Skriv en kommentar
Vi befinder os i 2025 i Danmark, hvor årsdagen for et stort bombeangreb i København nærmer sig. Yderfløje dominerer det politiske landskab, og radikaliseringen vokser alle steder i landet. Et folketingsvalg står for døren, og den stærkt nationalistiske politiker Martin Nordahl (Rasmus Bjerg) fra det nystiftede parti National Bevægelsen står til en jordskredssejr, der kan sikre ham statsministerposten. Overalt er spændingerne stigende, og hadet vokser.
Med et desperat ønske om at gøre en forskel står 19-årige Zakaria (Mohammed Ismail Mohammed) står midt i det hele. I søgen efter en vej møder han Ali (Zaki Youssef), der kæmpe sine egne kampe og bærer på en livsfarlig hemmelighed, og langsomt bevæger han sig ud på et radikalt og farligt spor, der sætter både ham selv og hans familie i fare. Valget nærmer sig time for time, og Zakaria og Ali tvinges mod afgørende beslutninger, der kan få altoverskyggende konsekvenser.
Ulaa Salim debutere med Danmarks Sønner som både spillefilmsinstruktør og manuskriptforfatter, og det gør han med sikker hånd og imponerende resultat. Som producer er Daniel Mühlendorph og sammen har de skabt filmselskabet Hyæne Film, der med Nordisk Film står bag Danmarks Sønner.
Også på skuespillersiden finder vi debutanter, hvor Mohammed Ismail Mohammed har sin første store rolle på film som Zakaria, og Zaki Youssef, der tidligere har medvirket i kortfilm og gjort sig bemærket på teaterscenen, spiller i sin første bærende rolle i en spillefilm. De præsterer begge troværdige og overbevisende roller, der viser både udvikling og dybde.
Som den yderligtgående politiker Martin Nordahl finder vi den erfarne Rasmus Bjerg, der leverer en helt gennemført præstation, hvor dialogen i det iscenesatte spin er spot-on og leveret med skuespil i særklasse.
Der er brugt stærke billeder, understøttet af et levende lydspor, hvor klipning lys og lyd rammer plet. Det er tydeligt at folkene bag filmen kan deres håndværk, og filmisk er det grundigt lavet og både lydspor og klipning er eminent.
Danmarks Sønner er i det hele taget en meget stærk film, der flere gange får det til at løbe koldt ned af ryggen, når vi som publikum bliver præsenteret for grisehoveder og skrift med blod og ordene ”skrid hjem”.
Vi ser afmagt og desperation, men også en menneskelighed og urokkelig beslutsomhed og vilje, der tilsammen viser et brutalt fremtidsbillede som mulig konsekvens af, hvad der kan ske når tryk avler modtryk og had avler vold. Det er en modig og tankevækkende bedrift, der lander i en debat hvor den gør mest ondt og behovet for nuancer er udtalt. Men mest af alt er det en film, der stiller åbne spørgsmål og opfordrer sit publikum til nye tanker.
Med så knaldgod og sprængfarlig en debut, bliver det spændende at se hvad Ulaa Salim har i ærmet til næste spillefilm.
