Ikke lang tid efter, at den danske kortfilm ”Om Natten” blev Oscar-nomineret, blev det offentliggjort, at filmen skulle udvides til en spillefilm, og resultatet blev så filmen der anmeldes her. Med et mere dybdegående plot og større fokus på karaktererne, bør det da heller ikke gå helt galt, da ”Om Natten” var en glimrende kortfilm. Det går da heller ikke helt galt overordnet set, men ”Dig Og Mig” er alligevel et rodet og ufokuseret værk om 3 unge piger, der ligger på hospitalet med kræft, og deres venskab, fortid samt problemer med håndteringen af deres sygdom. Jeg skal da hurtigt være den første til at erkende, at dette emne har været tabu længe nok, og bør belyses en del mere, da sygdommen på trods af sin enorme udbredelse er nærmest ukendt for verdens befolkning når det kommer til detaljerne. Det er netop her hvor ”Dig Og Mig” hurtigt går hen og bliver lettere ligegyldig, for det er netop detaljerne der mangler, og historien om de 3 pigers fortid med utroskab, problemer med løsrivelse fra deres forældre samt udelukkelse af familien bliver en langt mere central del af filmen end det den forsøger at belyse. Ligeså bliver veninders indbyrdes stridigheder og forhold gabende kedeligt, for man forstår aldrig at det er deres fælles sygdom der holder dem så fasttømret, da de ivrigt står fast ved, at være de bedste veninder for altid bare fordi det er sådan.
Det er lidt kedeligt at skulle ende med at belyse alle de negative sider af en film, man egentligt inderst inde gerne vil holde af, men det er smerten ved at være anmelder. ”Dig Og Mig” forsøger ihærdigt at hive sit publikum igennem en overfladisk og utroligt følelsesladet historie, og glemmer sig selv undervejs, og filmens stræben efter at påvirke sit publikum med sine helt store følelser, efterlod undertegnede fuldstændig følelseskold. Selv når den eneste pige med en smule personlighed og mystik over sig må bukke under for sygdommen, kunne jeg ikke presse så meget som en tåre ud, da det hele virkede så kunstigt og nøjagtigt tilrettelagt. Man kan pålægge filmen mange metaforiske kvaliteter, og synes det er vigtigt at den belyser et så nærliggende og tabuagtigt emne, men når en film på under halvanden time føles lang og uinteressant, har den et kæmpe problem.
Der hvor filmen dog har sine kvaliteter, er hovedsageligt hos skuespillerne, hvor især Laura Christensen får sat sit aftryk i rollen som Sara, som vel nok er det nærmeste på en hovedrolle som filmen har. Julie Ølgaard spiller nærmest to vidt forskellige roller med Stephanie, idet sygdommen har berørt karakteren dybt og har ændret hende til nærmest ukendelighed. Dette gør hun glimrende. Den sidste af de tre tøser spilles af Neel Rønholt, og hun gør det meget mere afdæmpet end de to andre, men hendes øjne fortæller en meget trist historie, der aldrig får lov at udspille sig i filmen. Instruktøren Christian E. Christiansen har dermed godt styr på sine skuespillere, udmærker sig som kortfilmsinstruktør, men halter lidt når det kommer til spillefilmen. Her er det simpelthen ikke nok at forlænge en glimrende historie, hvis man ikke har godt greb om den, og noget mere og relevant at fortælle.
”Dig Og Mig” er ikke en komplet fiasko, og du kan uden tvivl finde meget pænere anmeldelser af filmen derude, men jeg nægter at lade mig forblinde af skuespillet og nødvendigheden og modigheden ved at belyse et filmisk nærmest uberørt emne.
Ekstramateriale – 4/6
Derimod er der masser af fint ekstramateriale med på udgivelsen, hvor kortfilmen ”Om Natten” naturligvis også ligger. Denne film alene er købet af ”Dig Og Mig” værd. Derudover er der en smule bag om kameraet samt nogle interviews som sjældent bliver superinteressant, men alligevel underholder fint i små doser.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.