Maj. John Reisman får til opgave at træne 12 mænd til en farlig mission. Der er bare det at de 12 mænd er straffefanger, de fleste af dem er dømt til over 20 års fængsel og enkelte er endda dømt til at blive hængt.
Forud venter der over 6 måneders hår træning, der starter med at de selv skal bygge deres lejer. De bliver presset til det yderste for at komme i form. Bland fangerne er bl.a. Charles Bronson og Donald Sutherland. Maj. John Reisman bliver spillet suverænt af Lee Marvin.
Det er dog ikke altid nok at gøre sit bedste, da der er tvivl om de skal fortsætte deres træning. Derfor skal de bevise at de er gode nok, på en gennemført træningsaktion.
Det Beskidte Dusin blev i 1967 nomineret til 4 Oscars, hvoraf den vandt for Bedste Lydeffekter.
En af de bedste øjeblikke i filmen står Donald Sutherland for. Han bliver udtaget til at spille general, hvor han skal inspeksere en flok soldater. En scene der kan ses igen og igen.
Det Beskidte Dusin er efter min mening en af de bedste og absolutte mest underholdende krigsfilm der er lavet til dato. Det er altid dejligt at se en solid krigsfilm med en rigtig god historie. For denne film handler ikke kun om krig, den handler om at bevise at selvom man har lavet nogle forkerte valg i livet, kan man stadig nå at rette op på det. Og så er den måde de 12 klarer træningsaktionen på en lille genistreg, som jeg dog ikke vil skrive mere om her.
Det fascinerende ved denne krigsfilm, er at når man først er kommet igennem de første 10 minutter, så er det svært at forlade skærmen igen. Så hvis du, som jeg, elsker de film hvor hovedpersonerne opbygger sit ”talent” og konstant udvikler sig, kan du kun bliver underholdt af denne filmperle.
Det Beskidte Dusin er en af mange fremragende krigsfilm der blev lavet i 60’erne, og selv i dag holder den jo 100%. Er du til film som Ørneborgen og Ørnen er landet, vil du også elske denne film.
Ekstra Materiale:
Featurette – En lille film om filmen på ca. 9min.
Trailer
2/6 – Ok ekstra materiale, men der burde at have været mere.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.