Instruktøren, producenten og manuskriptforfatteren Åke Sandgren er en nomade i ordet betydning, og en aktiv af slagsen. Efter hans ophold på Den Danske Filmskole, i øvrigt på samme årgang som Lars Von Trier, har Sandgren pendlet mellem projekter i Danmark og Sverige. I Danmark har det affødt en række produktioner som bl.a. ungdomsfilmene ”Miraklet i Valby” og ”Dykkerne”. I det seneste par år er Sandgren blevet mere alvorlig i tonen med bl.a. Dogmefilmen ”Et rigtigt menneske” og senere den politiske thriller ”Fluerne på væggen”.
Hans nyeste svenske film, ”Den man elsker”, er absolut en mere alvorlig af slagsen. Det er også en håbefuld fortælling om kærlighedens komplekse væsen, set i et interessant og tabubelagt perspektiv. Kort fortalt handler filmen om et kvinde, der bliver forelsket i sin gamle flamme, selvom han gentagende gange har tæsket hende sønder og sammen. Jeg møder Åke Sandgren på Nordisk Film i Valby, der afslappet og venligt byder indenfor på hans kontor. Sandgren er tydeligvis en travl mand og i sit rette element som filmskaber, men ganske uhøjtideligt læner han sig tilbage i stolen og smækker benene op på skrivebordet, mens han svarer på mine spørgsmål.
Svensker på hjemmebane i Danmark
”Den man elsker” har fået en positiv medfart, ikke bare i Danmark og Sverige, men også på Toronto International Film Festival. På Copenhagen Film Festival modtog filmen priserne for bedste manuskript og Sofia Ledarp for bedste kvindelige hovedrolle. 'Det var fantastisk at modtage de priser,” fortæller Sandgren med et smil, ”jeg var jo ligesom på hjemmebane i København, og vidste at der var andre rigtige gode film med i konkurrencen. Det betyder i det hele taget meget for mig, at filmen overhovedet bliver vist herhjemme – så at den har fået priserne, er fantastisk.” Sofia Ledrap fik desuden en Guldbagge i Sverige for hendes præstation, og filmen blev modtaget med stor ros i Toronto.
”Den man elsker” er et klassisk kærlighedsdrama, som alligevel er vendt på hovedet i sin narrativ. Lena er et voldsoffer, der trods de smertelige erfaringer, ikke kan fralægge sig tiltrækkelsen af sin voldsomme eks-kæreste Hannes. ”Filmen er en love story, men bygget på helt andre forudsætninger end den klassiske klassiske kærlighedshistorie. Vi kender alle historien om manden der slår kvinden, men ikke hvorfor at kvinden ofte vælger at vende tilbage til manden. Det er interessant at dreje perspektivet, at se det udefra kvinden – og ikke via samfundet. Det er ulogisk for os der ikke er impliceret, men det er mere kompliceret end lige så. Kærligheden er kompliceret – det er hårdt!”
Den danske manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson, der bl.a. stod bag ”Den eneste ene” og ”En Soap”, har kendt Åke Sandgren i flere år, og et samarbejde har også været længe undervejs. 'Kim og jeg har længe haft talt om at lave noget sammen – han kan noget helt særligt. Når man har en god tekst og gode skuespillere er målet nået. Derfor var det også vigtigt, at få de rette skuespillere på plads.' Sofia Ledrap spiller i ”Den man elsker” overfor rutineret Rolf Lassgård som Alf, og til trods for at hun er relativ ny på den svenske filmscene, gør hun det glimmerende.
Den usagte vold
'Forholdet mellem Alf og Lena er en praktisk kærligheds foranstaltning, det er ikke ren, farlig og vild kærlighed, som den vi ser mellem Hannes og Lena. At hun drages mod Hannes er ulogisk, men samtidigt enormt menneskeligt. Man ser ofte at flere kvinder finde tilbage til voldsomme forhold, hvor de er blevet slået. Hvorfor ved jeg ikke, det er slet ikke fordi jeg sidder med de vises sten, men det er vigtigt at se den psykologiske side af sagen. De fleste tænker at kvinden må være sindssyg, for at gå tilbage til den voldsomme partner, eller måske selv være udenom at blive slået. Men så enkelt er det ikke. Flere voldsramte kvinder opsøgte og takkede os, for at at vise en anden usagt side af sagen.' Mens Sandgren lavede filmen, fandt han ud af hvor mange der har erfaringer med vold i forhold. ”Folk går meget stille med dørerne og vil ikke tale om det. Men det er rent faktisk et større og mere normalt problem end man lige regner med. ” I Sverige var der sidste år en kæmpe debat om vold i forhold, mens arbejdet på filmen stod på. Det viser sig udefra undersøgelser, at volden kan afhjælpes. Ni ud af ti mænd er blevet hjulpet af med deres aggressioner.
Moderne kærlighed og fladskærme
Kærligheden skildres med Alf og Hannes som to forskellige idéer om kærligheden, på den ene side er det praktisk og pænt, mens det på den anden side er kaotisk og voldsomt. Spørgsmålet om hvad kærlighed egentlig er, sættes på spidsen. Det moderne parforhold sættes i kontrast til idéen om kærligheden, med trekants-dramaet mellem Alf, Lena og Hannes. ” Det er i dag meget nemmere end for tyve år siden, at rende fra sin partner. Hvis logistikken ikke passer, overvejer vi en ekstra gang. Når vi går ud og vælger en partner i dag, er det ligesom at vælge et fjernsyn. Det skal helst være en fremtidssikret HD fladskærm. Alt er så fandens praktisk anlagt”, siger Sandgren og ser pludseligt fortrøstningsfuld ud. ”Dog er der håb forude, det er en helt basal drivkraft i mennesket. Selvom Alf ikke forstår kærlighedens væsen, eller kan forklare den, ved han at den er der. I sidste ende bliver han nødt til at give slip overfor kærligheden. Det er et eksistentielt spørgsmål, hvad kærlighed er og hvordan vi vælger at håndterer den.”
Åke Sandgren er godt klar over, at publikummet til ”Den man elsker” i biograferne bliver smalt, til trods for at filmen allerede nu er blevet kritikerrost og har vundet priser. På sigt kommer den ud på landsdækkende tv, muligvis i forbindelse med en temadag på DR2. Det passer Sandgren ganske fint.
”Jeg håber på at filmen kan være med til at skabe debat herhjemme, det er mit største ønske med filmen. At parret går i seng ved halv ellevetiden efter at set filmen, men bliver oppe til kl. tre om natten for at diskuterer den og deres eget forhold”, siger Sandgren kækt, stadig med benene solidt placeret på bordet.
Læs anmeldelsen af "Den man elsker" her
