Skriv en kommentar
Den fortærskede vampyrfilm er en af de subgenrer der er blevet vendt allermest på hovedet i vore postmoderne tider. Film som Lad Den Rette Komme Ind, Trouble Every Day, Interview With The Vampire samt Blade og Twilight serierne er allesammen bud på nye måder at vinkle historierne om de blege blodsugere. Og nu er de tyskfødte Spierig-tvillinger på banen med endnu et forfriskende bud på en vampyrfilm. De enæggede brødre fortsætter af samme kurs som de lagde an med debuten Undead i 2003 - en film der ligesom Daybreakers blander overraskende indfald med en forfriskende vinkel på en gennemprøvet genre. Der er dog sket meget for d'herrer Spierig, for sammen med et større budget, anerkendte skuespillere og verdensomspændende distribution har de også fået finpudset deres dramatiske tæft og visuelle flair. Kort sammenfattet er Daybreakers en meget mere sammenhængende film end Undead.
Deres livtag med vampyr-traditionerne har været en original tilgang hvor mytologien bliver vendt på hovedet. Vampyrerne er ikke hemmelighedsfulde væsener, men derimod jordens mangfoldigste indbyggere efter at et udbrud har omvendt størstedelen af den menneskelige befolkning. Vampyrerne går på arbejde (om natten), vasker tøj, drøfter politiske sager og brokker sig over økonomien. De lever som mennesker altid har gjort, blot med små nuanceringer, som f.eks. det faktum at deres børn aldrig bliver voksne, at de blander blod i kaffen og at samfundet er baseret på kæmpemæssige erhvervsimperier der jagter de resterende mennesker og høster deres mørkrosa kropsvæske.
Midt i det hele lever videnskabsmanden Dalton, der aldrig rigtig har været tilfreds med tilværelson som vampyr og som har dedikeret sit arbejde til at finde en erstatning for de snarligt opbrugte blodreserver. Dalton har frasagt sig menneskeblod, men ligesom resten af den nokturne befolkning lever han på grænsen til en omspændende ressourcemangel, som medfører at flere og flere lider blodmangel - en situation der har skabt omfattende problemer med mere primale vampyrarter der er til fare for både mennekser og vampyrer.
Udviklingen kommer i form af en menneskelig Willem Dafoe og et hold af overlevende mennesker. Og det er her at Spierig-brødrenes film for alvor tager fart. I Daybreakers blander de den samme visuelle energi, der gjorde Undead til et tag-selv-bord af potentiale, med et detaljeret og overbevisende, dystopisk fremtidssamfund. Filmens billedside er gennemarbejdet og imponerende skruet sammen. I sær starten af filmen er også krydret med et kreativt overskud i beskrivelsen af en masse små detaljer i vampyrernes dagligdag, samtidig med at brødrenes forkærlighed for decideret splat også hurtigt slås an. Blodet flyder i rigelige mængder og særligt hen mod slutningen er der flere sekvenser der mere leder tankerne i retning af klassisk zombiefilm end vampyrgenren.
I det hele taget er der mange ting der taler for Daybreakers. Et velfungerende tempo, en god, original historie, tilpas detaljerede karakterer og et velspillende hold skuespillere med Ethan Hawke, Willem Dafoe og en djævelsk Sam Neill i spidsen. Filmen tåler ikke akademiske analogier, selvom det kan virke oplagt med den aparte samfundsbeskrivelse, men lærebøgerne har aldrig været intentionen her. Det mest oplagte sammenligningspunkt er i stedet Blade-serien, der på samme måde gjorde vampyrgenren til en actionfest. Daybreakers har mere kant, mere blod og dygtigere skuespillere end nogen af Blade-filmene har haft, men det er en underholdningsfilm, intet andet. Det er dog en ganske glimrende en af slagsen.
