Skriv en kommentar
Det er dejligt, når vi får serveret film omkring kvinderettigheder og de intense kvindekampe. De er trods alt grunden til, at vi kvinder endelig kan leve i et ligestillet samfund. Der er også interessant, når vi dykker ned i andre lande en blot os andre. Den franske instruktør, Martin Provost, har taget fat i en historie fra en husholdningsskole i Alsace tilbage i 1960’ernes Frankrig, hvor vi får et indblik i, hvordan unge piger blev trænet til at være perfekte husmødre.
Paulette ( Juliette Binoche) og hendes mand har drevet en husholdningsskole i mange år. Deres pligt er at træne teenagepiger til at blive de perfekte husmødre, og det forventes at kvinde skal tjene deres mand. Da Paulettes mand pludselig dør, må Paulette tage ansvar for skolen og for første gang opleve på egen krop, hvordan det er at være enlig kvinde.
Historien og idéen bag filmen er sådan set god nok. At fortælle en simpel historie midt i en tidsperiode, hvor oprørere og revolutionen var omkring dem, og dette fik naturligvis tankerne i gang om, hvordan man skulle være en rigtig kvinde. Juliette Binoche er altid herlig og i sin rolle som Paulette, får hun også lov til at spille på sit komiske talent. Især samspillet med nonnen Sæur og svigerinden, Gilberte er meget underholdende og humoristisk.
Desværre er ”Den Gode Hustru” ikke den mest elegante fortælling. Der mangler et mellemled i, hvordan Paulette lige pludselig ændrer mening og hele hendes verdensperspektiv skifter mening. Der bliver ikke brugt nok tid sammen med pigerne på husholdningsskolen, som ellers er den generation, som satte gang i hele samfundsdebatten, og dette er rigtig ærgerligt.
Hele filmens pointe bliver opsamlet i et vaskeægte musicalnummer. Hvis det skulle ske, at vi havde glippet budskabet. Det er et lidt usædvanligt valgt, som nok ikke falder i alles smag. Den feministiske agenda bliver atter fortalt, også selvom vi for lang tid siden, har forstået filmens pointe. Det er ligesom unødvendigt at slå ned på publikums intelligent.
”Den Gode Hustru” indeholde fine budskaber, fremragende skuespiller og en vigtig historie. Desværre bliver det hele tabt på gulvet grundet en dårlig fortællingsstil, og budskaberne virker meget forceret og unødvendige.
