Skriv en kommentar
Zhang Yimous sekstende film – den dyreste i Kinas historie – trækker ligeligt på hele instruktørens bagkatalog. Her er alle de vanvittigt flotte kampscener og overdådigt opsatte scenarier vi, takket være ”Hero” og ”House Of Flying Daggers”, i vesten forbinder med instruktøren, men også det lavmælte drama og den karakterbårne, historisk bevidste historie fra hans nutidsfortællinger. Filmen er i bund og grund en klassisk tragedie i tre akter, hvor de to første nærmest har karakter af kammerspil og først den sidste lukker op for de storstilede kampscener og giver filmen sin episke karakter.
Vi befinder os i det kinesiske Kejserpalads under Tang-dynastiet i 900-tallet – den forbudte by. Kejseren og hans anden-fødte søn er næsten hjemme efter tre år ved fronten. Hjemme forbereder kejserinden og den ældste og yngste søn sig på deres hjemkomst. Dels ved at klargøre storslåede ceremonier, men også ved at rydde ud i nogle af de affærer og intriger der er opstået internt i mellemtiden; ikke mindst den ældste søn, født af kejseren og dennes tidligere kone, og hans affære med sin stedmor. Undertonerne af incest spiller varslende for den forestående tragedie og det net af intriger der holder den kejserlige familie sammen – en kompleks affære der byder på forgiftning, mord, gamle, uforløste skæbner, vold, sex og komplot. For meget skal ikke afsløres her, men det er en familietragedie af nærmest græske dimensioner.
Det hele holdes sammen af et sammenbidt og velspillende hold skuespillere med de internationalt anerkendte Chow Yun-Fat og Gong Li i de bærende roller som kejser og kejserinde. Prinserne føres af Liu Ye, der tidligere markederede sig i ”Balzac of den lille kinesiske skrædderinde”, der gør det glimrende som den ambivalente kronprins der ser sig fanget mellem fortid og nutid, ligesom hans bror (Jay Chou) ser sig fanget mellem sin moder og sin fader. Dramaet med de mange tråde er stilsikkert og spændende fortalt af Yimou der med lige sikker hånd balancerer mellem de intense, følelsesladede skuespilspræstationer, de storslåede krigsscenarier og den vanvittigt smukke billedside.
”Den Forbudte By” er kinesisk films største satsning nogensinde og det ses tydeligt. Kostumer, scenografi og vældige masser af rustninger og hårpragte er imponerende fotograferet. Yimous helt egen billedpoesi lader ikke noget tilbage fra tidligere film og vekslen mellem de storslåede eksteriører og første halvdels overvældende, farvestrålende værelser, gange og kamrer på paladset er mildt sagt imponerende. En film der insisterer på at blive set i biografen og en oplevelse de fleste vil få noget ud af.
