Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Engang imellem dukker en Tv-serie op, der emmer af perfektion på alle leder og kanter. Før i tiden skete dette meget sjældent, da Tv-serier ofte var idéer der ikke blev godkendt af den store Hollywoodmaskine, havde et enormt snævert budget og udelukkende levede på den respons de fik fra publikum (og ligeså udviklede sig derefter). Dog har Tv-serier fået mere og mere magt – store skuespillere og instruktører skifter flittigt mellem spillefilm og Tv-serier, budgettet og satsningerne er blevet betydeligt større og idéerne er skabt til, at kunne overleve igennem talrige sæsoner. Ganske vist er første sæson af ”Dexter” baseret på romanen ”Darkly Dreaming Dexter”, men skaberne må allerede da have vidst hvilket guldkorn de havde fat i, for anden og tredje sæson er meget tro mod karaktererne og den ånd ”Dexter” synes at besidde.
Hvorfor er ”Dexter” så interessant? Jo, Dexter er en ”god” seriemorder, der af sin adoptivfar har lært, at lade sin vrede gå ud over folk der har fortjent det, og følger et meget stramt regelsæt, der gør, at han indtil nu ikke er blevet fanget. At vores hovedperson udfører diskutable gerninger, sætter naturligvis publikum i et stort etisk og moralsk dilemma, for inderst inde ved vi godt, at hvad han gør, er forkert, men vi holder stadig med ham i jagten på folk, som loven har dømt uskyldige, men bestemt ikke er det. Uden at afsløre for meget om første sæson, hvis nu du ikke skulle være gået i gang med dette mesterværk endnu, så er både Dexter og hans søster Debra blevet efterladt noget chokerede. Dexter er en blanding af en sociopat og en psykopat som konstant understreger, at han ingen følelser har, men det er ikke svært, at se dette ikke helt passer. En ny seriemorder hærger byen ved navn Slagteren fra Bay Harbor, og Dexter synes at blive mere og mere distræt, og derved tættere og tættere på en afsløring.
I den anden sæson af ”Dexter” kommer vi langt tættere på seriens hovedpersoner. Blandt seriens tilhængere er denne sæson den indtil videre dårligste, da Dexter bliver sat i et nyt lys, hvor han bestemt ikke hele tiden kan bevare det kolde overblik. Ligegyldig om man synes dette er negativt eller ej, har vi stadig at gøre med en konstant perfekt spændingskurve at gøre, for ikke at snakke om en masse uforudsigelige retninger som historien tager og en cliffhanger i næsten hvert afsnit, der gør, at det er meget svært at lægge serien fra sig. At man skulle vente en hel uge på et nyt afsnit, måtte have været ulideligt for seriens følgere, så pris dig heldig, at du først er kommet i gang med den nu, hvis dette er tilfældet, hvor du selv bestemmer tempoet. Jeg vil dog anbefale, at sætte god tid af, for fascinationen vokser konstant, og seriens mange moralske spørgsmål vil plage dit sind i lang tid.
Der er ikke så meget som en finger at sætte på en serie som ”Dexter”. Alt fra manuskript og instruktion til skuespillet er så delikat og perfekt placeret, at hvert minut er intet mindre end en afsindig fornøjelse at overvære. Michael C. Hall, som spiller Dexter, er et af de navne, jeg for tiden holder mest øje med, da jeg sjældent har oplevet så god en skuespiller på Tv. Jeg opsøgte, umiddelbart efter at have forelsket mig i ”Dexter”, en serie ved navn ”Six Feet Under”, hvor Hall ligeså havde en hovedrolle, og mandens omfang som skuespiller er intet mindre end imponerende. Fra den kolde seriemorder i ”Dexter” til den følelsesladede homoseksuelle fyr i ”Six Feet Under”, viser Hall at han kan mestre alle roller. I anden sæson af ”Dexter” betvivler hovedrollen ikke kun sine egne evner, men ligeså det regelsæt han har arbejdet efter i mange år, og Halls udførelse af dette, gør at man faktisk ikke kun finder serien troværdig – men også realistisk. Det i sig selv er en skræmmende tanke.
Udviklingen i anden sæson fokuserer meget på Dexter som person. Hans forhold med Rita går i en skræmmende retning, hans spild med detektiven Doakes eskalerer og i det hele taget får vi svar på mange af de spørgsmål som første sæson stillede. ”Dexter” er i alle sæsoner en sammenhængende historie. Hver sæson har sin udvikling og sit eget fokus, men der er kun et sted at starte, og det er naturligvis med den første sæson. Har du set den og nydt den ligesom jeg, kan du roligt give dig i kast med den næste. Det er ikke blot mere af det samme, som så mange andre serier, og kører aldrig død i sine temaer. Derimod bliver alt udforsket og studeret langt grundigere, og dette er mere end blot et plaster på såret for, at ens hjerte ikke konstant hamrer løs oppe i halsen på en, som det gjorde i den første sæson.
Ekstramateriale – 2/6
Essensen af ekstramaterialet er de interviews der er med skuespillerne. Dette varer godt 40 minutter, og er ofte meget oplysende og interessant. Derudover er der en masse fotos, og sågar et program der viser Dexters mord. Med kun interviews på plussiden er der en omfattende følelse af mangel på ekstramateriale. Det er trist, at en så fantastisk serie som ”Dexter” ikke lige har fået interviews med skaberne, kommentarspor eller nogle programmer der går bag om kameraet som ekstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.
