Skriv en kommentar
Kampbroderen, drikkelazaronen, den ferme poetiske Cyrano (Gérard Depardieu) med byens måske Frankrigs længste næse, udfordrer gang på gang sine omgivelser til kårrens skarpe ord. Er i sin store kærlighed til kusinen Roxane (Anne Brochet) rastløs og lettere opfarende. Et ord om hans næse kan udløse duel! Le Bret (Philippe Morier-Genoud) hans følgesevnd, får ham udfrittet en sen aftentime, og Cyrano må gå til bekendelse omkring sit hjertesuk. Pludselig dukker Roxane anstandsdame op for at få arrangeret et møde. Cyrano bliver ellevild af begejstring. Han møder op den næste dags morgen med et erklæret kærligheds digt i lommen. Roxane er forelsket men ikke i Cyrano, men i den flotte, unge og intense kadet Christian de Neuvillette (Vincent Perez) som er stærkt forgabt i kusinen. Cyrano er i syv sind, og endnu mere rastløs end før. En dag tropper Christian op på fægteskolen. Monsieur Bergerac bekendtgøre kusinens følelser, og får samtidig den glimrende idé, at Christian skal udgøre skallen og han selv det indre ånden, får at besejre og overvinde Roxane kærlighed! Hans egen interesse deri, er digterens lyst og længsel til at udforske kærlighedens uforudsigelighed og selve eksperimentet deri, intet andet!
En masse poetiske og længselsfulde breve når Roxane og hendes hjertes kamre åbner sig hurtigt. Under mørkets dække lister de to forgabte mænd til hendes altan, og Christian recitere poesien med Cyrano som sufflør. Lige indtil ungersvenden ikke kan styre sin lyst længere og kravler op på altanen får at få indfriet sit kys. Men det var for hurtigt, Roxane skal tages med intellektet! Roxanne opfatter alle ordene som Christians egne, og foelsker sig fuldstændigt i ham.
Det går op for Christian, der kæmper med Cyrano, at Roxane i virkeligheden elsker poesien, ordene, det indre og dermed Cyrano, og han ligeledes er helt forgabt i kusinen!
Denne klassiske og fantastiske historie er godt fortalt med en formiddabel Depardieu. Instruktøren Rappeneau kendt for film som ”Le Sauvage”, ”Husaren På Taget” ”Manden Fra Rio” har her begået sit største, og er tæt på betegnelsen mesterværk. Den er dog ikke så skarpt skåret, og selve kamera placeringen holder ikke den ellers høje standar hele filmen igennem. Desværre når oversættelsen ikke helt de franske højder. Det er et typisk problem at oversættelser til film lægger på et lavere niveau end bogudgivelser, på trods af at film når et størrere publikum generelt.
Af ekstramateriale er der scenevalg, og de obligatoriske danske undertekster.
Go fornøjelse med denne fremragende franske nyklassiker, som varmt kan anbefales!
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Criterion Film.
