Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

De andres liv

3. marts 2007 af Kristian Jensen

5 stjerner Skriv en kommentar

De andres liv billede

Årets udenlandske Oscar-vinder er endelig kommet på dvd.

Tyske film har for alvor slået igennem på den internationale filmscene. Film som ”Good Bye Lenin” (2003) og ”Der Untergang” (2004) var for alvor med til at markere genfødslen af tysk filmkunst.
Tyske films succes blev da også understreget ved dette års Oscaruddeling hvor Florian Henckel von Donnersmarcks ”De andres liv” fik tildelt en velfortjent pris for bedste udenlandske film.

Historien begynder i 1984, fem år før murens fald. Stasi-agenten Wiesler (Ulrich Mühe) får til opgave at overvåge teaterforfatteren Georg Dreyman (Sebastian Koch), der er under mistanke for at være en ”fjende” af socialismen.
Til at begynde med behandler Wiesler sagen som en rutinesag, og overvåger nøgternt Dreymans liv. Men langsomt begynder tvivlen at melde sig hos den ellers så system-tro Wiesler, og da han efter længere tids overvågning endelig tager Dreyman i ulovligheder, beslutter han at overhøre det – bare denne ene gang.
Dette bliver begyndelsen på enden for Wiesler, der langsomt fatter større og større sympati for den systemkritiske Dreyman.

Når man har set de første ti minutter af ”De andres liv” går det op for en, at denne film er noget helt særligt. Filmen er yders velfortalt og indfanger på fantastisk vis den paranoia og angst, der kendetegnede samfundet i DDR under den kolde krig.
Instruktøren Florian Henckel von Donnersmarck tegner et dystert billede af et overvågningssamfund, der er styret af magtfulde individer, som ikke er bange for at anvende psykisk terror og trusler, for at skaffe en tilståelse fra en mistænkt. Men samtidig fortæller Donnersmarck en historie om to mænd, der i sidste ende deler den samme skæbne i en tid, hvor kunst og kultur hører under statslig administration.

Skuespillet er ikke mindre end fænomenalt godt. Det er især Ulrich Mühe, der i rollen som Wiesler, leverer en præstation, der hæver denne film op til noget ud over det sædvanlige. Det kan simpelthen ikke blive meget bedre.
Sebastian Koch og Martina Gedeck er ligeledes fantastiske i rollerne som henholdsvis Georg Dreyman og hans kæreste Christa-Maria Sieland.

”De andres liv” er uden tvivl en af de bedste europæiske film i meget lang tid, og kan på det varmeste anbefales.

Læs i øvrigt Jesper Hintze Vildbrads anmeldelse af ”De andres liv” her på siden.

Ekstramateriale

Ekstramaterialet til ”De andres liv” består af 7 interviews af forskellig længde med skuespillerne, instruktøren, producenten og filmens tekniske vejleder.
Interviewene er meget forskellige og ikke alle lige interessante. Det er dog ret spændende at høre skuespilleren Ulrich Mühe fortælle om sine egne erfaringer med Stasi i datidens Tyskland.
På dvd’en finder man også en lille finurlig film, der viser det udstyr som Stasi brugte til at spionere med.
Der er også en trailer til ”De andres liv” samt et trailershow for kommende film at finde på skiven.
Man kunne godt have ønsket sig lidt mere ekstramateriale til ”De andres liv”, men nogle gange må man jo nøjes. Om ikke andet så er filmen i sig selv grund nok til at købe denne dvd.

3 stjerner.

Lydformatet er i Dolby Digital Surround 5.1 DTS
Billedformatet er i 2.35:1 Anamorphic WideScreen 16:9
Filmen og ekstramateriale er tekstet på: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Sandrew Metronome.

Titel: De andres liv
Original Titel: Das Leben der Anderen
Premieredato: 27. februar 2007
Instruktør: Florian Henckel von Donnersmarck
Skuespillere: Ulrich Mühe, Martina Gedeck, Sebastian Koch, Ulrich Tukur, Thomas Thieme, Hans-Uwe Bauer
Spilletid: 134 min.
Selskab: Arte 2006/ Sandrew Metronome 2007
Genre: Drama
Link: http://www.deandresliv.dk





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...