Skriv en kommentar
En dokumenatrfilm, hvor man kommer om bag kulisserne, skuespillernes frustrationer over handlingsforløbet. Et strege univers, hvor de metafysiske love er efter Lars Von Triers forgodtbefindende. Spillet tager sit udgangspunkt i en stor fabrikshal, gulvet er sort med hvide streger, der udgør byen Dogville. Desuden er der bogstaver der forklarer lokaliteter i byen, hvem der bor hvor henne. I en sidebygning til selve hallen, er der opmagasineret campingvogne til hver af skuespillerne. Den uskreven regel er, at ingen forlader området. Udenfor står der et par “confessions-bokse”, såkaldte sandhedsbokse, der i stil som en fotoautomat, er stillet op som et ytringsfrit rum, hvor alle skuespillerne kan få aflad for alle ophobede irritationer, medens de bliver filmet, selvfølgelig. Lars Von Trier har som instruktør, helt særlige beføjelser, det er selvklart, og har derfor tilladelse til at forlade området, hvilket så sker hver dag, ellers ville alle hans maniske faser tage til, og gøre en hver videre indspilling umulig.
Efterhånden som dagene går, kan man se hvor hårdt det slider på skuespillerne, at de nærmest føler sig som en amatørteatergruppe, at de ligesom har mistet overblikket over det hele, og nærmest virker opgivende. Og hvordan både Kidman og Trier bryder sammen, og må trøstes. Triers tiltider lidt pedantiske men så også laden stå til instruering, og dertil hyppige humørsving, forvirrer skuespillerne.
Trier har store forventninger til filmen, som han betragter som en månelanding. Udo Kier bekender i boksen, at det er sidste gang han arbejder sammen med en sindsyg instruktør. Trods alle genvordigheder, skimter man tydeligt en stor respekt for Trier. Det færdige resultat taler jo også for sig selv.
Instruktøren Sami Saif, det stod bag den hudløse familiære dokumentarfilm “Family”, gør her et precist arbejde, hvor man virkelig føler at man er blevet inviteret om bag ved som gæst. Man oplever galskaben, nervøsiteten, begejstringen, rollen bag skuespillerne, og sarkasmen som Trier behersker til fulde. Et sandt stemningsbillede om det at lave en film, og processen at nå frem til den færdige indspilning. Særdeles seværdig.
