ON-Z fik i anledning af premieren på den nye hårdtslående danske ungdomsfilm af Natasha Arthy, "Fighter", en appelsin i turbanen. Dette var muligheden, for at møde og interviewe en af filmbranchens helt store kung-fu personligheder på tomandshånd, Xian Gao. Ligesom tematikken i samme film berører kommunikationsbarrierer, var det umiddelbart et problem at Xian Gao kun taler kinesisk og meget lidt engelsk – særligt eftersom undertegnet ikke har de store kinesisk kundskaber. Heldigvis var hans engelsktalende datter tilstede som tolk. Da Xian Gao viste sig at være en lun og tålmodig mand, forvandlede et formelt interview sig hurtigt til en hyggelig snak om det at være med i en dansk filmproduktion - og selvfølgeligt kung-fu.
Da jeg møder Xian Gao og hans datter på Hotel Ascot i København denne kolde december eftermiddag, har de allerede været rundt i byen med et par andre journalister. Grunden til at Xian Gao er i Danmark en enkelt dag, er for at promoverer den nye Natasha Arthy film før og til gallapremieren. En film hvor han i kraft af sine kung-fu kundskaber har figureret som koreograf, men rolle i filmen er det også blevet til. Det er med ophøjet ro og ydmyge smil at han og datteren høfligt giver mig hånden, før vi går ind i hotel restauranten og påbegynder interviewet. 'Puha, det er koldt i dag', tilføjer jeg og datteren fortæller at det er det samme i New York, hvor de begge bor og Xian har en af sine tre amerikanske kung-fu skoler. Siden 1984 har Xian været en eftertragtet profil indenfor kinesiske kung-fu film, som skuespiller og koreograf, men det er først med Ang Lees ”Tiger på spring, drage i skjul” at Xian for alvor kom på verdenskortet. Her spillede han en fremtræden rolle og fungerede som koreograf, præcis som i ”Fighter”. Som kung-fu mester er han en af de mest anerkendte i verden, hvilket dog ikke virker til at være gået ham til hovedet – tværdigmod.
Spion-gadgets og dansk-kinesisk kultur
Jeg lægger diktafonen på bordet, som Xian kigger nysgerrigt på. 'Bare rolig Hr. Xian, det er ikke en spion-gadget', siger jeg og datteren oversætter på sekundet. En joke mister altid sin gnist ved at gå gennem flere led, men Xian smiler muntert og kigger nu med fornyet nysgerrighed på mig. Jeg spørger ham, om det ikke er noget af en omvæltning at rejse rundt på denne måde – fra land til land, for pludseligt at havne i Danmark. 'Jeg har altid nydt at rejse rundt og prøve at gå helt nye veje for at udfordre mig selv. Det at komme til Danmark i forbindelse med filmen er for mig helt naturligt, i den forstand at udfordringen er naturlig. Før jeg flyttede til USA, har jeg medvirket i omkring 30 film og 20 forskellige tv-serier i Kina. Derfor var det at flytte videre og oprette mine kung-fu skoler i USA naturligt, ligeså vel som at komme til Danmark er noget helt anderledes udfordrende.' Jeg spørger ind til om han ligefrem kunne forstille sig at lave flere film i Danmark – såsom en "Fighter 2" hvis det skulle blive aktuelt. 'Absolut, det ville jeg værdsætte – hvis det der skulle vise sig den mulighed, ville jeg gerne komme tilbage og lave flere kung-fu film' siger Xian resolut. Jeg fortæller ham, at der ikke er noget tradition for kampsportfilm i Danmark overhovedet, så en dansk kung-fu film som ”Fighter” er op til premieren blevet mødt med stor skepsis. 'Jeg håber at folk bliver positivt overrasket og vil tage den til sig. Ligesom jeg håber, at det danske folk vil være mere åbne overfor den kinesiske kultur – vores lande har en lang fælles historie bag os.' Han har en pointe. Kina er i et kæmpe vækstboom og er iøvrigt en af Danmarks største handelspartnere. I de senere år er der også kommet flere udvekslingsstuderende og unge til landet. Måske vil kinesere om nogle år være den etniske minoritet som skal integreres her i landet. Jeg spørger om de kan relatere til de samme problemer, som de Aicha stilles overfor – kulturelt og med forholdet mellem far og datter, tradition og integration. Xian selv bryder ind i samtale og svarer lidt gebrokken: 'I USA er det for os, som det er med Aicha i filmen. Jeg er jo født og opvokset i Kina med kinesiske traditioner, hvor min datter jo er mere amerikansk end jeg nogensinde kan blive. Selvom hun stadig har kinesisk baggrund og vi begge bor i USA. Integration ér virkeligt svært – også far og datter imellem, hvor der automatisk er generationskløft. Jeg er derfor glad for at kunne formidle noget som kung-fu. Det er ikke blot noget kinesisk og ikke kun en kampsport, men en kunstform der kan samle folk – trods kulturel forskellighed.'
