Som hovedregel er actionfilm fra Hong Kong altid underholdende. De kan være gode eller dårlige, velskrevne eller fuldstændig usammenhængende, men som regel er de underholdende. Der er dog undtagelser og jeg skal love for at ”Dragon Squad” er et glimrende eksempel. Al det mundvands-indgydende potentiale der ligger i koblingen af fantastiske Hong Kong skuespillere som Simon Yam, Maggie Q og smålegendariske Sammo Hung med det amerikanske 80er-ikon Michael Biehn, bliver gjort til skamme af en rædderligt udført og komplet forvirrende film.
Instruktør Daniel Lee, der mest er kendt for Jet Li filmen ”Black Mask” fra 1996 – der i virkeligheden mest lå i hænderne på koreografen Yuen Woo-Ping – udviser endnu mindre overblik end hvad der er kotume i Hong Kong. Det alt for omfattende persongalleri falder aldrig på plads i en forvirrende historie fortalt i fuldstændig idiotisk billedsprog. Ikke en eneste indstilling kan se sig fri for et eller andet kunstgreb – det være sig i form af stillbilleder, farvemanipulation, slow eller fastmotion. I stedet for en sammenhængende helhed skaber den misforståede stiloverflod en række af afbrydelser, der gør det næsten umuligt at følge den i forvejen krævende historie.
Fortællingen er ellers simpel nok og handler om en international forbryder-bandes hævnaktion mod en magtfuld gangsterboss. Der hvor det bliver krævende er i filmens insisteren på at præsentere alle medvirkende, det være sig bandens medlemmer, gangsterbossens organisation, det lokale politi og de tilrejsende interpol-agenter (som er vore egentlige hovedpersoner), alt sammen i de første par minutter. Herefter insisteres der på at enhver kan følge med til trods for at man ikke bare er modarbejdet af det enorme persongalleri og den klodsede fortæller, men også af den ekstremt forvirrende billedside. Kort sammenfattet er det noget rod.
Rod er vi vant til fra Hong Kong, hvor selv anerkendte værker som ”Infernal Affairs”, der lagde grundstene for Scorseses Oscar-sluger, ”The Departed”, kan virke klodsede og usammenhængende fra tid til anden. Men som sagt så plejer Hong Kong actionfilm i det mindste at være underholdende, om ikke andet så bare i deres mystiske logik. Flotte actionscener, opfindsomme dueller og et charmerende naivt-ambitiøst kameraarbejde plejer at hæve oplevelsen og gøre selv de let kiksede actionfilm fra Hong Kong bedre end deres amerikanske modstykker. Men ikke her. Actionsekvenserne er ideforladte, filmen er aldrig spændende, hæsblæsende eller opfindsom, den er blot kedelig, forvirrende og i sidste ende irriterende.
Er du på jagt efter solid underholdning fra Hong Kong så opsøg John Woos bagkatalog, Ringo Lams krimier eller Johnnie Tos imponerende genreblandinger – mange af dem er ude på DVD herhjemme. Lad denne ligegyldighed stå på hylden. Vi glemmer den hurtigt og håber at Michael Biehns senere optræden i Robert Rodrigues’ ”Planet Terror” vil bane vejen for det comeback vi alle håber på.
Filmen indeholder intet bonusmateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.