Skriv en kommentar
Et dødt menneskehjerte:
Et dødt menneskehjerte stopper toilettet på én af værelserne på The Baltic Hotel. Det er kun ét enkelt mistet liv i vrimlen af illegale indvandrere i Londons undergrundsverden, der er villige til at bytte deres liv for at få lov til at overleve.
Nigerianeren Okwe (Chiwetel Ejiofor) er illegalt i London. Han arbejder som taxicahuffør om dagen, og om natten er han portier på overklassehotellet The Baltic Hotel, som vist skjuler mere, end hvad godt er. Okwe bor hos en af hotellets rengøringspiger, tyrkiske Senay (Audrey Tatou fra Amélie), som afventer behandling af sin asylansøgning.
Okwe finder en nat det døde menneskehjerte. Han er rystet, forståeligt nok, og han vil gøre noget ved det. Han går til hotellets manager, Juan (Sergi López), som er forbavsende rolig. Okwe må hellere end gerne anmelde det, og samtidig kan han melde sig selv. Han er ingen, en nobody i Londons illegale undergrundsverden. Han kan ikke eksistere, og derfor kan han selvfølgelig ikke anmelde det.
Hvem siger livet er let?
Langsomt går det op for Okwe, hvilke forretninger Juan bedriver under dække af sit fine hotel. Det går op for Okwe, hvor meget adgangsbilletten til overlevelse er værd. Hvor meget, illegale indvandrere vil betale for et nyt legalt liv. Juan tilbyder de illegale indvandrere et nyt liv, nyt pas, nye papirer, til gengæld for organer, f.eks. deres ene nyre, som han sælger videre. Uden tvivl med stor profit.
Okwe er en mand af moral, men han og Senay trækkes ind i et dilemma af dimensioner. Okwe er oprindeligt uddannet læge, og Juan står netop og mangler en læge: en byttehandel, som kan give Okwe og Senay et nyt liv. Senay er udmattret af at kæmpe, at ofre, at miste sin mødom og sine grænser. Hun vil have et nyt liv i New York. Et lille snit, en nyre fattigere, men til gengæld nøglen til Paradis rigere. Det er tilbuddet. Hvem sagde, livet var let?
Nuanceret persongalleri:
Stephen Frears (også kendt for bl.a. ”The Hi-Lo Country” og ”High Fidelity”) giver os ikke mange oplysninger, men lader meget ligge lige under overfladen som puslespilsbrikker, vi selv skal stykke sammen til noget meningsfuldt. Senay er forelsket, ingen tvivl om det, men hvad er det med Okwe? Han har noget på samvittigheden, men vi ved ikke hvad. Og hvor stærk en moral kan man have, når ens livs byttehandel står og venter?
Dirty Pretty Things er ikke en fortælling om elendighed, selvom det kan lyde sådan. Det er en ganske nøgtern og usentimental fortælling om livet. Sådan er det bare, og selvom du kigger den anden vej, så er det virkeligheden for de mange illegale indvandrere. Virkeligheden er barsk, men reel, og det handler om overlevelse.
Persongalleriet er stærkt spillet af især Audrey Tatou og Chiwetel Ejiofor, som fremstiller Okwe og Senay stærkt, underspillet og realistisk. Det er sjovt at se, at Zlatko Buric i rollen som hotellets russiske dørvogter kan sige andet end det, han er mest kendt for: ”busted” og ”ut af min kiosk”. Rollen er dog rimeligt anonym.
Drama og realisme:
Stephen Frears har lavet en realistisk skildring af det barske miljø, og den er på ingen måde udramatisk. De stærke personligheder bærer filmen, og jeg kan ikke være enig med andre i, at filmen halter, fordi alting altid skal løses og ende godt. Slutningen er efter min mening, som filmens titel også antyder det: Smuk ja, men også grim.
Ekstra-materiale:
Det har ikke været muligt at anmelde filmens ekstra-materiale, da det ikke virkede optimalt på den DVD, jeg har set. Men ekstra-materialet indeholder en trailer, links til hjemmesider, interviews med bl.a. Audrey Tatou, Chiwetel Ejiofor og Stephen Frears, samt bag-kameraet-klip.
