Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Deadwood - Safebox Edition

18. januar 2008 af Nicki Jensen

5 stjerner Skriv en kommentar

Deadwood - Safebox Edition billede

En af de bedste tv-serier i nyere tid - nu i flot og komplet samlerudgave.

HBO har stået for nogle af de absolut bedste og mest populære tv-serier, indenfor de sidste ti års tid.
Med serier som bl.a. ”Six Feet Under”, ”Rome”, ”Carnivale”, ”Kammerater i krig”, ”Sex and The City”, ”The Sopranos” og ikke mindst ”Deadwood”, er det uundgåeligt at folk med smag for tv-serier ikke er stødt på i hvert fald en af disse titler. En af de mest interessante blandt de nævnte serier er det barske western epos ”Deadwood”, hvor man i tre sæsoner følger indbyggerne i byen af samme navn. Det er brutalt, beskidt, politisk ukorrekt og fantastisk underholdende.

Serien tager sted i 1876, i den korrupte guldmineby Deadwood. Her følges en række utroværdige, modbydelige og få hæderlige mennesker i deres indbyrdes magtkampe. Skønt der er et hav af karakterer, er de to egentlige hovedpersoner den snu og kompromisløse saloonejer Al Swearengen (Ian McShane) og sammenbidte sherif Seth Bullock (Timothy Olyphant). Udover at erhverve sig som salonejer med tilhørende bodel, styrer Swearengen mere eller mindre byen med en blanding af beregnende politisk sans og at afpresse eller simpelthen dræbe folk der står i vejen for ham. Resterne af de uheldige skæbner havner hos Mr. Wus (Keone Young) altædende grise, der gennem serien bliver mistænkeligt federe og federe. Mindst ligeså kompromisløs er Bullock med sin jernhårde og principfaste retfærdighedssans, der sammen med Sol Star (John Hawkes) flytter til Deadwood som legale forretningsmænd. Swearengen og Bullock er naturligvis som ild og vand på hver deres side af loven. Men trods uundgåelige sammenstød mellem de to benhårde mænd, bliver de indimellem også nødt til indgå midlertidig sammenarbejde, for at beskyttes deres egen status i byen. Andre indflydelsesrige personer er interesseret overtage magten i den lovende men dystre guldmineby, hvor ingen kan regne med hinanden. Velkommen til fucking Deadwood!

Deadwood var en flække i det vilde vesten, ligesom flere af karakterne ligeledes også er baseret på personer der rent levede i byen – et miljø der er lykkes for HBO at rekonstruere til perfektion. Byen er bogstaveligt talt en stor mudderpøl, fyldt med fordrukne cowboys og revolvermænd, der er deres egne lykkes smede. Konstant forsøger de enkelte personer på den ene eller anden måde at rykke på magtordenen, mens Swearengen sidder solidt på den herskende junglelov. Hele byen syder og bobler af magtliderlighed, korruption og mord – hvilket er en ren fornøjelse at mæske i sig. Til trods for at persongalleriet er et af de mest omfattende og intrigante set i en serie, uden at henfalde til ren Glamour. Skønt handlingsforløbet er peppet op med blodige alliancer karakterne imellem, er der skam meget mere der trækker læsset. Bl.a. er manuskriptet og dialogen fænomenal. Til trods for at hver sætning per definition bliver afsluttet med 'fuckin' cocksucker!', vælter det konstant ud med verbale guldkorn i form af grove fornærmelser eller mørke poetiske refleksioner om livet. Dialogerne ville dog falde pladask sammen i mudderet, hvis ikke karakterne var troværdige.

Det ville imidlertid være en direkte underdrivelse, at kalde persongalleriet troværdigt – det er ganske enkelt en af de allerbedste besætninger, set i en tv serie til dato. Den absolut mest iøjnefaldende er Ian McShane, som den skruppelløse og karismatiske Al Swearengen. Han er seriens egentlige primus motor, og derudover et kækt karakterstudie af et snu (men ganske humoristisk) magtmenneske.
Hans enorme bidrag af punchlines, nærmest hver gang han åbner munden, er bestemt fucking priceless. Timothy Olyphant, der for tiden mest er kendt herhjemme for ”Hitman” og skurken Thomas Gabriel i ”Die Hard 4.0”, formår i en pragtpræsentation som Seth Bullock at være en værdig modpol til Swearengen, med sit intenst indebrændte sind og dobbeltmoralske idé om retfærdighed – og hvordan den skal udføres. Der er et hav af imponerende bi-rolle præsentationer, bl.a. William Sanderson som den sleske og øretæveindbydende E.B. Farnum, mens W. Earl Brown med overbevisende brutalitet spiller Swearengens højre hånd, Dan Dority. Det klæder Brad Dourif i en sympatisk rolle, som den svagelige Doc Cochran og Powers Boothe som Swearengens direkte onde rival, Cy Tolliver, er hårrejsende modbydelige.

