Skriv en kommentar
Kender du det? Den slags film, hvor du efter 30 minutter har rimeligt styr på, hvor det bærer hen ad. Efter 1 time, så har du styr på helt, skurk og stort set slutningen – efter 1 time og 2 minutter er alt vendt på hovedet, og du har ikke haft styr på noget som helst. Sådan en film er Deepwater – en thriller med inspiration fra Twin Peeks, og hvor – for at blive i den terminologi – intet er, som det syntes at være.
Lucas Black spiller Nat Banyon, som netop er kommet ud af en institution af en art – det fremgår ikke så tydeligt hvilken slags, af grunde der åbenbarer sig senere i filmen – og mens han begiver sig mod nye mål (en fremtid som strudsefarmer), redder han en mand, Finch, fra at dø i en bilulykke. Finch er selvsagt taknemmelig for dette, og tager Nat med til det motel, han er ved at bygge op. Her tilbyder han ham at tjene til en bil ved at lave en del forefaldende arbejde. Til at starte med virker det som en fin aftale for Nat, men Finch er ikke så ligetil, som han ved første øjekast virkede som. Der foregår mystiske sager rundt om i krogene, og Finch bliver mere og mere psykopatisk i sin adfærd. Hans smukke kone begynder en hed affære med Nat, alt i mens folk, der har en anden holdning end Finch dør som fluer, og selv Finch´ schæferhund virker som om, den er en del af et større komplot. Stemningen omkring det dystre motel langt væk fra alting bliver mere og mere underlig, og Nat får udarbejdet en plan for at slippe væk, inden det for sent. Finch´ pengeskab skal plyndres, hans kone skal med på flugten – men inden da skal der lige afvikles en fatal boksekamp mod Finch, der efter eget udsagn er gammel boksemester og elsker at få en fight mod en yngre, stærk fyr som Nat.
Boksekampen bliver vendepunktet i filmen, og af åbenlyse grunde er det ikke værd at referere yderligere fra handlingen.
Til gengæld er det værd at fremhæve filmen i det hele taget. Den formår med få virkemidler at få opbygget en dyster, grumset og mørk stemning – omgivelserne omkring det gamle motel langt ude i skoven – og uden gæster - er perfekt som scene for den spændende handling. Lucas Black gør det godt som den unge Nat, der af alle kræfter forsøger at gennemskue, hvad der foregår omkring ham – dog overgået af Peter Coyote, der er en eminent psykopat af værste/bedste skuffe i rollen som Finch. en fyr, man helst vil undgå at møde. Hans kone, en klassisk femme fatale, Mia Maestro, er pigen, som de fleste mænd gerne ville løbe af sted med, behersket underspillet og med et anstrøg af mystik – god præstation af hende. Og for alle Twisted Sister-fans skal det da nævnes, at Dee Snider har en kort optræden og vist kun på grund af sit navn er kommet frem på rollelisten – se godt efter, hvis du skal spotte ham.
Udover de mørke billeder er der en del hurtige klip til hændelser i både nutid og datid – de giver i øjeblikket ikke mening, men bygger op til filmens højdepunkt - hvor der laves en klassisk venden-tingene-på-hovedet – og det fungerer fornuftigt. Historien er uden de store dikkedarer og holder sig tæt til forlægget – det gør, at de små 90 minutter er intense, spændende - og man glæder sig rigtig meget til at se, hvordan boksekampen ender. Filmen er baseret på en roman og har ikke været sat op i de danske biografer. Efter sigende er den lavet med et lavt budget, ikke til at sige, om den kunne være lavet endnu bedre med lidt flere håndører som fundament. Men de få penge er skam givet godt ud, og resultatet er en i genren bundsolid og seværdig film. Sluk bare for julekalenderen og sæt DVD´en i omdrejninger hvis du er til spænding – du bliver ikke skuffet.
Ekstramateriale:
Behind the scenes
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.
