Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Den ukendte dansk/amerikanske filmskuespiller.

29. august 2019 af Steen Balle Skriv en kommentar

Den ukendte dansk/amerikanske filmskuespiller. billede

Da den dansk/amerikanske filmskuespiller Gale Sondergaard (Edith Holm Sondergaard, 1899-1985) i begyndelsen af 1980´erne blev interviewet om sit liv som filmskuespiller i Hollywood med en Oscar i 1936 for bedste kvindelige birolle i sin debutfilm Anthony Adverse og senere blev sortlistet i 1950/60´erne, fordi hendes mand, Herbert Biberman i retten ikke ville erklære, om han havde været medlem af det kommunistiske parti, var hun meget overbevisende med et livsbekræftende udsagn: På et eller andet tidspunkt holder man op med at lade sig overraske. Det er altid chokerende, men i min alder, indser man, at vi generelt aldrig lærer af vores fejl, at de mest utrolige og forfærdelige ting kan ske, hvor som helst og når som helst

Hvilke film spillede hun med i?
Gale Sondergaard blev i 1935 castet til filmen Anthony Adverse, men sagde i starten NEJ TAK – hun følte sig som teaterskuespiller, og havde optrådt med små teatergrupper på lokale scener i hele Amerika og på de store scener på Broadway, hvor hun var kendt med tekster både af Shakespeare og Ibsen. Og særlig Arthur Millers En sælgers død var hun optaget af. Men hendes mand fik job i Los Angeles og trygheden blev brudt.
Hun fik en Oscar for bedste kvindelige birolle som den rænkefulde husholderske Faith – og hun siger selv, hun fik et chok, da hun så sig selv på film.
Jeg synes hun er bedst i filmen The Letter, som på dansk kom til at hedde Kvindeløgne - en drabelig skildring, hvor hun spillede en ond kvinde med halvasiatisk udseende – en film jeg har skildret i bogen Gale Sondergaard – birollens dronning - og den berømte filmskuespiller Bette Davis sagde mange år senere til Gale Sondergaard:Du havde et ansigt som en maske og øjne som en kobra Og det ses tydeligt i filmen.

Da jeg var i Madison i staten Wisconsin i 2012 for at finde materiale til bogen, stødte jeg på mange breve, hvor hun udtrykker stor glæde ved at spille sammen med den verdensberømte Bob Hope – de nåede at indspille fire film sammen – og hun skrev flere gange, at han var meget morsom også uden for optagelserne. Da jeg læste Bob Hopes erindringer fra 1982: ”A Life in Comedy” er Gale Sondergaard ikke nævnt med et ord. Læsere ved nok selv hvorfor.

Hun var i 1930 blevet gift anden gang med den kendte russisk/amerikanske filminstruktør Herbert Biberman (kendt for filmen Jordens Salt, 1953), og hun skriver i sine breve, at hun vidste på det tidspunkt, at hun ikke kunne få børn, - så de adopterede en pige og en dreng i begyndelsen af 1940´erne – men hun skulle alligevel i 1944 medvirke i 7 film og lave PR for den amerikanske regering ved at drage til skadestuer i Chicago og Detroit og skrive på soldaters gipsbandager – for nogle år senere at blive sortlistet, da McCarthy satte en stopper for de mange kunstnere, som stillede spørgsmål ved den amerikanske politik. Herbert Biberman kom i fængsel i ½ år – og Gale Sondergaard gik nye veje…. Hun gav ikke op. Han blev en del af The Hollywood Ten - et længere afsnit i min bog.

Gale Sondergaards baggrund
Hun er vokset op i byen Litchfield i staten Minnesota, hvor mange skandinaver slog sig ned – og deriblandt min mors farbror Hans Tjellesen Smidt Søndergaard, der i 1890 udvandrede fra Rødding – hans far var tilknyttet Rødding Frimenighed, fordi han ikke ville være tysk soldat. Han var uddannet mejerist, og møder i 1894 Anna Kirstine Holm, som var udvandret til Chicago fra gården Kokholm ved byen Vonsild, Kolding. De får tre børn – alle kunstneriske udfoldende og Edith som nr. 2 og hun skiftede fornavnet til GALE i 1920´erne – et navn hun var blevet tildelt af en skolekammerat – og hun syntes selv det passede, da det også var i slægt med ordet STORM…

Men jeg kan tydeligt se, at hun var meget optaget af det nordiske i sin tankegang og det at hjælpe andre – havde hun med fra den sønderjyske opdragelse. Jeg vil slutte af med en tekst, jeg fandt fra et interview med en dansk journalist i 1970´erne – hendes mand døde i 1971 – hvor hun siger:

”Begge mine forældre udvandrede som unge fra Sønderjylland og det prægede min opvækst. Min mor smed korsettet, afsvor religionen, og fandt det i orden, at unge som holdt af hinanden, levede sammen uden at være gift. Jeg har benyttet en del af min familie som model for en af de store teaterroller – et stykke af den russiske forfatter Anton Tjekhov. Jeg var i Danmark lige før prøverne skulle begynde, og fandt den kvindefigur jeg skulle spille i en ældre tante på min mors fødegård, Kokholm, nær Kolding. Hun var en stovt, statelig, alvorlig kvinde og hendes omgivelser – den skov bag gården, min mor havde leget i som barn – var helt som scenen i det russiske stykke. Jeg havde det i tankerne hele tiden under prøverne i San Francisco og de andre medvirkende påstod, jeg bragte en helt autentisk russisk atmosfære med i spillet.
Den kom altså fra Koldingegnen i Danmark.”
Hvis læsere vil vide mere: www.steenballe.dk – Bogen sælges for 60 kr. + evt. porto

Portræt af Gale som hun brugte til sine fans - dette er fra en svensk samler
Portræt af Gale som hun brugte til sine fans - dette er fra en svensk samler
Her ses Gale Sondergaard med oscarstatuetten for filmen i 1936
Her ses Gale Sondergaard med oscarstatuetten for filmen i 1936


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...