja faktisk i de fleste andre film både indenfor og udenfor den konspiratoriske genre. Gense f.eks. i stedet udmærkede blockbusters som ”Pelikannotatet, Tid til kærtegn” osv. og lad den uduelige ”Crusader” efterlade undertegnede med 100 min. spildtid mere til skraldespanden.

1 stjerne gives for en af de kedeligste biljagter i nyere films historie, samt at nærværende DVD heldigvis ikke er belemret med yderligere tidsrøvende ekstramateriale.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal Pictures.

Titel: Crusader
Original Titel: Crusader
Premieredato: 14. februar 2006
Instruktør: Bryan Goeres
Skuespillere: Andrew McCarthy, Michael York, Bo Derek, Marina Gatell
Spilletid: 100 min.
Selskab: Universal Pictures/Sony Pictures 2004
Genre: Thriller


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...