Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

D.E.B.S.

8. januar 2006 af Henrik Andersen

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

D.E.B.S. billede

D.E.B.S. er en rigtig tøsefilm af, med og for piger, der elsker plat humor og fjollede babes, blandet med en lesbisk kærlighedsaffære, store skydevåben og en rigtig dårlig historie.

D.E.B.S. akademiet er en skole for kommende spioner. De bliver udvalgt under en særlig prøve der tester deres evne til at lyve. For det er en ting der er vigtig for en god spion. Skolen bliver ledet af den store Mr. Phipps ( Michael Clarke Duncan – The Green Mile. ), der er specielt glad for hans førende agent gruppe der tæller Amy, Janet, Dominique og lederen Max. Denne pige gruppe er sejere end de fleste og smukkere end man tør håbe på. Sammen har de løst mange farlige opgaver for D.E.B.S. akademiet, altid ulastelig klædt i skolepige uniformer, høje hæle og knæstrømper.
En dag finder de ud af at den farlige forbryderprinsesse Lucy Diamonds ( Jordana Brewster – The Faculty, The fast and the Furious. ) er tilbage i byen. Pigerne sættes straks på sagen og finder snart Lucy på en blind date med en russisk lejemorder. Lucy har nemlig haft svært ved kærligheden og hendes tidligere forhold er endt brat. Nu håber hun af hele sit hjerte at hendes nye date er kvinden i hendes liv. Men desværre daten virker ikke, og snart er alle pigerne involveret i et stort shootout, hvor D.E.B. pigen Amy ( Sara Foster – The Big Bounce ) og Lucy støder sammen og finder hinanden mere end almindeligt tiltrukket af hinanden. Men de er jo trods alt på hver deres side af loven, så allerede der, er der skår i deres spirende romance.
Men Forbryderprinsessen skyer ingen midler for at møde Amy igen, hun bryder ind i deres ellers så topsikrede hus og tvinger Amy på date med hende. Det bliver til en dobbelt date da D.E.B. pigen Janet ( Jill Ritchie – Herbie for fuld udblæsning. ), og Lucys højre hånd, lejesoldaten Scud ( Jimmi Simpson ) også kommer med. Under daten viser det sig at Lucy Diamonds ikke er så farlig endda og snart er der ægte kærlighed i luften.
Tilbage på skolen bliver Amy berømt for at være den eneste der har overlevet et møde med Diamonds og bliver forfremmet til holdets kaptajn. Den tidligere kaptajn, Max ( Meagan Good – Biker Boys, The Cookout, Venom. ), bliver møj-fornærmet på bedste tøse maner, og som i enhver anden pige gruppe går der pludselig fnidder og tøsekludder i det hele.
Amy stikker af med Lucy og de andre tror at hun er blevet kidnappet. En storstilet eftersøgning sættes i gang. Imens hygger de nyforelskede sig indtil den dag, da den russiske lejemorder som Lucy brændte af på deres første date, ringer til D.E.B.S. pigerne og fortæller hvor Amy er. Og ganske rigtig snart overraskes Amy og Lucy, i hed omfavnelse i dobbeltsengen. Tilbage på Akademiet lægges der politiske planer for hvordan spionskolen på bedst mulig måde slipper omkring denne lidt pinlige affære, og Mr. Phipps har en holdbar Plan.
Imens har Lucy besluttet at blive god og måske derved vinde Amys hjerte tilbage. Hun begynder at gøre alle sine ugerninger gode igen. Den store årgangsfest på D.E.B.S akademiet nærmer sig og Lucy har en plan om at det er her, hun skal møde Amy igen. Men kærligheden er svær, og specielt når der kommer tunge håndvåben og misundelige teenager tøser imellem. Så skal der virkelig kæmpes for den.