Fælles for at de direkte og indirekte magtbaseret spil mellem karakterne aldrig løber i ring eller taber pusten, er det velsmurte manuskript - trods 36 afsnit, fordelt over tre sæsoner. Instruktør David Milch, der tidligere har stået bag bl.a. ”Hill Street Blues” og ”NYPD Blue”, formår at fastholde spændingen, vedligeholde den dynamiske persondynamik og stadig skabe overblik over de talrige hændelser karakterne imellem. Resultatet er en milepæl indenfor den amerikanske tv seriens historie, der med HBOs sædvanlige høje kvalitet og ambition efter at bryde konventioner, er et ekstraordinært stykke arbejde. Desværre har HBO en tendens til at afslutte deres serier uafsluttet, som det var tilfældet med bl.a. ”Rome” og ”Carnivale”, og her er ”Deadwood” desværre ingen undtagelse. Alt i alt er serien dog mesterlig underholdning og en magtdemonstration af dimensioner, der tåler at blive set igen og igen.
Serien: 6/6

Video: Billedet er præsenteret i anamorphic widescreen 1:78:1. HBO er kendt for deres høje produktionsniveau og det er også tilfældet her, billedekvaliteten er ualmindeligt flot.
5/6

Lyd: Et solid og rungende Dolby Digital 5.1 lydspor er det blevet til, der får detaljerne i f.eks. Deadwoods saloons til at træde levende frem. Desværre er der ikke kommentatorspor, hvilket ellers kunne være spændende med en serie løst baseret på historiske begivenheder.
4/6

Ekstramateriale: ”Deadwood Safebox Edition” er en fryd for øjet. Den står flot i samlingen og er noget som går lige i hjertet på en fan. Boksen, der er udformet som et pengeskab, indeholder udover de tre sæsoner også spillekort og jetoner, med logo fra Al Swarengens saloon ”The Gem”. Dette er naturligvis en fræk detalje, men skindet bedrager og desværre skuffer udgivelsen mht. ekstramaterialet på selve sæsonerne. Det er meningen, at dette skal være den ultimative Deadwood udgivelse – men i stedet udlades ekstramateriale, der ellers er på de enkelte sæsoner ved region 1. Det er noget sjusk, hvilket trækker ned i udgivelsens samlet vurdering.
3/6

Til trods for ”Deadwood Safebox Edition” har sine mangler der trækker ned på en samlet karakter, er det til at overse, nu det drejer sig om så fremragende en serie. ”Deadwood” er en af de serier, der ikke mister sin gnist ligemeget hvor meget den bliver genset. Alt lige fra dialogen til byens stemning, er møgbeskidt og befriende politisk ukorrekt. Der lægges ikke fingre mellem noget som helst, og kombineret med enestående skuespillepræsentationer, et gennemarbejdet plot og et produktionsniveau der er en Hollywoodfilm værdig. Serien er et must og kan man undvære ekstramateriale, er denne boks ikke bare anbefalelsesværdig. Den er et krav, for enhver western fan og dem der har mod på en uimodståelig, uforglemmelig grum og poetisk underverden. Uhøjtideligt blandes Sergio Leones æstetik med Shakespears poesi, og fucking cocksuckers i hobevis. And half price on hookers the next 30 minutes!

Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S

Titel: Deadwood - Safebox Edition
Original Titel: Deadwood - Safebox Edition
Premieredato: 27. november 2007
Instruktør: David Milch
Skuespillere: Ian McShane, Timothy Olyphant, Molly Parker, William Sanderson, Brad Dourif, Powers Boothe, Jeffrey Jones, W, Earl Brown
Spilletid: 1821 min.
Selskab: HBO, Paramount Home Entertainment, 2007
Genre: Western





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...