Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Dom Hemingway, navnet fornægter sig ikke, er lige løsladt fra fængslet efter at have taget sin straf uden at sladre om chefen. Dom er ikke desto mindre fuld af hævntørst. Først smadrer han ham der blev kæreste med hans kone efter at hun og Dom var blevet skilt – men en kone er en kone. Derefter opsøger han chefen for: ”I want my money plus interest … and a present”. Det får han. Men da mod bliver til overmod går det galt … Og I øvrigt er det svært at blive genforenet med en voksen datter der konstant blev svigtet af sin far, Dom Hemingway.
Filmen er konsekvent bygget op omkring Jude Law og hans virtuose omgang med sproget i Dom Hemingways skikkelse. Det er voldsomt, og det er meget, meget morsomt. Efter en forrygende åbnings-monolog, en lang hyldest til pikken, Dom Hemingways pik forstås, tager lisså forrygende veloplagte og velturnerede dialoger over. Ikke mindst Richard E. Grants Dickie Black, Hemingways mere eller mindre tro væbner, lægger gang på gang taknemmeligt op til Hemingways sproglige og fysiske excesser. Hemingway giver fra start til slut udtryk for sin fandenivoldske og mildest talt kriminelle tilgang til tilværelsen. Her blæses verbalt ud i en vrede der vanskeligt tøjles og eksploderer i kroppen – kun afbrudt af noget så eftertrykkelige tømmermænd efter heftige sammenblandinger af stoffer, alkohol og ludere, og endda noget der ligner et momentant anfald af anger. For ikke at nævne en central pengeskabsåbning der minder om en kopulation med – pengeskabet – der ender med en meget reel trussel om at få skåret pikken af, Hemingways pik altså.
Man kan se filmen alene for Jude Law og dialogerne. Ja, man bør se filmen alene af den grund. For selvom handlingen er tydelig nok – ud af fængslet, hævn på de dumme svin (der er lisså dumme som en selv) der ikke kom ind at sidde, fat i erstatningen for tort og svie og så forenes med den datter man altid svigtede – så drukner fortællingen til dels den herlige larm fra en meget vred og meget veltalende Dom Hemingway. Hvorfor i fortællingens navn dog drukne lyden af dette dumme svin, når det er så underholdende! Manuskriptforfatter og instruktør Richard Shepard har skrevet en personage frem, som det i al fald i Jude Laws gestaltning ikke giver mening at tæmme. Tænk om fortællingen lod Dom Hemingways hæmingsløse umoral bærer igennem i stedet for at levere den politisk korrekte, den opbyggelige fortælling om den tæmmede mand der erkender sit nederlag og vil forsoning. Filmen har med andre ord i store træk potentiale til en fanden-i-voldsk hyldest til ufornuften og ordenes og kroppens sanselighed hos den der blæser hæmingsløst ud – som i Kubricks ”A Clockwork Orange” (-71) (hvilket ikke er det samme som at hylde volden, men snarere en kritik af et samfund der kastrerer mandens sanselighed, der kun kender, har plads for den sanselighed i volden, i det destruktive). Desværre udfolder filmen her ikke potentialet. Men nyd Jude Laws præstation – den skuespiller har nosser!
Der er intet ekstramateriale på dvd-en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
