Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Diligencen

30. marts 2007 af Henrik Andersen

5 stjerner Skriv en kommentar

Diligencen billede

John Wayne er den barske Ringo Kid, med hjertet på rette sted i denne John Ford klassiker. Diligencen er det mesterværk der startede en lang række Ford/Wayne westerns.

Diligencen er klar til afgang. Turen går til Lordsburg i New Mexico. Kuskens navn er Buck(Andy Devine) og med sig i Diligencen har han en blandet flok mennesker fra flere forskellige samfundslag og af yderst blandet social status.
Der er Samuel Peacock (Donald Meek) der har gjort et liv ud af at sælge Whisky. Sydstats gentelmanden Hatfield (John Carradine), Bankmanden Henry Gatewood der ikke har helt rent mel i posen, Glædespigen Dallas (Claire Trevor) der er blevet udstødt af hendes kollegaer. I Diligencen finder vi også den alkoholiserede Doc Boone (Thomas Mitchell), Sheriffen Curly Wilcox (George Bancroft) og den meget gravide officerfrue Lucy Mallory (Louise Platt).
Denne brogede flok drager af sted på en tur der for altid vil vende op og ned på deres tilværelse.
De er ikke kommet langt før de bliver nød til at samle endnu en passager op. Det er Ringo Kid (John Wayne). Ringo er stukket af fra fængslet med hævn for øje. De ondskabsfulde Plummer brødre har nemlig skudt hans bror og far. Curly er nu engang Sherif og bliver nød til at anholde Ringo og tage ham videre med på turen.
Ringo Kid bliver hurtigt tiltrukket af Dallas, hvilket er en lidt svær situation. Diligencen møder mange udfordringer på sin tur imod Lordsburg. Blandt andet må den alkoholiserede Doc hjælpe Lucy med at føde hendes barn. Helt slemt bliver det da de kører igennem et Indianer reservat og pludselig ser sig forfulgt af blodtørstige indianere der er ude efter friske skalpe. Sherif Curly ser sig nødsaget til at slippe Ringo fri så han kan hjælpe i kampen imod rødhuderne. Men ammunitionen er ved at løbe tør vor vores venner i Diligencen, og nu kan kun kavaleriet redde dem. Det bliver en hård prøvelse for Diligencens passagerer, og hvis de når frem til Lordsburg med deres skalpe i behold, har flere et personligt opgør der. Blandt andet Ringo der må tage kampen op imod de modbydelige Plummer brødre.

John Wayne er nok kendt af de fleste som den ligefremme Amerikanske helt på det hvide lærred. Han startede sin lange og glorværdige karriere med at medvirke i et hav af mere eller mindre dårlige westerns. Men hans gode ven, instruktøren John Ford så et stort potentiale i hans skuespil og castede ham til hans nye film Diligencen. Resten er filmhistorie. For Diligencen var start skuddet til et samarbejde imellem Ford og Wayne der skulle frembringe en lang række klassiske westerns, der den dag i dag af mange menes at være blandt de bedste i genren.

Diligencen er helt bestemt en klassiker indenfor den Amerikanske western film. Den indeholder den ene scene efter den anden der siden hen er blevet kopieret i utallige andre westerns. Denne genreskabende film, satte både John Ford og John Wayne i toppen af Hollywoods rampelys, og gjorde dem med rette til superstjerner, på baggrund af de præstationer de begge ydede i Diligencen.
Af John Ford og John Waynes fælles produktioner kan nævnes: Fort Apache, Rio Grande, The Serchers, She Wore A Yellow Ribbon og Donavan’s Reef.

En af grundende til at Diligencen holder den dag i dag er at historien er så forbandet godt skrevet. Vi får som publikum en følelsesladet historie om menneskeskæbner der blandes sammen og selv om de er meget forskellige må de på bedste vis stå sammen for at overleve deres tur i Diligencen. Vi får kærlighedshistorie, eventyr, spænding og action i lige dele, og det hele går op i en finale hvor vores helt, med veners hjælp klarer frisag.

Det er tydeligt at se at Diligencen er fra 1939. De mange Blue screen optagelser hvor det er tydeligt at handlingen slet ikke udspiller sig i en rigtig Diligence, men i et kontrolleret studie virker måske en smule forældet. Men heldigvis er historien så intens og medrivende fortalt, at man sagtens kan se igennem fingre med sådanne små detaljer der jo også hørte datidens filmoptagelser til.

Historien om mennesker fra forskellige sociale lag og af forskellig rang, der bliver tvunget til at arbejde sammen er universel og kunne foregå i enhver tid og mange forskellige rammer. At John Ford lod den udspille sig i en Diligence på vej igennem Guds eget land var fordi hans hjerte bankede for western genren.

Skuespillet er fremragende og de forskellige karakterer udvikler sig på en spændende måde filmen igennem. Nogle til det bedre og andre til det knap så gode. Folks sande ansigter kommer frem på den hårde og udfordrende tur i Diligencen.

Thomas Mitchell der spiller den alkoholiserede Doktor Boone vandt en Oscar for bedste mandlige birolle.
Diligencen vandt også en Oscar for bedste filmmusik, der er komponeret af Gerard Carbonara.

Ekstramateriale.

Det er lidt tyndt med ekstramateriale på denne DVD udgivelse. Det er muligt at se forskellige filmplakater, og der skulle også være en oversigt over de medvirkende i filmen. Denne funktion virker ikke på denne anmelders kopi. Om det er generelt for trykket vides ikke.
Samlet karakter for ekstramaterialet bliver derfor kun en Sherif stjerne ud af 6 mulige.

Til gengæld er billedet flot og lyden fin. Det er muligt at se Diligencen med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster. Eller man kan vælge dem helt fra.

Filmen er venligst udlånt af On Air Video.

Titel: Diligencen
Original Titel: Stagecoach
Premieredato: 20. februar 2007
Instruktør: John Ford
Skuespillere: John Wayne, Claire Trevor, Thomas Mitchell, John Carradine, George Bancroft, Andy Devine, Louise Platt, Tim Holt, Tom Tyler, Berton Churchill, Donald Meek.
Spilletid: 91 min.
Selskab: Caidin Film Co. 1939
Genre: Western




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...