Skriv en kommentar
I De Frygtløse – The Muuhvie holder Disney fast i den klassiske 2D animation. I disse tider hvor computeranimerede film som Shrek og Disneys egen Find Nemo har vundet kraftigt indpas på tegnefilmsmarkedet, kunne man tro at tiden for de klassiske tegnefilm er ved at være forbi. Ikke desto mindre holder Disney fast i de gamle traditioner og forsøger sig med en tegnefilm, hvor mange af de kvaliteter publikum elskede ved eksempelvis Løvernes Konge eller Aladdin ikke helt er tilstede. Desværre for Disney udsætter deres nyeste skud på stammen publikum for en infantil omgang fjollerier der ikke rigtigt rammer plet.
Handlingen i De Frygtløse – The Muuhvie er som følger: De tre køer, Maggie, Mrs. Caloway og Grace har udsigt til at deres lille gård, Himmelgården, skal på tvangsauktion, da indehaveren Pearl ikke kan betale banken de 750 $ hun skylder. Køerne, ansporet af den energiske Maggie, begiver sig ud for at fange kvægtyven Alameda Slim, hvis dusør kan redde livet som de kender og elsker det. En karatesparkende hingst ved navn Buck og en dusørjæger kaldet Rico er dog også på jagt efter pengene og kapløbet begynder. Det hele foregår i Det Vilde Vesten og til en forandring er det ikke en cowboy men køerne selv, der tager affære. Alle løjerne får naturligvis følgeskab af diverse andre snakkende dyr og de, for Disney, så traditionelle sangnumre.
Plottet er i sig selv helt tåbeligt, det er alt for unuanceret og overraskelsesforladt, og at man har valgt at gøre tre køer til heltene er absolut ikke en fordel. De tre malkekøer er ikke umiddelbart videre sympatiske, som de småsnakkede trasker afsted over prærien med svingende yvere. En faktor der medvirker til at dyrene fremstår usympatiske er den tegnestil filmen er holdt i. Man har valgt at benytte den stil der blev benyttet i Atlantis og Herkules. Tegningerne er meget kantede og dyrene har ikke helt den nutte-faktor, der eksempelvis blev benyttet i Løvernes Konge. Det kunne for så vidt være ligegyldigt hvis ikke hoverpersonerne var tre firkantede køer og en firkantet hest. Baggrundstegningerne er dog en klasse over animationerne. Der er benyttet de traditionelle westernscenarier, og disse er både afvekslende og stemningsskabende.
Hele herligheden er instrueret af Will Finn, der tidligere har haft en finger med i skabelsen af Klokkeren fra Notre Dame, Aladin og Skønheden og Udyret. De film er dog væsentligt bedre end De Frygtløse – The Muuhvie. De originale stemmer har navne som Roseanne, Judi Dench, Steve Buschemi og Cuba Gooding jr. på rollelisten, mens den danske version kan prale af blandt andet Pernille Schrøder, Birthe Neumann, Iben Hjele, Søren Pilmark og Timm Vladimir. Her skal der roses, for godt nok er plottet i filmen aldeles tåbeligt, men de danske skuespillere gør det helt fantastisk og hæver niveauet med adskillige grader - især skal Dick Kaysø og Iben Hjejle fremhæves.
Musikken i filmen er komponeret af Alan Menken, og sangene bærer præg af det miljø filmen foregår i. Der er både salooninspirerede klavernumre og gode kompositioner der samlet set også hæver filmen. Der er også de traditionelle synge-med-sange, der på dansk fremføres af blandt andet Karen Busck. Kvægtyvens jodlesang hører til en af de bedste i filmen og fremføres mens en flok neonfarvede tyre danner formationer i stil med de dansende lyserøde elefanter fra Disneys 1941 klassiker Dumbo.
På den positive side foregår filmen i et ganske udemærket tempo, og der er ingen fare for at de helt små kommer til at kede sig. Der er masser af falde-på-halen-komedie, og skøre indfald. Er børnene lidt større vil de nok ikke finde filmen specielt fascinerede, og vil nok kede sig sammen med forældrene, og kun more sig momentvist. Som film for de mindre børn er De Frygtløse – The Muuhvie ganske udemærket underholdning den tid den varer, men den store familiefilm eller klassiker bliver den nok aldrig. Der er historien simpelthen for svag, og der er ikke nok at komme efter i den lange løb.
Karakteren 3/6 gives for en film der kan underholde de små børn i en halvanden times tid, men som på trods af nogle ellers gode indfald ikke helt lever op til sine egne intentioner.