D.E.B.S. er lavet af en kvindelig instruktør, Angela Robinson. Robinson har før instrueret den noget bedre Herbie For Fuld Udblæsning. Hun har også skrevet D.E.B.S., der startede som en tegneserie og senere blev til en lille kortfilm, der kom med på forskellige festivaler. Så endelig efter nogle år, kunne Angela Robinson realisere sin drøm om at lave en spillefilm med hendes elskede D.E.B.S. agenter.

D.E.B.S. er tænkt som ren tegneserie, hvor alt kan ske. Problemet er at der bare ikke rigtig sker nok. Der havde ellers væres basis for nogle fine actionsekvenser, men sjovt nok så er det netop disse der fungere dårligst. Det bliver aldrig rigtig spændende. Hist og her er der nogle kærkommende jokes, der virker og så er det pludselig meget sjovt. Ærgeligt at instruktøren ikke havde nosser nok, til at knalde igennem, i stedet for at svanse rundt som katten om den varme grød.

De mange computer effekter er temmelig billigt lavet, og selvom man godt kan se hvad de vil med dem, virker det ikke altid fuldt ud.
Endvidere er D.E.B.S. fyldt med popmusik, teenage tøse problematikker og fjantede replikker der ikke virker helt efter hensigten. Måske fordi de unge skuespillere ikke helt formår at levere dem. Men på den anden side. så er det jo svært at spille skuespil, når det man skal sige er ganske tåbeligt og dårligt skrevet.

En af de store emner i D.E.B.S. er
problematikkerne om den svære kærlighed, der ikke altid er nem at hitte ud af. Det lesbiske kærlighedsforhold er på sin vis flot fortalt, bare ærgerligt at det så er pakket ind i så meget andet bras, at også det bliver trukket en smule med ned i sølet.

D.E.B.S. er lang fra vellykket, men jeg er sikker på at Angela Robinson nok kan trække et forholdsvis stort teenage publikum til sig, og fred være med det.

Ekstramateriale.

Kommentarspor med D.E.B.S pigerne og den onde Lucy Diamonds.

Kommentarspor med Angela Robinson.

Fotogalleri.

Noget af Angela Robinsons tegneserie.

Making of D.E.B.S.

Aimatics.

Fraklippede scener.

Trailers til andre kommende DVD udgivelser.

Der er ikke meget at komme efter her.

Animatics er selvfølgelig altid spænde at se på som det arbejdsredskab de er.

The Making of, er mest det sædvanlige rygklapperi og interviews med pigerne.

I de slettede scener er der to der skiller sig lidt ud. Der er en uklippet sekvens med Amy og Lucy der kysser lidt mere, noget der er blevet klippet fra, for at skåne de noget sarte amerikanere. I en anden fraklippet scene fortæller Dominique ( Devon Aoki – Sin City, 2 Fast 2 Furious. ) en lille joke hvor vores stolte fædreland indgår.

Kommentarsporet med Angela Robinson, er bedst. Det med D.E.B.S. pigerne er bare tøsepjat og pludder der mest går hen og bliver til diskussioner omkring frisurer, og tøjstil.

Samlet karakter for ekstramaterialet på D.E.B.S. bliver derfor til 2 små stjerner ud af 6 mulige.

Hvis man er udødelig fan af filmen skulle man måske købe den engelske udgivelse, hvor der udover det ekstramateriale der er på den danske udgivelse, også er kortfilmen der startede det hele. Plus en musikvideo – Into the morning.

Filmen er venligst udlånt af Universal Pictures.

Titel: D.E.B.S.
Original Titel: D.E.B.S.
Premieredato: 3. januar 2006
Instruktør: Angela Robinson.
Skuespillere: Sara Foster, Jordana Brewster, Meagan Good, Devon Aoki, Jill Ritchie, Jimmi Simpson, Michael Clarke Duncan.
Spilletid: 89 min.
Selskab: Screen Gems, inc, Universal Pictures. 2004.
Genre: Humor
Den engelske plakt til den engelske DVD udgivelse, der har mere ekstramateriale end den danske.
Den engelske plakt til den engelske DVD udgivelse, der har mere ekstramateriale end den danske.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...