Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

De Vilde Hjerter

17. april 2009 af Torsten Laksafoss Holbek

4 stjerner Skriv en kommentar

De Vilde Hjerter billede

Bar røv med brændermærker. Easy Rider på Puch Maxi.

Instruktøren Mikkel Noer, med en baggrund i dokumentarfilm, kaster sig her med succes over roadmovie genren.

”De Vilde Hjerter”, er navnet på filmens omdrejningspunkt, en knallertbande bestående af 12 fynske drengerøve, der begiver sig ud på en vanvittig odyssé. Historien ligger ud i hjemstavnsbyen Odense og præmissen ligges hurtigt frem. Gutterne skal til Polen, nærmere betegnet Pommern og på de borede knallerter skal ’De Vilde Hjerters’ mantra udleves. Det handler om broderskab, sammenhold og frihed, godt krydret op med druk og galskab. Undervejs lader gruppens medlemmer sig dagligt brændermærke med et hjerte i et ritual, der understreger sammenholdet og tilhørsforholdet. Vi følger knallertrejsen, ned gennem Jylland og videre igennem Tyskland, med indlagte forhindringer, strabadser og konflikter, som alt sammen medvirker til fin plotmæssig fremdrift. Her er bl.a. et stopover ved den dansk-tyske grænse, hvor drengene får lejlighed til at lette det værste tryk i de lokale pornoforretninger. Der er motorproblemer, lokal assistance på tysk biker-bar, problemer på vandrehjemmet i Rostock og senere kommer et af medlemmerne mere end galt af sted på et spa sted, lige inden målet i Polen.

Filmen lever i høj grad op til sin branding som roadmovie og midt i galskaben, nøgenheden og gruppens udskejelser opstår der fine momenter af følsomhed uden at dette på noget tidspunkt bliver sentimentalt. Mikkel Noer fremstiller personerne kærligt, samtidig med at de også fremstår humoristisk latterlige, som når et af gruppens døddrukne medlemmer uden de store retoriske evner, forsøger at sætte ord på fællesskabet og hele meningen med turen, til anerkendende nik og opmuntringer fra de andre. Det er dog ikke alt sammen fryd og gammen og udover mekaniske problemer med knallerterne stilles der spørgsmål undervejs til meningen med turen. Præsidenten Frank har sit hyr med at lede gruppen og hans ledervener halter flere gange. Det flygtige over projektet opsummeres fint af Præsten (Ian Gregersen), der som alle drengene har fået tildelt et dæknavn. Det er sidste gang han kan holde til den slags strabadser og da flere af de andre stiller sig kritiske overfor projektet begynder hverdagen at banke på døren. Det sætter dog ikke en stopper for udskejelserne og det hele rammes fint ind til slut.

”De Vilde Hjerter” er delt op i afsnit, der introducerer filmens forskellige karakterer, i de separate handlingsforløb og det hele kædes sammen af roadoptagelser, der viser karavanen af knallerter på vej ned gennem kontinentet. Man keder sig ikke og der er godt tempo på, både i klipning, handling og kameraføring. Hvis man skal påpege nogle svaghedstegn er det vel at denne film primært er sjov for et yngre publikum i kontakt med sin indre drengerøv, men er man til gengæld i kontakt med denne er der lagt op til god underholdning.

”De Vilde Hjerter” er en yderst humoristisk film om sammenhold på knallerter med den slags udskejelser, som kun drenge kan excellere i, og i denne forstand er filmen en succes. Er man til hæmningsløse drengestreger i højt tempo er pengene givet godt ud og man belønnes med flere grin undervejs. En umiddelbar svaghed ved ”De Vilde Hjerter” er at filmen aldrig skifter spor i den forstand at vi fra starten ser på nøgne drenge på druk og det fortsætter sådan hele filmen igennem. Det er dog også udtryk for at konceptet udleves og der er tale om en roadmovie, der tror på sig selv og ikke er ude på at behage. Med denne film har Noer leveret et humoristisk billede af dagens drengerøvskultur, som mange festivalgængere vel sagtens kan nikke godkendende til.

Titel: De Vilde Hjerter
Original Titel: De Vilde Hjerter
Premieredato: 17. april 2009
Instruktør: Michael Noer
Skuespillere: Anders West, Morten Melhede, Toke E, Græsborg, Ian Gregersen, Brian Porche, David Jensen, Mikkel Theis, Peter M, Jacobsen
Spilletid: 82 min.
Selskab: Copenhagen Bombay Rights, 2009
Genre: Dokumentar





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...