Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Daylight Fades

4. november 2013 af Caritas Fischer

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Daylight Fades billede

Budget-vampyrer er mere kiksede end sexede

Twilight med voksenvinkel
Daylight Fades er en lavbudget, romantisk vampyrfilm. Den udkom i USA i 2010, midt i Twilight-stormen, og der blev nok håbet på en krumme af kagen.
Tonemæssigt har filmen dog nærmere hentet inspiration fra True Blood end Twilight, og den behandler voksen- fremfor teenage-problemstillinger.

Filmen starter med at den generte Johnny møder den frembrusende Elizabeth i en bar, og de starter et forhold. Elizabeth har svært ved at erklære sin kærlighed, og da Johnny dør i et biluheld, ønsker hun sig en chance mere. Den mystiske vampyr, Seth, vogter over Elizabeth af hemmelige årsager, og beslutter sig for at hjælpe hende ved at forvandle Johnny til vampyr. Seth dræber ikke mennesker og lærer Johnny at kontrollere sin tørst efter blod. Desværre har den blodtørstige og sexede vampyr, Raven, andre idéer.

Blødende hjerter på budget
Fra starten af Daylight Fades er der en masse kiksede pinligheder ved produktionen; fra den underligt Austin Powers-agtige font på titlerne, til baggrundsmusikken, der lyder som noget, der blev fundet royalty-free på nettet. Noget andet der får cheese-o-meteret i vejret, er de talrige kliché montager, f.eks. hvor vi ser Johnny og Elizabeth forelske sig med kunstigt grineflip på sengen, og Johnny, som ny vampyr, der føler sig max sexet til techno og strobelys i en natklub.

Der er et par gode scener, især med den onde fristerinde, Raven, som spilles overraskende selvsikkert og med nydelse for sådan en fortærsket rolle. Den kvindelige hovedrolle, derimod, overspiller slemt og skærer bizarre ansigter, når hun vil udtrykke glæde eller smerte. Alle andre ville begå sig fint i en sæbeopera.
Det bedste ved filmen er faktisk manuskriptet, som har nogle rimeligt begavede replikker, og en stærk og simpel historie. Seths hemmelighed virker f.eks. godt, og giver filmen det meste af sin dramatiske nerve.
Dette alene gør, at man kan holde ud at se den.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.

Titel: Daylight Fades
Original Titel: Daylight Fades
Premieredato: 4. november 2013
Instruktør: Brad Ellis
Skuespillere: Matthew Stiller, Rachel Miles, Allen Gardner, Rachel Kimsey
Spilletid: 96 min.
Selskab: Old School Pictures, Another World Entertainment, 2010
Genre: Drama , Gyser , Romantik
Link: http://www.daylightfades.com/




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...