Skriv en kommentar
Erik (Albert Rudbeck Lindhardt) og Elmer (Harald Kaiser Hermann) er to brødre, der sendes på børnehjem, fordi deres mor bliver syg, og deres onkel ikke er i stand til at tage sig af dem. De bliver fragtet til Gudhjem, et børnehjem i 60’ernes Danmark, der stadig handler efter den overbevisning, at disciplin og fysisk afstraffelse er vejen frem til at blive et succesfyldt menneske. Kærlighed hjælper intet, for drengene vil udnytte det svage punkt i kærligheden til egen vinding. Forstanderen, Frederick Heck (Lars Mikkelsen), regerer efter den gamle skoles overbevisninger. Tiden står stille på Gudbjerg.
Brødrene opdager hurtigt, at det at være på Gudbjerg ikke er at gå i skole, som de kender det, men betyder hårdt markarbejde, snedkerier, rengøring og andet arbejde, der hjælper Gudbjerg til at være selvforsynende. Det er ikke nemt for nogen af dem, men især for Elmer er det fysiske arbejde opslidende, fordi han er født med klumpfod. En klumpfod der gør ham anderledes og et nemt mobbeoffer, så storebror Erik må beskytte ham mod de ældre drenge.
En brydningstid
Der kommer en dag er historien om to drenge, der er børn i en brydningstid, hvor ungdomsoprøreret er på sit højeste og nye tider venter. En tid, hvor frigørelse og nytænkning vinder frem og hvor månekapløbet er på sit højeste. Netop månekapløbet er omdrejningspunktet for det univers, som den dagdrømmende Elmer, bevæger sig ind i for at overleve – det er hans drivkraft, for han vil være astronaut. Det er derfor mere end vanskeligt for de to brødre, som er vant til at bevæge sig frit rundt i Københavns gader, at pludselig at være lukket inde bag mure og holdt fast af forældede opdragelsesfilosofier og reglementer.
Fortællingen tager afsæt i virkelige hændelser og oplevelser fra bjørnehjemmenes drenge anno 1960’erne i Danmark, og er en visualisering af de tæsk, misbrug og kampe, drengene måtte tage for at bevare deres stolthed – og ikke mindst liv under ophold på børnehjemmet. Det giver filmen en ekstra grad af brutalitet, fordi det ikke er små ørefigner, drengene udsættes for. Filmen skildrer, hvordan drengene kæmper en kamp for at overleve, når ingen tilgodeser andre end sig selv. Det bringer det værste frem i drengene, fordi instinkterne tager over.
Der kommer en dag
Der kommer en dag er en film om håb og mod. Om at der kommer en dag, hvor alt pineriet og volden slutter. Hvor friheden igen er en selvfølgelig og hvor ingen børn er fortabte og uden kærlighed. Instruktøren, Jesper W. Nielsen, har villet sætte fokus på de forsømte børnehjemsbørns opvækst i 60’ernes Danmark, ved at fortælle historien om de ukuelige brødre, Elmer og Erik. Det er lykkedes. Det er en flot filmisk fortælling med stærke skuespilpræstationer, især af den kun 10-årige Harald Kaiser Herman, der spiller Elmer. Han er fængende og går helt ind i rollen, når han kigger op mod stjernehimlen med drømmende øjne. Alligevel formår filmen ikke at gå helt ind gennem marv og ben, som andre danske film om værdier, vold og børn, har gjort det. Der mangler den sidste nøk, som er svær at indramme, for præstationerne fejler intet. Men det er som om, at manuskriptet mangler den sidste autencitet og ægthed til virkelig at tage kegler.
