Skriv en kommentar
Efter fire forholdsvis succesfulde spillefilmsindspilninger af Jeff Kinneys populære bøger om de svære ungdomsår, så er det nu blevet tid til en animeret udgave. ”Diary Of A Wimpy Kid” i bogform har gået sin sejrsgang verden rundt med sin bidende humor og skæve tilgang til portrætteringen af processen fra barn til ung. Vores hovedperson Greg Heffley kæmper i hvert fald en brav kamp med at virke moden, men nok også en lige så brav kamp ud i at forsøge at skjule, når det ikke lykkes.
Nu er Disney så klar med en animeret filmatisering af den første bog i serien. På forunderlig vis menes dette at kunne udføres fyldestgørende på ikke engang en time. Skyldes det et bevidst valg i forhold til kanalens ofte unge publikum, for i så fald er det en fejl. ”Wimpy Kid” har aldrig været for de yngste, selvom de sagtens må se med (her tænker jeg også på realfilmene), for de mange skøre indslag vil fise lige hen over hovedet på dem. Næh, den primære målgruppe kan med rette føle sig lidt snydt, for naturligvis kan ”Wimpy Kid” aldrig koges ned til så kort tid, endda selvom karaktererne har fået form som store vingummifigurer.
Greg skal starte på skolens mellemtrin. Nu er det slut med at være et lille barn, så man er hævet over at lave legeaftaler, men samtidig føler man sig ikke gammel nok til at slippe Halloweens slikindsamling. At fremstå som en knægt med styr på stumperne er svært. Særligt når ens bedste ven Rowley er en kikset og buttet mors dreng og at en endnu mere kikset dreng forsøger at indynde sig hos Greg. Som om det ikke var svært nok at være mellemste barn i forvejen…
Vi følger Greg overalt i hans dagligdag, og får et ret præcist indblik i hvordan hans tilværelse er. Det ender ofte lidt bøvet, men Greg er ikke sen til at skyde skylden på alle andre. Særligt Rowley står for tur og som vi kommer længere frem i filmen, så bliver det tydeligt at filmen i høj grad handler om, hvor mange ridser i lakken et venskab kan holde til.
Filmen kaster sig ikke ud i forgreninger, som fans af bogserien ikke kan genkende, men man får ALT for lidt af den samlede oplevelse, som bogen og bøgerne kan bidrage med. Det er faktisk ikke helt let at være underholdt og skuffet på samme tid, men ikke desto mindre, så er det til gengæld ret let at kaste stjerner efter en sådan omgang.
