Henry Wotton (Colin Firth – A Single Man, Mamma Mia, Bridget Jones' Dagbog) slæber Dorian Gray (Ben Barnes – Prince Caspian, Easy Virtue) med til et selskab i London, og med et er Dorian en del af den højere klasse. Alle betages nemlig af Dorians ungdom og skønhed, og alle flokkes snart om at være i hans nærhed, ikke mindst kvinderne. Populariteten stiger vores hovedperson til hovedet, og da en kunstmaler portrætterer Dorian, sætter han alt ind på at forblive så ung og smuk som det fremgår af billedet. Den form for evigt liv, er naturligvis ikke gratis. Dorians sjæl svinder nemlig ind i billedet, til hans store fortrydelse...
Oliver Parkers film Dorian Gray er i forvejen filmatiseret adskillige gange. Det er Oscar Wildes roman ”The Picture Of Dorian Gray”, der ligger til grund for fortællingen om den grådighed der kan ramme enhver, hvilket siden kræver at alle hemmeligheder holdes tæt ind til kroppen. Der er lagt op til klassisk thriller-gys, når mørket falder over den engelske hovedstad. Desværre er det nok mere den skumle nat der leverer uhyggen end selve handlingen.
Står du med filmomslaget i hånden, ligner Dorian Gray en gotisk fortælling med et ordentligt skvæt mystik. Men selve fremdriften er for sløv til at holde højdepunkterne forsvarligt forbundet. Da billedet males og da tingene derefter udvikler sig, ja så er der ganske enkelt for lidt bid i de scener som ligger mellem. Ben Barnes og Colin Firth gør hvad de kan, men får alt for lidt modspil af filmens andre karakterer som f.eks. Emily Wotton (spillet af Rebecca Hall – Vicki Cristina Barcelona, The Prestige, Frost/Nixon), Sybil Vane (spillet af Rachel Hurd-Wood – Peter Pan, Solomon Kane, Perfume) og Basil Hallward (spillet af Ben Chaplin – Den Tynde Røde Linje, Me And Orson Welles, The New World).
Som du sikkert har regnet ud, så går Dorians plan med at holde sig evig ung ikke som planlagt. Hans portræt rumsterer mere og mere efterhånden som det vinder hans sjæl. Det leder Dorian ud på et skråplan, hvor mord er eneste udvej. Med andre ord, burde der så også være grundlag for en krimi, når nu vi ikke får suspence og kuldegysninger nok. Men ej heller her finder filmen sin rette hylde. Det bliver en konfus forestilling, som egentlig var velment nok og som flot holder sig til sit forlæg. Men resultatet vil ikke gå over i historien som nogen banebryder eller klassiker. Dermed ikke sagt at Dorian Gray ikke har noget at byde på, for jovist har den sine kvaliteter. Men som samlet værk, skal du ikke tage de intellektuelle briller på og derved forvente en oplevelse der kræver det helt store af sin beskuer.
Filmen er udstyret med en fin portion ekstra materiale. Gå på opdagelse i fotogalleriet over de mange kostymer og klædedragter der er blevet brugt i filmen, se lidt scener som ikke nåede med i den endelige version, vi skal også en tur bag kameraet og sidst men ikke mindst, de altid meget sjove klip når scenerne kikser og de ellers så gravalvorlige skuespillere ikke kan holde masken længere.
Den samlede vurdering af udgivelsen her er 3 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.