Fra New York til Andedammen
I forbindelse med optagelserne, blev Xian Gao og hans datter seks måneder i Danmark, hvilket dog ikke var et problem for dem. 'Vi havde alle samme mål og fordi folk var så nemme at arbejde med, gik tiden ret hurtigt.' I den forbindelse skulle Xian træne skuespillerne meget individuelt. Semra Turan, der spiller Aicha, har sort bælte i karate og hendes rival Omar (Behruz Banissi) er efter sigende en ret habil kickbokser. Cyron Bjørn Melville, der spiller hendes sparringspartner Emil i filmen, havde ikke noget erfaring med kampsport overhovedet. At Cyron tidligt fik en alvorlig skade, gjorde ikke omstændighederne nemmere. 'Det var selvfølgeligt ekstra hårdt for Cyron, men faktisk skulle de alle oplæres på ny. Film er jo ikke virkelighed og de bevægelser de laver i filmen er baseret på fokuseret træning, hvor de lærer nogle helt bestemte bevægelsesmønstre. Heldigvis har jeg været træner i så mange år, at jeg vidste præcis hvordan Cyrons skade skulle isoleres – og samtidig lade ham fortsætte træningen.' I "Fighter" er der brug af såkaldte wire works. Dette bruges bl.a. til at forlænge bevægelserne i luften, ved hjælp af at skuespillerne bogstaveligt talt hejses op i stålkabler med håndkraft. Selvom det aldrig er blevet brugt før i Danmark, skulle det vise sig at blive relativt overskueligt. 'I modsætning til en film som ”Tiger på spring, drage i skjul" hvor stilen er helt overdrevet, skulle teknikken i "Fighter" blot forstærke nogle spring og spark – Natasha ønskede at bevare en vis realisme. Det var derfor nemt at kontrollere, hvad der svarer til fem-ti procent af det vi ser i kinesiske wire-fu film. Det krævede selvfølgeligt stadig en vis koreografi og timing, det var jo derfor jeg var der.'
Kung-fu som kommunikation
Egentlig var det ikke tiltænkt at Xian fik rollen som Sifu, Aichas kung-fu mester. Men da han var med til at træne dem op til filmen, faldt det helt naturligt. Natasha Arthy var på udkig efter en anden i rollen, men indsete at Xian var helt oplagt. 'Jeg spiller faktisk mig selv i filmen', griner Xian. Han indrømmer at han er en ganske hård træner, men det hele bliver ekstremt når man kun har to måneder til selve træningen. Hver dag er det vigtigt at skuespillerne oplever et gennembrud, ellers mister de hurtigt motivationen. 'Du vil måske ligefrem starte et kung-fu boom her i landet?', spørger jeg Xian. 'Jeg vil gerne udbrede kinesisk kung-fu i Danmark', svarer Xian med et varmt smil. 'Kung-fu har et universelt appeal – ligesom filmens tema. Det er dog i ”Fighter” mere et udtryk for Aichas indres frustration, alt er smule mere drømmeagtigt når der er kampsekvenser.'
'Her til slut Mr. Xian – har du nogen spørgsmål til mig?', spurgte jeg, mens tingene blev pakket sammen. 'Hahaha – der var mange kommunikationsled, hvilket betød at noget information enten blev misforstået eller slet ikke blev forstået. Til trods for det, fordi filmen netop er så universel i sit budskab, betød det ikke så meget. Alle var bevidste om at arbejde mod samme mål og der var en god stemning. Det var en sand fornøjelse at arbejde sammen med skuespillerne og Natasha. Jeg håber at komme igen i fremtiden!' Den store mester sagde venligt farvel og fortsatte ud ad restauranten med sin datter, hvor de næste mange medier ventede.
