Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Grundet på en absurd lang række tilfælde af uheldige omstændigheder, iler vi nu her på siden med at bringe et svært forsinket blik på første sæson af den tredje og foreløbigt sidste aflægger af den svært populære CSI- franchise. Og det starter godt.
Fra Miamis lukrative luksus miljø er turen kommet til storbyjunglen New York og Miami-seriens gennemgående gyldne farveholdning er her skiftet ud med et koldt og stålblåt filter. Et æstetisk touch der både er virkningsfuldt os ser godt ud. Lederen af storbyteamet er denne gang portrætteret af intet mindre end den altid gode Gary Sinise men vil kende fra det store lærred og glimrende roller i fortrinlige spillefilm som Forrest Gump (1994) Apollo 13 (95) Snake Eyes (98) The Green Mile (99) og så videre. Hans CV ser kort sagt ret godt ud og forventningerne til CSI: NY er derfor store.
Første episode viser sig hurtigt at være en ualmindelig modbydelig historie om en galning der lægger sine ofre i koma for at befri dem for verdenens ondskab og sammen med farveholdningen, lydsiden og klipningen kommer man næsten til at tænke på David Finchers fremragende Se7en (1995) der jo var en milepæl for sin genre. Og det er så sandelig flotte ord fra undertegnedes side.
Men derefter begynder seriens svagheder desværre at vise sig med stormskridt. Naturligvis kan man forstille sig at et CSI team må være lettere overbebyrdet med arbejde i en millionby som New York, hvor mord og makabre ulykker tilsyneladende florere som lopper på et hjemløst gadekryds. Men at dette bl.a. illustreres ved at man i alt, alt for mange episoder presser intet mindre end fire samtidigt verserende sager der alle skal introduceres, opklares og løses ind i et enkelt afsnits kun 43 minutter, er ikke en speciel god ide. Ud ryger alt hvad der kunne have været af spænding og intensitet og vi står tilbage med en gang halvsjusket opklaringsarbejde hvor kun heldfaktoren føre frem til de pludselige konklusioner som holdet drager og afslutter sagerne med. Den retstekniske side af opklaringsarbejdet som serien blev så populær på, bliver derfor ofte afløst af et par hastige montager af folk i hvide kitler der fortager sig et eller andet ubestemmeligt i et laboratorium.
Læg oven i dette at de baggrundshistorier man har hæftet på seriens gennemgående hovedpersoner er så tyndbenede og klicheramte at de kun ville have overlevet en halv b-film under normale omstændigheder. Disse bliver i første sæson strakt ud over 23 afsnit af hver 43 minutters varighed og bidrager derfor ikke til en eventuel interesse for (eller tro på som sådan) persongalleriet. Selv Gary Sinise finder alt for hurtigt den samme mutte rutine som kollegaen David Caruso køre på i CSI: Miami og det i en grad så det Miami-afsnit hvor de to mødes, nærmest virker som en parodi.
På plussiden skal det dog nævnes at de to tidligere seriers ofte computer skabte effekter nu er blevet afløst af virkelige næroptagelser af alskens små spor og ubehageligheder. Det er flot udført og fungere særdeles godt. Så takket være det foreløbigt bedste skuespillerhold og det mest velfungerende og kraftfulde æstetiske udtryk ligger CSI: NY som min absolutte favorit af de tre skud på stammen, men grundet det tyndbenede indhold kan der desværre ikke uddeles mere end tre triste stjerner herfra. Synd og skam.
Ekstramaterialet:
Består af fem små featurettes med en gennemsnitlig spilletid på ca. 9 min. Enkelte dele er ret tåbelige og overflødige, som f.eks. at bruge 9 minutter på at fortælle at man havde hunde med i enkelte episoder, medens andre er en tand mere informative. Trods alt lykkedes det samlet set at få et indryk af at der faktisk er tale om en tv-serie hvor der, for at give den rette New York’er stemning, er tænkt over detaljerne, en indsats der dog desværre fungere bedre på papiret end i selve serien. Eksempelvis er det jo meget fint at man bliver oplyst om at de videnskabelige metoder som CSI-teamet bruger i deres opklaringsarbejde skam er autentiske nok, men når selve serien ikke tager sig tid til at lade tilskueren få indblik i hvad der forgår, kan det jo være ret lige meget med graden af autenticiteten.
De fem små afsnit har man med beklagelse valgt at sprede ud over fire af boksens seks dvd’er i stedet for at holde dem på samme disk, noget jeg som ekstramateriale-freak finder svært irriterende. Især når coveret ikke oplyser på hvilke af skiverne man finder hvilke afsnit. Så er det bare et held at de ikke er et gensyn værd. Tre middelmådige stjerner med pil nedad for det.
Disc 2: The Science behind the scenes (ca. 5 min.)
Disc 4: The World’s largest crime scene (ca. 8 min.)
Disc 5: The cast and the characters (ca. 14 min.)
Disc 6: CSI: NY set tour (ca. 9 min) + The zoo year (ca. 9 min)
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.
