Skriv en kommentar
I Niels Malmros fodspor pløjer instruktøren Niels Arden Oplev (med film som "Portland") gennem barnesindet, i en ydre zone i den danske landskab, hvor revolutionen ikke helt havde nået sin frihed. Den 13-årige Frits (Janus Dissing Rathke) kommer fra landsbyskolen, og bliver hurtigt erklæret landsbytosse, der rimer jo ligesom. Frits far Peder (jens Jørn Spottag) får en dag noget der ligner et angstanfald, og må indlægges på den psykiatriske afdeling. Det røgtes også i skolen. Klassen får en ny anderledes lærer Freddie Svale (Anders W. Berthelsen) i dansk og sang, og som nyslået fra seminaret i København, er det tiden pædagogik der anfægter ham, Beatles, skulderlangt hår, ord som frihed og broderskab, ikke en efter skoleinspektørens bog.
Frits har et særligt godt øje til Iben (Sarah Juel Werner), og det er gengældt. Men en dag får hun sammen med et på uvorne unger lukket ham ufrivilligt ind i pigernes omklædningsrum, desværre for Frits han opdaget af selveste skoleinspektøren Lindum Svendsen (Bent Mejding), der han træder ud på gangen fra omklædningsrummet. Den tyranniske Lindum trækker Frits ved øret op til sit kontor. Senere opdager Freddie Frits ude på toilettet, stærkt forblødende fra øret, som næsten er blevet revet af.
En sag mod skoleinspektøren burde være oplagt, på grund af mishandling. Men det er et lilleput samfund. De får via Frits lærer Freddie et tip om hvordan de kan få oprejsning, og lægger sag an mod Lindum gennem skolekommisionen! Frits mor Stine (Anne-Grethe Bjarup Riis) der arbejder som skolesygeplejerske for skolens læge (Kurt Ravn), bliver pludselig ekskluderet fra sin stilling, da hun uofficielt ikke vil skolens bedste. Opbrydningstiden har trænge kår for den hårdtprøvede familie, Men Frits er en dreng af en særlig støbning, og vil kæmpe for retfærdighedens fyldest!
Drømmen er en personlig film for Niels Arden Oplev, der selv var barn fra den tid, og har eksisteret som løs skitse i mere end ti år, så det var en stor udfrielse at få gennemført projektet, og at kunne genoplive de minder, som filmens rammer er bygget på. Det er dog intet selvportræt.
Bent Mejding overstråler som overskurk, og Janus Dissing Rathke spiller ganske godt som den revolutionærene Frits, med et fantastisk filmisk ansigt. Forhåbentlig lægger der en karriere foran ham. Jens Jørn Spottag glimrer også som den ustabile far. Drømmen er en flerdimensionel beretning om overgangen fra det gamle til det nye liberale system, og en varm skildring om en outsider drengs opvækst.
