Den unge Erik (Jonatan Spang) drømmer om at komme til at lave film, og ikke den slags man selv laver med et hjemmekøbt kamera, men rigtige film med skuespillere, professionelt udstyr og stort budget. Men der er desværre langt fra drøm til virkelighed, og Erik bliver da også i første omgang kasseret, da han søger ind på den danske filmskole. Men skæbnens lune og en liderlig rektor, gør at Erik alligevel får en af de eftertragtede pladser på instruktørlinjen. Til at begynde med er alt godt, og Erik føler at han endelig har fundet sin rette plads. Men desværre begynder problemerne at melde deres ankomst for Erik, da det viser sig at den danske filmbranche er fyldt med galninge, primadonnaer og egocentriske tosser, der er villige til at stikke enhver i ryggen hvis det kan gavne deres egen sag. Samtidig må Erik kæmpe med utallige depressioner og voldsom diarre, der truer hans drøm om at lave den perfekte film.
”De unge år” er en satire over den danske filmbranches til tider selvhøjtidelige facon, og de personer der bevægede sig rundt i det fornemme univers i 70erne og 80erne, hvoraf mange den dag i dag er blevet anerkendte instruktører. Filmens pointe er at genialitet og galskab oftest er tæt forbundet, hvilket bliver udstillet i groteske og ret sjove episoder. Pinelighederne vælter ned over Erik i takt med at han kommer længere ind i en ellers lukket branche. Stand-up komikeren Jonatan Spang, der i øvrigt er udannet skuespiller, er glimrende i rollen som den idealistiske Erik, der stort set er villig til at gøre hvad som helst for at få foden inden for. Men det, der er med til at gøre filmen seværdig er uden tvivl filmens mange farverige bipersoner, der i blandt Søren Pilmark, der spiller den opblæste rektor på skolen, samt Søren Mallings fremragende præstation som den vattede underviser Hans Jørgen, der med sin fjollede frisure og grimme briller gjorde, at jeg ofte havde meget svært ved at holde latteren tilbage.
Generelt er filmens setup ganske troværdigt udført af instruktøren Jacob Thuesen og manuskriptforfatteren Erik Nietzsche, der er et dæknavn for Lars von Trier. Det er tydeligt at Trier og Thuesen har hygget sig med at udstille filmbranchens svagheder, hvilket udføres med Triers sans for bidende og satirisk kritik.
Filmens største problem er, at den måske er lidt for intern i dens brug af humor. En filmnørd vil uden tvivl let kunne spotte hvilke virkelige personer, der danner grundlag for filmens karakterer. Eksempelvis er Dejan Cukic kæderygende karakter, Selkoff, uden tvivl en henvisning til underviser på manuskriptlinjen Mogens Rukov, mens Jens Albinus portræt af instruktøren Trols, åbenlyst er et kærligt nik til filminstruktøren Niels Malmros. Men hvis ikke lige man har den store viden om dansk film, og bare vælger at se ”De unge år” som en normal dansk komedie, vil man måske finde filmen en anelse langtrukken og kedelig. Men det ændre ikke på, at filmen har enkelte scener, der er hysterisk morsomme og så langt ude, at det virkelig er meget svært at holde latteren tilbage.
Ekstramateriale
Bonusmaterialet består af en lille bag om kameraet film, samt et interview med Lars von Trier og Jacob Thuesen. Der er også blevet plads til tre små film fra Lars von Triers egen ungdom. Bonusmaterialet er ganske godt og interessant, ikke mindst fordi man får et dybere indblik filmens karakterer og de personer de bygger på. Instruktøren Jacob Thuesen og hovedrolleindehaveren Jonatan Spang er begge gode fortællere, og der kommer masser af små anekdoter frem fra produktionen.
Lyd & Billede
Filmens lydspor er serveret i henholdsvis Dolby Digital 5.1 og Dolby Digital 2.0, og begge lydspor fungerer helt uden problemer. Filmens billedside, 2.35:1 (16:9), er ligeledes flot overført til dvd, så heller ikke her er der nogen finger at sætte.
Filmen er tekstet på: Dansk, norsk og engelsk.
Samlet set får ekstramaterialet, lyd og billede 4 On-z stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.