Skriv en kommentar
Udskiftning i omklædningsrummet
På sin tolvte sæson kører Crime Scene Investigation: Las Vegas videre med flere mordsager, som skal opklares. Imens kører sæson 14 på amerikansk tv, så der er meget mere i vente endnu for CSI fans i fremtiden.
Karaktererne Nick Stokes, Sara Sidle, Greg Sanders, Al Robbins, David Hodges, Jim Brass og Catherine Willows er stadigvæk med på holdet, men sidstnævnte bliver afløst fra sit tilsynsførende lederjob af den ny ankommende lederskikkelse Diebenkorn "D.B." Russell (Ted Danson). Laurence Fishburne, som Raymond Langston, som medvirkede i sæson 9-11, fornyede ikke sin kontrakt, så i stedet træder Elisabeth Harnois som CSI tekniker Morgan Brody og datter af Conrad Eckley, ind i serien. Ligeledes siger vi i løbet af sæsonen goddag til Elisabeth Shue som assistenten Julie Finlay, som afløser for Marg Helgenberger (Catherine Willows).
Det er efterhånden en naturlig følge, at forskellige karakterer bliver udskiftet i langevarende serier. For CSI: Las Vegas blev der for alvor skiftet ud omkring sæson 9, hvor to af seriens hovedpersoner Gil Grissom (William Petersen) og Warrick Brown (Gary Dourdan) udgik fra serien: førstnævnte gik på pension i serien og sidstnævnte måtte lade livet. Og det er da også gået kraftigt ud over seertallene i USA, ligesom sendetidspunktet fra sæson 12 af, er blevet rykket til en time senere til efter den konkurrerende serie Criminal Minds.
Cheers og velkommen
Det største spørgsmål er midlertidigt, hvordan den nu 63-årige Ted Danson, som ny hovedkarakter og leder af kriminalitetsefterforskernes aftenhold, vil klare at løfte arven og bære serien videre. Umiddelbart virker Danson ikke som det åbenlyse valg. Det fleste kender nok Danson som barejeren Sam Malone i Sams Bar (1982-1993) eller komedien Tre Man og En Baby (1987).
Danson tager med over sit helt eget komiske træk på rollen. Som DB Russell er han en alternativ kriminaltekniker, der, ligesom klassens klovn, ikke er bleg for en gag eller to, eller en spøjs bemærkning. Men han viser samtidigt en hel anden alvorlig og professionel side, der samlet set gør ham helt og aldeles utilregnelig. DB Russell er en karakter, man ikke har set i CSI før og som helt sikkert vil bidrage som Comic relief til absurde underholdende situationer, men måske samtidigt underminerer hele seriens koncept. Måske er det snart på tide at lukke, når man forfalder til klovnenæser og ballondyr?
Men CSI kører videre med nye sager og selvom den interne arbejdsgang er ved at slippe sin professionalitet, opklarer de stadig nye bizarre mordsager, som selvfølgelig først giver mest giver mening til slut: hjerneombytning, cementindstøbte ligrester, bukseløs rigmand, oppustet lig, familiemord og så videre. Kreativiteten er der en den grad stadig, for seriens skabere.
Sæbeopera eller krimiserie?
Spørgsmålet er, om CSI er ved at blive til sæbeopera med interne konflikter, daglige dramaer, følelserne udenpå tøjet, emotionelle relationer og moraleprædiker? Den nye Morgan Brody lægger fra starten til grund for et trekantsdrama, hvor hun hurtigt får et godt øje til Nick Stokes, Greg Sanders får et godt øje til hende, og Nick Stokes … ser ingenting. DB Russell bliver CSI-familiens overhoved, som alle hurtigt får respekt for og spørger til råds. DB Russell bliver, trods sin særheder, fremstillet som en ufejlbar, kærlig, professionel og gammelklog mand. Den perfekte familiefar som CSI gruppen inderst inde nok har brug for, nu hvor der ikke eksisterer et liv udenfor deres arbejdsliv. Selv den mere eller mindre forhadte og bureaukratiske Conrad Eckley, begynder at vise fugtige øjne, når det kommer til hans dårlige forhold til hans datter Morgan.
CSI: Las Vegas er dog trods sin halvt-udskiftet rollebesætning og sæbeoperatiske elementer, fortsat en udmærket serie. Ted Danson træder ind med sin helt egen vinkel på hvordan en kriminaltekniker kan være, hvorimod Elisabeth Shue og Elisabeth Harnois er mere ligefremme, dog ikke helt unuancerede. Mordsagerne er fortsat bizarre og komplicerede, så man til stadighed fortsat bliver intellektuelt udfordret og stimuleret. Man kan dog frygte for, at CSI i fremtiden bliver mere og mere moraliserende og melodramatisk end konceptet tillader.
