Django Unchained.

Mange fans af Tarantino har nok med længsel set frem til, at han kastede sig over western genren. Med Django Unchained har han indfriet den længsel, og selvom filmen er blevet lige lovlig lang i spyttet, trækker han alligevel det længste strå og rammer skydeskiven som forventet.

Tyskeren Dr. King Schulz (Christoph Waltz) er dusørjæger. Han rejser rundt i det vilde vesten og udgiver sig som tandlæge, og en dag befrier han den sorte slave Django (Jamie Fox). Django kommer i lærer som dusørjæger, og sammen drager de ud for at nedlægge lovløse. Men Django er ansporet af et inderligt ønske om hævn. Hævn over de slavehandlerer der tog hans elskede kone Broomhilda Von Shaft (Kerry Washington) for år tilbage. Sporet fører dem til den store slave plantage Candyland, hvor Calvin Candie (Leonardo De Caprio) sidder på tronen, sammen med hans højre hånd, husslaven Stephen (Samuel L. Jackson). Her ender sporet, og et blodigt og nådesløst hævntogt tager sin begyndelse.

Hollywoods genre beviste legebarn Quentin Tarantino har begået en spændende film i en genre der næsten er uddød. Der bliver ikke lavet mange westernfilm mere, og derfor er det rart når en som Tarantino, vælger at hylde genren på en så overbevisende måde som det er tilfældet her. Her er minder om både John Fords ærkeamerikanske bedrifter, og om de mere rå og voldelige spaghettiwesterns. Tarantino blander som sædvanlig det hele sammen i en stor pærevælling, og tilsætter også referencer fra andre genre som et ekstra krydderi. Derfor er hans film altid så seværdige, og er man filmnørd er der masser af godbidder at hente her.
Navnet Django er naturligvis hentet fra den Spansk/Italienske western Django fra 1966, instrueret af mesteren Sergio Corbucci, med den ikoniske Franco Nero i titelrollen som Django, vestens hævner. Den første film af mange om antihelten Django. Franco Nero har i øvrigt også en lille rolle i Django Unchained. Han er manden for hvem Django staver sit navn, og som tørt konstatere, at han ved godt hvordan det staves.

Men Franco Nero er ikke den eneste spændende skuespiller der medvirker i Django Unchained. Filmen er fyldt med mindre roller der fyldes ud af kendte ansigter. Specielt dejligt er det at se Don Johnson i rollen som Big Daddy. Men prøv også om du kan spotte Bruce Dern, Jonah Hill, stuntkvinden Zoe Bell, Michael Parks, Den legendariske speciel effekt mand Tom Savini, og sidst men ikke mindst Quentin Tarantino selv.

Django Unchained er fyldt med musik. Musik fra alle genre og tidsaldre. Quentin Tarantino er ligeså stor musiknørd, som han er filmnørd, og skønt er det at være vidne til at han tør blande det hele sammen, og til og med får det til at gå op i en størrer helhed. Soundtracket til Django Unchained er mesterligt sammensat, og byder på gode gamle westerne ballader, moderne og nutidige toner, klassisk musik og ikke mindst bliver der også brugt musik af Ennio Moriccone, der om nogen har været med til at definere hvordan western musik skal lyde. Under menuen på denne Blu-Ray udgivelse er det muligt at gå ind og se hvad det er for noget musik, der bliver brugt i de enkelte scener. Virkelig en spændende og brugbar ting, hvis man som undertegnede holder af filmmusik.

Dialogen er altid en hjørnesten i Tarantinos film, og det gælder også her. Der konverseres i et væk, og specielt Christoph Walts fanger og vidregiver Tarantinos skrevne ord på fornemste vis. Desværre går historien en anelse i stå da vores antihelte ankommer til Candyland, og med en spilletid på 2 timer og 45 minutter kunne man godt have ønsket sig, at det var lige netop her, der blev hugget nogle minutter af. Men fred være med det, for alt er glemt når rulleteksterne toner frem, efter man har været vidne til genrens vel nok blodigste klimaks. Helhedsindtrykket er intagt og man glæder sig allerede til at se filmen igen, når man lige har fordøjet de mange indtryk, man med sikker hånd er blevet bombaderet med. Det kan godt være at Quentin Tarantino bliver beskyldt for at være en kopikunstner, der stjæler med arme og ben, men han er virkelig dygtig til det, og først og fremmest er det underholdende, og langt bedre, end hvad der ellers bliver spyttet ud fra Hollywood i disse år, så op på hesten og ta med Django på det ultimatie hævntogt.

Ekstramateriale.

Her er det muligt at se forskelige små indslag om blandt andet filmens produktionsdesign, kostumer, og om hvordan man arbejdede med de mange heste i de forskellige scener. Derudover er der reklamespot for Tarantinos film og for filmens soundtrack.

Ekstramaterialet får 3 stjerner ud af 6 mulige.

Billedet på denne Blu-Ray udgivelse står fornemt, og lyden af de mange skud er skarp i den fine 5.1 lyd.

Django Unchained er venligst udlånt af Sony.