Skriv en kommentar
Da jeg i sin tid læste den selvbiografiske roman Den Hvide Masai af schweziske Corinne Hofmann, var jeg fuldstændig tryllebundet. Den var så spændende og fascinerende, at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig igen. Da jeg var færdig med romanen tænkte jeg: ” Denne historie er så fantastisk, at den bliver nødt til at blive filmatiseret”. Derfor var min glæde stor, da jeg så plakaten til filmen Den Hvide Masai, som er instrueret af tyske Hermine Huntgeburth, og har Nina Hoss i hovedrollen, som den schweiziske Carola, der møder sin skæbne i form af Samburukrigeren Lemalian i Kenya.
Schweiziske Carola (Nina Hoss) er på en afslappende badeferie i Kenya sammen med sin forlovede Stefan (Janek Rieke). De beslutter sig for at tage ind til Nairobi den sidste dag, i stedet for at blive ude ved stranden og nyde solen. Denne beslutning bliver skæbnesvanger for dem begge. På båden får Carola øjenkontakt med den prægtige samburukriger Lemalian (Jacky Ido). Hun fascineres af hans anderledes udseende og føler sig med det samme tiltrukket af ham.
Ved et tilfælde støder Carola og Stefan bogstavelig talt ind i Lemalian igen, efter at de er kommet i land. Carola og Stefan er mere eller mindre faret vild, og de kommer derfor for sent til deres bus. Lemalian hjælper dem med at komme tilbage til deres hotel. Som tak tilbyder Carola samburukrigeren noget at drikke meget imod Stefans vilje. Hun ender derfor med at gå alene på diskotek med Lemalian og hans ven.
Dagen efter mødet med Lemalian skal Carola og Stefan rejse hjem til Schweiz, men i lufthavnen tager Carola en impulsiv og meget uventet beslutning: Hun vil blive i Kenya. Det kommer som et stort chok for Stefan, som må rejse hjem til Schweiz alene. Carola er lige så overrasket over, at hun har så store følelser for en mand, som hun kun lige har mødt. Ikke desto mindre må hun følge sit hjerte og kæmpe for den kærlighed, som hun føler for Lemalian uden at vide om han føler det samme for hende. Nu starter en rejse ind i en fremmed kultur i jagten på kærligheden og samburukrigeren Lemalian.
Den Hvide Masai er en smuk fortælling om kærlighed på kryds af kulturer og landegrænser. Den fortæller, hvad der sker, når to vidt forskellige kulturer støder sammen, og hvor svært det er at få et forhold til at fungere, selvom begge parter forsøger at ændre sig og nærme sig hinandens kulturer og skikke. Carola vænner sig forbavsende hurtigt til at leve ude i bushen langt væk fra civilisationen. Dog er der ting, som hun ikke kan vænne sig til. På trods af den stærke kærlighed, som hun føler for Lemalian, har hun svært ved at forstå og acceptere de ritualer og traditioner, som masaierne har. Det samme gælder for Lemalian, som langt hen ad vejen ændrer sin adfærd i et forsøg på at gøre Carola lykkelig. Dog kan han ikke acceptere hendes måde at interagere med andre mænd på, og det giver mange problemer i deres forhold.
Jeg mener at instruktøren Hermine Huntgeburth har været meget tro overfor Corinne Hofmanns historie og hendes oplevelser i Kenya. Huntgeburth har efter min mening lavet et meget oprigtigt portræt af Corinne i skikkelse af Carola. Selvom det er mange år siden, at jeg læste romanen, levede filmen Den Hvide Masai op til mine forventninger. Jeg var ligeså tryllebundet af filmen, som jeg var af romanen. Både Nina Hoss’ præstation, som den eventyrlystige Carola (en rolle som hun vandt en Bavarian Film Award for), men i særdeleshed Jacky Idos fremstilling af den stolte samburukriger Lemalian var en fryd for øjet. Ido er perfekt i rollen som Lemalian. Han har en fremtoning og udstråling, som ville få hvilken som helst kvinde til at forlade sit trygge og bekvemmelige liv til fordel for en primitiv tilværelse i Kenyas bush.
Den Hvide Masai fortæller ikke alene en spændende historie om to menneskeskæbner. Den tegner ligeledes et portræt af et smukt land, som ligger i en verdensdel, som man sjældent forbinder med styrke og stolthed. Filmen fortælles i et roligt tempo med billeder og musik, som understøtter fortællingen på den smukkeste vis. Den Hvide Masai er meget relevant film, især i disse tider, hvor vi oplever det ene kultursammenstød efter det andet.
