Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Ringenes Herre: ...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Deep Purple in concert with the London Symphony Orchestra DVD / CD

7. december 2003 af Aino Bredtved

3 stjerner Skriv en kommentar KØB MUSIK DVD'EN HER

Deep Purple in concert with the London Symphony Orchestra DVD / CD billede

Metallica har gjort det – Scorpions har gjort det og nu gør Deep Purple det også…
Hard rock band versus symfoniorkester.

Man kan synes, hvad man vil om hard rock eller heavy metal som det også kaldes – definitionen er uklar, men den tunge mørke klang, som mange af os elsker, lyder i visse tilfælde fantastisk fremført med den klassiske musik, idet symfoniorkestrene kan løfte hard rockens dystre budskab til et højere, nærmest ekstatisk niveau.
Hos undertegnede, har Metallicas album S & M ligget fast i cd-afspilleren i omkring tre år – der er altså plads til 5 cd’er, så jeg hører også andet ;o) Der er bare intet nummer i hele verden som ”Nothing else matters” med Metallica i skøn samklang med San Fransisco Symphony Orchestra – stort, stort nummer!!!

Nu handler det jo imidlertid om Deep Purple og deres forsøg på, at gøre de andre kunsten efter. Hmm - jeg har i mange år været vild med en gammel vinylskive jeg har, der hedder 24 Carat Purple, den indeholder bl.a. nummeret ”Smoke on the Water” – et genialt nummer, der bare emmer af tung 70’er rock, når det var bedst.

Denne DVD/CD er da udmærket, nu er jeg jo altså ikke hardcore Deep Purple-fan, men jeg synes simpelthen, at det meste var en smule kedeligt/skrækkeligt – og meget lidt Deep Purple-agtigt.
Der var da nogle lyspunkter – Ronnie James Dio, fra det nu hedengangne rockband Dio synger to af sangene ”Sitting in a Dream” og ”Love is All”, og ham kan man da i det mindste høre selvom symfoniorkestret bare buldrer derudaf.
Dér blev det så klemt ud mellem sidebenene – jeg synes, at symfoniorkestret overdøver alt andet. Til tider blev jeg ligefrem nødt til at skrue ned – MIG skrue ned?!

En køn mørkhåret kvinde synger nummeret ”Wait a While” - jeg synes, at jeg har set hende før, men må nu nøje gennemgå coveret og finder ud af, at det minsandten er selveste Sam Brown - nu i mørkhåret udgave, der for en del år siden storhittede med sangen ”Stop”, en skøn sang, der stadig giver mig tårer i øjnene, hver gang jeg hører den. Stor er overraskelsen, da det lyder alt andet end godt. Sådan kunne jeg blive ved, men heldigvis kommer så ”Smoke on the Water”, og det gav virkelig et tiltrængt løft – det lyder rigtig godt! Men det er sådan set også det eneste, der lyder rigtig godt efter min mening.
I øvrigt synes jeg også, at man ser for lidt til Ian Gillan.

Jeg kan godt lide klassisk musik, og London Symphony Orchestra spiller godt, det er bare synd, at de overdøver resten af musikken en stor del af tiden. Men man skal slet ikke forklejne deres evner som musikere af den grund, jeg mener bare, at det ikke er helt så godt tilrettelagt, som førnævnte Metallica i skøn symbiose med San Francisco orkestret. Måske er det heller ikke helt fair at sammenligne dem, men sådan er det nu engang.
Og så forventer jeg måske, at høre Deep Purple og ikke et "sammenskudsgilde" af diverse kunstneres version af de gode, gamle numre - Purple-sange SKAL altså fremføres af netop Deep Purple!

Skal man høre Deep Purple som nybegynder, bør man nok kaste sig over nogle af de gamle skiver fra starten af, så er dette nok ikke lige det man skal begive sig ud i, men det er helt sikkert en god gave eller ”investering” for en virkelig Deep Purple-fan – også til de, som måske går rundt og savner Dio.

OBS! Jeg er af en læser blevet gjort opmærksom på, at Deep Purple faktisk var det første rockband, der spillede med et symfoniorkester, det skete tilbage i september 1969, men da jeg selv kun var 5 mdr. gammel på daværende tidspunkt, håber jeg, at det vil undskylde min uvidenhed på netop dette område :-) tak til hr. Petersen (jeg har desværre glemt fornavnet) for rettelsen, det sætter jeg pris på!

Det er ikke lige min stil, men jeg giver alligevel DVD/CD’en 3 stjerner og det er primært for udførelsen af Smoke on the Water!

DVD sound: Dolby Digital 5.1

DVD Tracklist:
1) Pictured Within 2) Wait A While 3) Sitting In A Dream 4) Love Is All 5) Wring That Neck 6) Concerto for Group & Orchestra - Movement I 7) Concerto for Group & Orchestra - Movement II 8) Concerto for Group & Orchestra - Movement III 9) Ted The Mechanic 10) Watching The Sky 11) Sometimes I Feel Like Screaming 12) Pictures Of Home 13) Smoke On The Water

CD Tracklist:
1) Concerto for Group & Orchestra - Movement I 2) Concerto for Group & Orchestra - Movement II 3) Concerto for Group & Orchestra - Movement III 4) Wring That Neck 5) Pictures Of Home 6) Smoke On The Water

DVDen er venligst stillet til rådighed af BMG Danmark.

Titel: Deep Purple in concert with the London Symphony Orchestra
Original Titel: Deep Purple in concert with the London Symphony Orchestra
Premieredato: 27. oktober 2003
Genre: Andet
Link: http://www.purplepeople.co.uk


banner
Overskrift Højre Block
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...