Skriv en kommentar
Storværket ”Andrej Rublov”, med den danske titel ”Den Yderste Dom”, var utrolig nok kun Tarkovskijs anden spillefilm. Med tanke på filmens voldsomt episke format og stærkt personlige udtryk såvel som historie er det ikke mindre end imponerende. Som i flere af hans senere film, som for eksempel ”Stalker”(1979) og ”Solaris”(1972), kredsede Tarkovskij her omkring temaer omhandlende mennesket i samspil med og som konsekvens af dets omverden – og oftest udmundende i konfrontation på den ene eller anden måde.
Navneligheden mellem instruktøren og hans subjekt er mere end bare en kuriøsitet, for det er så sandelig Andrej der filmer Andrej. Filmen kredser om Rublovs såvel fysiske som mentale rejse gennem middelalderens Rusland, og de forhold han her ser mellem mennesket og Gud, kunstneren og folket, kunstneren og kunstformen, kunstneren og en undertrykkende autoritet, og den enkelte russer i sit fædreland på et både fysisk og mystisk plan.
Og samme oplevelser og tanker må Tarkovskij i denne periode have gjort sig i et sovjettisk kulturliv underlagt stærk statslig kontrol og censur. Filmen blev tilmed forsøgt stoppet af den russiske censur og derfor først udgivet 1969, selvom den var produceret i 1966.
Måske så Tarkovskij ligefrem hans samtid i Sovjetunionen som en pendant til det grumme og degenerede middelaldersamfund, han her lægger frem, hvor kirken og de lokale fyrster med brutal magt holder folket nede i elendighed. Rublovs er på sin rejse, fordi han skal male maleriet om visionen om helvede, Den yderste dom, i en kirke i den anden ende af det store land. Men da han når frem, har han mistet sin tro på sig selv som kunstner pga al den elendighed og lidelse, han har set. Han frygter at hans malerier kun vil legitimere kirkens magt og den lidelse den forårsager. Han genfinder først sig selv som kunstner, da han møder en dreng, der med sin bogstavelig talt livsnødvendige kunst, overbeviser om kunstens egentlige funktion: en hyldest til livet imellem al elendighed.
”Den yderste Dom” er dog ikke decideret en påvisning af ligheder mellem de to Andrejs, men er et reelt sanseligt orgie af billeder og lyde fra en såvel mytisk som ganske virkelig verden. En oplevelse der kræver 100% koncentration for fuld udbytte, for Tarkovskys stærkt formalistiske stil kan bedst sammenlignes med det drømme eller mareridt er gjort af, og formen er derfor indimellem ligeså flydende, som disse kan være. Til gengæld, efterhånden som man føres på den lange rejse sammen med Andrej og Andrej, får man en magisk og evig universel fortælling om frygt, håb og personlig troskab, samt om hvorfor bevarelsen og kampen for den uafhængige og frie kunst, da den er en hyldest til livet, er altafgørende – selv i et samfund, der har mistet sin retningssans.
Denne udgivelse er udmærket for den som endnu ikke har fået fornøjelsen af dette uomtvistelige mesterværk, men hvis man virkelig vil op og have kræs for sin dollar, skal man hellere investere i den amerikanske udgave fra Criterion collections, hvor billedet står væsentlig bedre og lyden er knivskarp. Desværre får man på denne udgave heller ikke director’s cut udgaven på 205 minutter, men derimod den lidt svagere, men dog stadig fremragende 175-minutters udgave. Denne film findes i øvrigt i et væld af forskellige længder.
Ekstramateriale:
2 interviews med henholdsvis Tarkovskijs søster Marina Tarkovskaya og skuespilleren Yuri Nazarov.
Featurettes: “The Raid”, “Making the film”, ”Bells”, “Sculptor Komov”, “Holiday”, “Last Judgement”, “Theophanes the Greek”.
Slideshows og trailers
4 siders booklet skrevet af Mikkel Leffers Svendstrup
Ekstramaterialet er fordelt på én disk og er fremragende på denne udgivelse fra det alternative udlejningsselskab Another World Entertainment, og indeholder bl.a. flere små, men gode dokumentarer, der kommer godt omkring filmens tematikker m.m.. Dog kan man godt skuffes over det lidt sløsede discount-look selskabet har valgt til en så eksklusiv film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment.
