Det desværre evigt aktuelle emne ”high school shootings” bliver taget op i filmen ”Det sidste offer” med Uma Thurman og Evan Rachel Wood i hovedrollerne.
Uma Thurman spiller Diana, som begynder at sætte spørgsmålstegn ved sin tilsyneladende perfekte tilværelse - og sin forstand - på 15-årsdagen for en tragisk high school-massakre. I flashbacks følger vi den yngre Diana, spillet af Evan Rachel Wood, som er elev på skolen i dagene op til tragedien. Hen af vejen falder brikkerne på plads og en historie bygges langsomt op. Samtidig med der foregår ting i Dianas voksne liv bliver hendes fortid optrevlet for publikum. Det Sidste Offer er baseret på den prisbelønnede forfatter Laura Kasischkes roman af samme navn fra 2002.
Musikeren Marilyn Mansons kæreste, Evan Rachel Wood, har den ene af hovedrollerne og
Frøken Wood, der er en yderst talentfuld, ung dame brillerer også i ”Det sidste offer”. Uma Thurmans rolle er indadvendt og diskret, men mere følelsesladet end hvad vi ellers oplever hende i.
Fortid- og nutids-historierne kører parallelt fint op ad hinanden.
Filmen foregår i roligt tempo og hvis man ikke følger godt med bliver man tabt på gulvet hen mod slutningen. For detaljerne spiller en stor rolle.
Der er fyldt godt på med visuelt, smukke billeder. Noget der tangerer til at være fyld og pendant til en lidt tynd handling.
Dog er der noget der mangler for filmen er ikke perfekt i sin helhed. Det rolige tempo og den lidt længe venten på det twist handlingen skal give for at blive interessant gør filmen en smule kedelig.
”Det sidste offer” er en film der kan ses igen fordi man meget let kan føle man ikke fik det hele med.
Der er intet ekstramateriale på dvd’en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Midget Entertainment .