Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Dickie Roberts: Former Child Star

26. oktober 2004 af Jesper Pedersen

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Dickie Roberts: Former Child Star billede

En nærmere overvejelse omkring målgruppe havde klædt denne komedie om en fortabt tidligere barnestjerne

Det er langt fra utænkeligt, at ’Dickie Roberts: Former Child Star’ inden for en kort årrække kan blive en tv-klassiker for Familien Danmark i selskab med andre kun halvt vellykkede familiekomedier. ’Dickie Roberts’ har med sine hyggelige komiske optrin i hvert fald historien til at blive et hit på tv-skærmen lørdag aften for både far, mor og børnene. Men filmen har også en anden – og mere grov – komisk side, som nok kan få mor og far til at revurdere, om det nu også var rigtigt at lade de mindste se fortællingen om Dickie Roberts.

Tilbage i 1970’erne var Dickie Roberts (David Spade) et kæmpe hit som barnestjerne i tv-serien ’The Glimmer Gang’. Kun seks år gammel mister tv-producenterne imidlertid interessen for den lille purk. Det samme gør moderen, som forlader Dickie.

30 år senere arbejder Dickie som parkeringsvagt, men drømmer om at relancere karrieren som skuespiller. Ingen tror rigtigt på hans muligheder, og da kæresten Cyndi (Alyssa Milano) skrider fra ham, er det et nyt lavpunkt for den ubrugelige Dickie. Da den berømte Hollywood-instruktør Rob Reiner søger en hovedrolle til sin nye film, ser Dickie åbningen tilbage til rampelysets skær, og sætter sin agent Sidney (Jon Lovitz) til at skaffe en aftale med instruktøren. Det lykkedes, men Rob Reiner mener ikke, at Dickie kan spille rollen, da han på grund af sin specielle barndom ikke har udviklet sig til et normalt voksent menneske. Instruktøren mener, at Dickie for at kunne spille rollen, ville være nødsaget til først at gennemleve en hel barndom, for derigennem at blive en normal voksen.

Dickie vil bare så gerne have den rolle - så det må han jo gøre. Han hyrer en familie - bestående af moderen Grace (Mary McCormack), faderen George (Craig Bierko) og de to børn Sam og Sally – hvor han skal leve som et ’normalt’ barn i en måned. Ingenting bliver selvfølgelig normalt, når hverdagen skal til at hænge sammen med Dickie som logerende. Hverken Grace eller børnene er selvsagt begejstret for at have ham boende, men det handler selvfølgelig bare om tid, inden de finder ud af at Dickie trods sine kanter er en ok fyr.

’Dickie Roberts: Former Child Star’ er i sit udgangspunkt en komedie for hele familien. Den fortabte Dickies vanskeligheder med at tilpasse sig det normale liv byder på en række småhyggelige og harmløse komiske episoder. Handlingen er simpel og moralerne skåret så meget ud i pap, at selv de mindste kan være med. Men i flere omgange træder en grovere humor, leveret af den sarkastiske hovedrolleindehaver David Spade frem, og giver et gevaldigt spark til familiekomediens hyggelige stemning. Som når Dickie verbalt overfalder familiens overvægtige nabo, eller når han udtrykker sine tanker om Graces attributter over for hendes egne børn. Det er ikke humor, der på nogen måde kan forarge et voksent publikum, men for forældre vil det nok springe i øjnene.

Filmen om den fortabte barnestjerne er instrueret af Sam Weisman, som tidligere først og fremmest har gjort sig i de harmløse komedier – bedst med den ret morsomme ’George of the Jungle’ fra 1997. ’Dickie Roberts’ er kun meget sjældent sjov, både når det kommer til den hyggelige som den grove humor. Værst er det når Dickie skal udfolde sig i legens glæde med Sam og Sally, ikke mindst takket være, at skuespillerne bag de to børn absolut ikke hører til blandt de største talenter på børnefronten. Jon Lovidz som Dickies ikke særlig professionelle agent kaster et har morsomme øjeblikke af sig, ligesom David Spade – i en meget typisk sarkastisk David Spade-rolle – holder lidt liv i løjerne, og sikrer at filmen trods alt ikke falder helt igennem trods sine mangler.

EKSTRA-MATERIALE:
Der er en hel del ekstra-materiale at tage fat på. Et kommentarspor med filmens instruktør Sam Weisman og et med manuskriptforfatterne David Spade og Fred Wolf. Der er en række features om tilblivelsen af ’Dickie Roberts’, hvor filmens skuespillere blandt andet fortæller. Der er en række fraklippede scener plus den obligatoriske biograftrailer. Og så er der endelig en musikvideo (og en film med tilblivelsen af denne) med navnet ’Childs on the Televison’, hvor 27 tidligere børnestjerner blandt andet synger ’Former child stars are people too...’ Fire stjerner til ekstra-materialet, først og fremmest på grund af dets mængde i forhold til en forholdsvis lille produktion.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.

Titel: Dickie Roberts: Former Child Star
Original Titel: Dickie Roberts: Former Child Star
Premieredato: 20. oktober 2004
Instruktør: Sam Weisman
Skuespillere: David Spade, Mary McCormack, Jon Lovitz, Alyssa Milano, Craig Bierko, Rob Reiner.
Spilletid: 94 min.
Selskab: Paramount Pictures & Happy Madison Productions
Genre: Humor
Link: http://www.dickieroberts.com/




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...