Skriv en kommentar
Det tager mange kræfter at gå imod sit folk – og ikke mindst sit land, men dette skete tilbage under 2.verdenskrig, da Charles De Gaulle tog sagen i egen hånd.
Før Charles De Gaulle (Lambert Wilson) blev Frankrigs præsident gik han en hård tid i møde. I sommeren 1940 var De Gaulle general i hæren, og nazisterne var tæt på at overtage verden. Dette betød et kollaps politisk og militært, men familietilværelsen blev også sat på en prøve.
Lambert Wilson er en rutineret og dygtig skuespiller, og dette kommer også tydeligt til udtryk her. Hans portræt er dog meget ensidigt, men dette er ikke Wilsons fejl. Det lægger alt i fejlen på et fladt manuskript med et kedeligt tempo, selvom filmen er 2 timer lang. Der bliver set grusomme billeder af virkelighedens Frankrig hvor voksne, børn og endda også hunde ligger døde på gaden. Dette gør indtryk på publikummet, men dette står i kontrast til De Gaulle viljestyrke til at fortsætte en dødelig krig.
Filmen forsøger at danne et portræt af en hårdt presset mand. Dog undersøger filmen aldrig helt motivationerne for, hvorfor der blev kæmpet så hårdt for Frankrig. I parallelforløbet med De Gaulle familie, ville det give mening at give over for nazisternes krav for at redde folket – og ikke mindst den skrøbelige familie. En familie, som også skal kæmpe med at have en datter med down symdrom. En sygdom, som slet ikke var særlig langt fremme i forskningen som vi ser den i dag. Dette er med til at give et mere empatisk og følelsesladet portræt af en autoriseret mand, da der er mere en krig på spil. Det er en smuk sidehistorien, som desværre aldrig bliver fulgt helt til døren.
”De Gaulle” viser os et presset Frankrig under de værst-tænkelige omstændigheder. De Gaulle blev kaldt en helt, da han gik imod sit land, men vi finder aldrig ud af hans sande motivationer. Dette er ærgerligt, da Frankrigs tidligere præsident ellers var en interessant karakter, som den rutinerede Lambert Wilson gør alt for at skildre den heltemodige mand.
