Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
De Blodrøde Floder fra 2000 var et af årets bedste krimifilm. Den dystre stemning, de smukke, men ubehagelige billeder og de mørke farver krøb helt ind under huden. Nu har man så valgt at lave en efterfølger. Ganske vidst har man overtalt Jean Reno til igen at spille politimanden Pierre Niemans, men han er så absolut det eneste lyspunkt ved denne film.
I De Blodrøde floder 2 møder vi igen commisaire Niemans, der efterforsker en række af ritualmord i Lorraine, Frankrig. Som efterforskningen skrider frem får han hjælp af den unge politimand Reda og en religionsforsker ved navn Marie. Det bliver hurtigt tydeligt, at politimændene er på sporet af en kristen orden, der kalder sig Apokalypsens Engle. I jagten på disse munkekutteklædte mordere, der korsfæster og murer deres ofrer inde, opdager de tre, at de har selve dommedag hængende over hovedet.
De Blodrøde Floder gav løftet om at Frankrig, der ellers i actiongenren stort set kun havde gjort sig selv bemærket ved Luc Besson, kunne give Europæisk film et løft i den retning. Hvis så bare der var blevet fulgt op på den velfortjente succes med en værdig to’er havde det lovet endnu bedre. Umiddelbart er opfølgeren en sær hybrid mellem Da Vinci mysteriet og Se7en. Udgangspunktet er udmærket – horror, suspense, ældgamle religiøse ritualer og mord, er jo altid interessant, men desværre så er der bare ikke noget af det der virker i De Blodrøde Floder 2. Plottet er dybt uforståeligt, og man bliver smidt af flere gange. Historien snørkler sig derudaf og pakkes samtidig ind i en række kedelige actionscener. Vi får blandt andet en fem minutter lang løbetur, hvor den unge Reda er på jagt efter en af munkene.
Filmen skal roses for tre ting: Rent visuelt er den utroligt flot. Der er igen lagt vægt på mørke, næsten uvirkelige farver, der giver stemningen et godt pift. Billederne er desuden gennemført gode, og kameraføringen er i top. Musikken der er skrevet af Colin Towns er formidabel, og skulle man opfordre nogen til at investere i De Blodrøde Floder 2, så skulle det være i soundtracket. Og til sidst er Jean Reno, som nævnt, endnu en gang god som den dystre og indelukkede, men intelligente politimand Niemans. I rollen som Reda ses Benoît Magimel, der også gør en god figur. Samspillet mellem de to er godt og de supplerer hinanden udmærket i portræteringen af de to typer politimænd.
De Blodrøde Floder 2 vil det godt. Der er ingen tvivl om at filmen sagtens kunne være blevet en seværdig film, hvis bare den formåede at skrue ned for snørklerierne og op for tempoet. Ikke forstået således at det skulle være en up-tempo-actionfilm, for det lægger den ikke op til, men den skulle bestemt have haft lidt færre historietråde og lidt mere substans. Samlet set må filmen siges at være en gedigen skuffelse.
Der gives karakteren 1/6.
Ekstra Materiale: Dvd’en byder faktisk på en hel del ekstramateriale. Der er en 73 minutters Bagom De Blodrøde Floder 2 , en 7 minutters Våben Featurette og en 5 minutters Special Effekts featurette.
Kararakteren 3/6 gives til ekstramaterialet, der er informativt og fyldestgørende produktionen taget i betragtning.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film
