Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

De Kaldte Os Helte

23. marts 2006 af David Lund

5 stjerner Skriv en kommentar

De Kaldte Os Helte billede

Brian De Palmas krigsdrama fra 1989 er stadig en undervurderet perle.

Under Vietnam-krigen bliver 5 soldater sendt på en mission. Missionen i sig selv er intet udover det ordinære, men Sergent Meserve har lagt specielle planer for denne vandretur. På vejen stopper de i en landsby, og her kidnapper delingen en ung pige, og tager med på turen. Soldaterne tæver og voldtager hende på skift, på nær en. Eriksson vil slet ikke tage del i voldsomhederne, og trodser derved den forskruede Meserve. Men hvad er reglerne i krig, og hvordan redder Eriksson sit eget skind og pigens?

De Kaldte Os Helte er baseret på virkelige hændelser, og dette gør den kun mere foruroligende. Jeg husker filmen fra dengang jeg først begyndte at interessere mig for film, og dette var faktisk den første krigsfilm jeg kunne lide. Selvom det er mange år siden jeg har set den sidst, anser jeg stadig De Kaldte Os Helte som en lille, undervurderet perle, og uden tvivl som Brian De Palmas bedste film. Hele filmen igennem sidder man som limet til skærmen, og gruer for det værste samt håber på det bedste. Det moralske spørgsmål filmen stiller op, gør den ganske velovervejet, og man sidder konstant med en ”hvad ville jeg gøre i denne situation” følelse.

Brian De Palma er ikke en instruktør man skulle tro havde brug for en introduktion, manden har nemlig stået bag film som Carrie, Dressed To Kill, Scarface, The Untouchables, Carlito’s Way, Mission: Impossible og så denne. Mange af hans film anses som filmhistoriskkunst, selvom jeg nu stadig vil stå ved, at han som instruktør er noget middelmådig. I denne er der da også ting som jeg føler viser dette fint. Hans brug af musik i denne film er fuldstændig over-the-top, og selv den mest sørgmodige scene virker en anelse for meget netop pga. dette. De Palma benytter sig også meget af at vende kameraet på skrå i spændende scener, dette bidrager på ingen måde, og hiver desværre publikum en anelse ud af øjeblikket. Udover dette håndterer han det fremragende manuskript glimrende.

På skuespillersiden har vi to af 80’ernes helte, nemlig Michael J. Fox og Sean Penn. Fox leverer hans nok bedste præstation til dato, og man føler konstant med hans figur, selvom man godt kan se bagefter, at han kunne have gjort tingene anderledes. Sean Penn ville jeg nu gerne rose til skyerne, da han typisk er en ganske habil skuespiller, men man kan altså ikke komme uden om at han fuldstændig overspiller sin rolle. Man frygter da hans figur, men hans overspil gør figuren mere overfladisk og utroværdig. Vi ser også John C. Reilly i faktisk hans allerførste rolle her, og allerede dengang viste han sit talent. Selvom han er vokset siden, måtte der ikke have været tvivl dengang, at han en dag ville blive til noget stort.

De Kaldte Os Helte var et glædeligt gensyn med filmen der fik mig til at interessere mig for krigsfilm. Selvom man i dag skelner mellem krigsfilm og krigsdrama (hvilket denne film er), er der ingen tvivl om at dette er en stærk film om det gode og det onde, og hvad der skiller disse to. Se eller gense filmen i en kvalitet jeg ikke har oplevet den i før, for det er klart en film der er værd at eje og se op til flere gange.

Ekstramaterialet består af et eksklusivt interview med Michael J. Fox, en making-of feature og trailere. Interviewet og making-of featuren er sammenlagt omkring 1 time lang, og mange gode ting bliver belyst, som man nu kan forvente de gør i disse. Man bliver hurtigt grebet, men de anbefales dog at se filmen først, da alt bliver afsløret i disse. Ekstramaterialet får 4 stjerner, og det kun fordi jeg ved at der er ekstra scener i filmen der ikke er på DVD’en og at der mangler et kommentarspor.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal
Pictures
.

Titel: De Kaldte Os Helte
Original Titel: Casualties Of War
Premieredato: 14. marts 2006
Instruktør: Brian De Palma
Skuespillere: Michael J, Fox, Sean Penn, John C, Reilly, Don Harvey, Thuy Thu Le, John Leguizamo
Spilletid: 113 min.
Selskab: 20th Century Fox, Universal Pictures, 1989
Genre: Krig


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...