Skriv en kommentar
”Den magiske legetøjsbutik” er Zach Helms instruktørdebut. Han har tidligere arbejdet som forfatter, først indenfor teater og i 2006 bevægede han sig ind i filmens verden, som manuskriptforfatter på ”Stranger than fiction”.
Filmen lægger ud med at præsentere den magiske legetøjsbutik og dens indehaver Mr. Magorium (Dustin Hoffman). Butikken fungerer som en gigantisk legeplads for et hav af begejstrede børn, der henrykkes af inventaret og dets magiske egenskaber. Mr. Magorium har med sin fremskredne alder på 243 år, besluttet sig for at det nu er på høje tid at stille træskoene og give gerningen videre. Han testamenterer hele herligheden til den unge førstedame i butikken; Molly Minhonning (Natalie Portman). Molly er dog ikke i første omgang interesseret i at overtage hvervet, men vil hellere fokusere på sit klaverspil. Efter at Mr. Magorium har proklameret sin afgang og hyret en bogholder til at gøre regnskabet op, begynder der at ske mærkelige ting i butikken. Murene slår revner og legetøjet mister sin magi. Filmens fortæller, den 9-årige dreng Erik (Zach Mills), ser disse komplikationer i opløbet og forsøger sammen med Molly og den alvorlige bogholder at løse problemet. Men kan bogholderen der ikke tror på magien overhovedet hjælpe og kan Erik overtale Molly til at drive legetøjsforretningen, så magien kan blive genskabt?
Filmens trækplastre, de to hovedrolleindehavere, Dustin Hoffman og Natalie Portman fungerer begge fint i deres roller. Den danske tale virker dog unægtelig forstyrrende, navnlig med to så kendte navne, hvor størstedelen blandt publikum, kender skuespillerens rigtige stemmer. Det er meget svært at abstrahere fra det uvirkelige og på sin vis ufrivilligt komiske i en Dustin Hoffman der taler flydende dansk, samtidig med at mundens bevægelser ikke helt korresponderer med det sagte.
I bedste børnefilmstradition, er begge roller ganske overkarikerede uden at de for alvor bliver humoristiske. Hoffmanns kropssprog og mimik er dog troværdig i rollen som den forvirrede original, mens Portman ligeledes overbeviser med den perfekte udstråling af uskyldighed, som hendes rolle fordrer.
Hovedparten af ”Den magiske legetøjsbutik” udspiller sig i legetøjsbutikken, der udgør en flot, farverig og meget bevægelig kulisse. Der er mange detaljer for det opmærksomme øje og den konstante bevægelighed i baggrunden, fungerer som et levende supplement til handlingen. Det er dog svært for alvor at investere nogle følelser i karaktererne, hvilket primært skyldes at hele filmens univers orienterer sig mod det yngste publikum, der vil have lettere ved at acceptere den legende præmis.
"Den Magiske Legetøjsbutik’" er rettet mod børn og barnlige sjæle. Mens den danske tale ikke vil vække nogen opsigt for børnene, er det utvivlsomt noget det ældre publikum vil ligge mærke til. Den målrettede formidling til børnesegmentet er både styrken og svagheden ved filmen. Den vil givetvis vække begejstring hos de små, men den mangler det dobbelte lag, hvor humoren fungerer både for store og små. Animerede ’børnefilm’ som ”Ice Age”, ”Shrek” og ”Monsters Inc.” har dette dobbelt lag med humor der fungerer på begge planer, mens ’Den Magiske Legetøjsbutik’ lader det voksne segment i stikken. Mr. Magoriums fjollerier, falden på halen humor og små tricks er ganske enkelt ikke sjovt for et voksent publikum, mens det helt sikkert vil fungere for børn. Derfor er lanceringen fra Nordisk Films Biograf distribution "anbefales for voksne ifølge med børn i alle aldre" ikke direkte misvisende, dog med det forbehold at de mindste vil grine højst.
