Skriv en kommentar
Days of light er et samarbejde mellem 6 mellemamerikanske lande – Costa Rica, Guatemala, El Salvador, Honduras, Nicaragua og Panama – og foregår også i disse seks lande. Hvert land har sine personer, man følger, med hver deres historie og livsvilkår, som er meget forskellige. Vi møder en fattig familie på landet, som finder et nedstyrtet fly med en såret pilot, en stuepige på et hotel i storbyen, en lille dreng og hans bedstemor, som skal besøge hans mor på hospitalet, en pige, der skal holde sin 15 års fødselsdagsfest, en prædikant, der forsøger at finde den rette tro og en kvinde, der prøver at vinde sin mand tilbage fra den verden, han er flygtet ind i. Men modsat hvad man skulle forvente, er det ikke seks små film, vi skal se – derimod er de klippet sammen, flettet ind i hinanden som en mosaik, så vi selv må finde ud af, hvor vi befinder os.
Det er et virkelig godt greb, og overraskende vellykket på trods af 6 forskellige instruktører og ditto lande. Det, der binder historierne sammen, er en solstorm over kontinentet, som forårsager en to dages total strømafbrydelse og giver personerne lejlighed til at reflektere og møde hinanden på andre måder på tværs af sociale skel og andre hindringer. Måske lidt den modsatte effekt end Corona-pandemien, som har fået os til ufrivilligt at trække os væk fra hinanden. På denne måde er Days of light meget livsbekræftende, og selv om strømafbrydelsen ikke er det primære fokus, har den en forandrende indflydelse på deres planer.
Vi inviteres på en meget autentisk rejse til seks lande, som de fleste af os ikke kender så meget til i forvejen, og som hermed sætter et uafviseligt aftryk på landkortet. Vi har i de senere år stiftet bekendtskab med Jayro Bustamante fra Guatemala, som også er repræsenteret med filmen Tremors på denne festival, men det er stadig Argentina, Mexico, Brasilien og Chile, der står for det meste af filmproduktionen fra denne del af verdenskortet.
Så meget desto mere glædeligt er det at møde en film, der er et dristigt og vellykket forsøg på at tilbyde noget, vi alle kan relatere til, samtidig med at vi får et autentisk indblik i en verden, der er så forskellig fra vores.
Den salvelsesfulde prædikant er en almindelig del af kulturen i denne verdensdel såvel som den sorte stuepige, som er helt underlagt sin hvide arbejdsgivers forgodtbefindende, og teenagepigen, der skal holde sin 'quinceanera' er en nicaraguansk parallel en dansk konfirmation.
Days of light fungerer på flere planer som en søgen efter sin egen menneskelighed, som en stilfærdig øjenåbner for teknologiens indflydelse i vores liv og som et af de indblik i en fremmed kultur, som film giver mulighed for, denne gang ganget med 6 - selv lidt magisk realisme bliver der plads til. Fint og lækkert bundet sammen af klipperne og den fælles fotograf Álvaro Rodríguez Sánchez, som har formået at skabe en helhed trods de seks forskellige instruktører. Så kan man godt bære over med, at skuespillet er lidt utrænet her og der, når helheden er vellykket.
