Skriv en kommentar
Mens Vietnamkrigen rasede i de sene 60'ere, rasede samtidig en helt anden krig i Sydney. Krigen var mellem to gangsterbosser. Vi følger den ene, nemlig Barry Ryan (Bryan Brown) der fandt på en snedig og lukrativ fidus med enarmede tyveknægte, som tilsyneladende er en meget god forretning. Den er så god at den amerikanske mafia har fået nys om det og sender to folk derned, ledet af Tony (John Goodman), som skal prøve at opkøbe rettighederne. Bryans nevø Darcy (Sam Worthington) kommer hjem fra tjeneste i vietnamkrigen og vil nu skabe en lysende fremtid ved at arbejde for onkel og blive rig. Bland Barrys manipulerende kone Sharon (Toni Collette) og hans elskerinde Margaret (Kestie Morassi), som forelsker sig i nevøen, ind i det og du har en ret eksplosiv tønde af australsk humor.
David Caesar er mest kendt, og det må nok være lokalt i Australien, for at have skrevet en masse tv-serier. Han har lavet nogle få spillefilm, som er kommet rundt på forskellige filmfestivaler rundt omkring i verden. Han har en ret flot fortællestil, som kommer til udsyn i Dirty Deeds. Det er en gangsterfilm, blandet op med en smule humor, og instruktøren har virkelig fået det store gangsterfilmskamera frem, forstået på den måde at han laver en masse smarte hurtige og skæve klip, som man ofte ser i den slags film. Ikke mindst i film som Ocean's Eleven. Men Caesar rammer det bedre, synes jeg. Ikke dårligt for en film som nok har haft noget nær 1/10 af budgettet som Ocean's havde. Så der er masser af fed stemning i filmen. Historien er også hans egen. Efter sigende skulle den være bygget på en legendarisk begivenhed, som rent faktisk fandt sted dengang i slutningen af 60'erne. Men Caeser syntes der var kød nok på den begivenhed til at lave en film om det. Musikken til filmen består af et songtrack af til den tid passende sange.
Der er en række meget dygtige skuespillere med i den film. Australske film, som nok ikke kan blære sig af at have de samme penge som de store Hollywoodproduktioner, formår alligevel at åbne verdens øjne med deres kvalitet. De har jo faktisk nogle ret så dygtige skuespiller nede Down Under, som ikke er blege for at medvirke i de lokale film. Folk som Sam Neill, Toni Collette og Bryan Brown. De fik også amerikanske John Goodman med i filmen og de alle giver filmen et ordentligt nøk opad med deres skuespil. Når de ikke har penge til at lave dyre effekter, så må de have gode dybe karakterer, og så er sådan nogle skuespillere jo guld værd.
Dirty Deeds er en lidt underlig finurlig film. Den prøver at være sådan lidt sjov-hyggelig med humor i gangsterkredsene, men samtidig er den også utroligt hård og blodig. Det er som om David Caesar vil for meget med filmen. Han går to forskellige veje med filmen og man er nogen gange ikke helt sikker på, hvor man står når man ser den. Den australske humor har sit eget særpræg og det står også frem når man ser filmen. Historien er sandt at sige en smule udvandet. Fidusen med spilleautomaterne holder ikke rigtig i forbindelse med en del ting i filmen. Der er også et par småting som ikke rigtig bliver fulgt til dørs. Bl.a. fordie Caesar vil vise og fortælle mere med filmen end der er plads til. Der er en episode, der river os ud af handlingen og ind i en "det-der-skete-i-vietnamkrigen-er-noget-frygteligt-stads" sekvens, som ikke rigtig hører hjemme og som bare forvirrer os mere. Instruktøren skal være glad for sine skuespillere, for uden dem ville Dirty Deeds nok ikke have ramt DVD-hylderne.
Der er en del ekstramateriale i DVD'en. Det er ikke frygteligt interessant, men for den der gerne vil vide lidt mere om sagerne er det fint. Der kan findes ting som: Bag om film & musik, audiokommentarer, diverse interviews, billeder, biografier og andre små spøjse ting. Karakter for ekstramaterialet: 3 ud af 6.
Filmen er venligst stillet til rådighed af .
