Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Den andalusiske hund

3. september 2013 af Jesper Skovlund

6 stjerner Skriv en kommentar

Den andalusiske hund billede

Surrealismens filmiske hovedværk

Historien om hvordan instruktøren Luis Buñuel fyldte sten i lommerne førend premieren på sin og maleren Salvador Dalis surrealistiske kortfilm ”Den andalusiske hund”, i fald premieregæsterne skulle overfalde ham, er velkendt – og står da også som teaser på coveret af den danske udgivelse af mesterværket.

Pointen i historien er imidlertid ikke kun at der var engang hvor film kunne sætte sindene i kog så man næste kunne tro at kunst kan forandre, men i lige så høj grad at tilskuerne elskede denne syrede film, denne en af avangardens klassikere så langt tilbage som i 1929! Bevares tilskuerne var efter al sandsynlighed hvad man i dag ville betegne som et kultpublikum i en af de europæiske metropoler Paris, men alligevel. Vores dovne trang til at få alting serveret let fordøjeligt er næppe blevet mindre end dengang.

Surrealisterne var ikke meget for at man analyserede og tolkede deres kunst. Ikke desto mindre er det svært ikke at læse den nye psykoanalyse ind i filmen – Freud offentliggjorde trods alt sin drømmetydning i 1900, og århundredets begyndelse er gennemsyret af interessen for det mørke og uregerlige sind.

På dvd-ens fine kommentarspor lader Robert Short da også hånt om surrealisternes forbehold for tolkning og tolker lystigt løs på billedernes symbolik. Her overlades intet til fantasien, når temaet ”cut”, der slås an af instruktøren selv i den berømte/ berygtede indledningssekvens hvor han skærper barberkniven og skærer øjeæblet igennem på den kvindelige hovedperson, bredes ud og kastrationsangsten tager over.

Og så svært er det da ikke at få øje på fortællingen, fortæller Robert Short os; det er jo blot den gode gamle historie om to unge mennesker der forsøger at få hinanden. Og ja det er det jo. Hvis man først får øje på den basale fortælling er det den dag i dag en fremragende oplevelse at lade den spejles i et øje der skæres over, i flygler med æsler og katolske præster i reb over den unge mands skuldre, i myrer der kryber ud af et hul i den unge mands hånd, i en afhugget hånd, i en androgyn skikkelse der køres ned på en boulevard, i en dør der fører ud til havet og i rappe overblændinger/matchcuts mellem hår i armhulen, skæg på hagen og søpindsvin i strandkanten, og i et fuldstændigt rod i kronologien etc etc

Som ekstramateriale er udover kommentarsporet en velproduceret spansk dokumentarfilm om Buñuel, ”Der tales om Buñuel” fra år 2000, hvor instruktørens liv og værk gennemgås i 99 min. Hvad mere kan man ønske sig. Det skulle da lige være en blu-ray-udgivelse af mesterværket. Men alt i alt en fremragende udgivelse fra Another World!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.

Titel: Den andalusiske hund
Original Titel: Un Chien Andalou
Premieredato: 12. september 2013
Instruktør: Luis Buñuel
Skuespillere: Simone Mareuil; Pierre Batcheff ; Luis Buñuel;Salvador Dalí; Robert Hommet; Marval; Fano Messan; Jaume Miravitlles
Spilletid: 16 min.
Selskab: ?
Genre: Drama






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...