Skriv en kommentar
Historien er fortalt flere gange. Ikke mindst som spillefilm, men også i animeret udgave. Dog har ingen - indtil nu - kastet sig ud i at lave en dukkefilm over kåre-klassikeren over dem alle; De tre musketeer.
Vi bringes tilbage til midten af 1600-tallets frankrig, hvor den unge d’Artagnan bestemmer sig for at forlade de trykker rammer i Gascogne-hjemmet og forsøge lykken som musketer ved kongens hof i Paris.
Kongen hedder Ludvig (d. 13.) og er ikke det skarpeste redskab i skuret. For næsen af kongen har dronningen nemlig en lille afære kørende med den engelske Lord Buckingham.
På vej til Paris bliver d’Artagnan provokeret ud i duel af den onde mand Rochefort, der er den endnu mere onde Kardinal Richelieus håndlanger. Denne, altså Rochefort, stjæler det brev som d’Artagnan skulle vise til Musketerer-lederen i Paris (Treville). d’Artagnan fortsætter dog sin rejse mod Paris og ankommer vel ikke lang tid efter.
Han kommer dog hurtigt i problemer i det han ved flere klumrede uheld får udfordret de tre bedste musketer i Paris, Athos, Aramis og Porthos, til duel. Da duellering imidlertidig er forbudt i Paris, på Ricelieus ordre, bliver kampen(e) stoppet af dennes private fægtekorps. De tre musketerer - og d’Artagnan - kæmper dog imod og ender med at vinde opgøret. d’Artagnan bliver dermed én af musketererne.
Som sin første opgave skal han, sammen med de tre musketer, forhindre Dronningens eskapader med Lord Buckingham kommer ud i det åbne.
Det er Janis Cimermanis, der står bag De Tre Musketerer - og det gør han ganske fint. Filmen fungerer godt på et børneniveau, og den obligatoriske falden-på-halen komik holdes til et udholdeligt minimum, samtidig med at flere af figurerne har fået rigtig gode replikker (som da en af musketererne har drukket sig besoffen og skal ride videre fortæller at: "Jeg rider altid bedst med en lille bøh-mand på...")
Og det er i høj grad replikkerne og skuespilspræstationerne (især folk som Niels Olsen, Peter Mygind og Jens Okking får liv i deres figurer), der trækker filmen et godt hak opad. Selve dukkerne er flot udført og man er da også ganske imponeret over den langvarige proces, det er at lave film på denne måde, men 10-15 minutter inde i filmen slutter forbløffelsen: dukkerne er alt for statiske og egentlig reaktioner i ansigter m.m. er sjældent til stede, hvilket egentlig er lidt synd.
Der er ingen tvivl om at denne film sagtens kan få de små til at grine med og hygge sig - og da det helt klart er den primære bagtanke bag filmen fortjener den klart fire stjerner.
